Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (233)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

2. fund af Pileværling på Hukket

mandag 5. juni 2017
Endelig en SU småfugl
af HKn

Vejret: Det var lidt småkedeligt vejr om morgen og formiddagen... Det var skyet 5/8..og sidst på morgen kom der også et par byger, men heldigvis var der ikke så meget vand i dem. Over middag pragtfuld opklaring, og så var der atter sommervejr i Blåvand... Vinden kom i dag fra V (261) 8 m/s, den gik dog mere og mere i SV og S, og forsatte med en samme styrke hele dagen. Sigt 15 km. Temperatur 12-16 grader....

Det bliver nok dagens fugl mente Anders Zuschlag om han og Lars Bonnes fantastiske fund af en Pileværling ude på Hukket..... og de fik helt ret.... Midt i deres morgenobs ved den høje bunker syd for pælerækken opdagede de en kaldende tikværling som landede i toppen af en hybenrose.... på med skopet og BOOM...så sad Blåvands 2. fund af Pileværling og det første siden den ringmærkede fra 1987 som blev fanget af Bent Jakobsen... Fuglen rastede i godt 3 minutter inden den forsvandt højt til vejrs ind over mosen... Jeg forsøgte ellers med en monstersprint oppe fra Fyrhaven.... men måtte erkende jeg ikke er den hurtigst længere og nåede kun halvt ud (læs halvt død) til dem..... nøøøøøje der var langt hjem.....

Inden alt det skete var alt som det skulle være, jeg havde nettene op og fik set en Gulirisk som kom trækkende inden den gik til rast på p-pladsen hvor den kunne ses fou. et par minutter. Mærkningen var utrolig sløj i dag... der var overhovedet intet fald... jeg prøvede ellers rigtig mange timer pga. at der var en Pileværling på spil, hvilket nok var lidt naivt at tro på, men det skulle jo prøves.

Ringmærkning: Jernspurv 1. Solsort 1. Gransanger 1. Tornirisk 2. I alt 5 fugle fordelt på 4 arter...

Ellers havde jeg besøg af Marco Brodde som kom med en frisk ung mand der hed Sylvester fra Fanø... Sylvester var helt vild med fugle og ville gerne se noget ringmærkning, så han var med på et par runder... Han blev dog ikke slået ud af at han ikke fik set nogen fugle i hånden, tværtimod så var der masser af gejst og godt humør hos den unge mand.... godt at se der stadig kan produceres nye unge ornitter.... Han kunne bla. fortælle at han allerede havde solgt sin første fugletegning for 4 kr., men han har jo også en af de bedst læremesterer i Marco. Karmindompapen hitter forsat der var både folk fra Thisted og Tyskland forbi for at se den.

HKn