Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
Blæsevejr
I morges lå vinden på 9 m/s fra V(262), eftersom det også havde blæst godt siden i går eftermiddags, havde vi forhåbninger om både Kjover og Skråper. Vi blev dog ret skuffede, det blev kun til 3 Almindelige Kjover og ingen Skråper. Lidt overraskende fik vi dog 3 Mallemukker. Ligeledes kom der en af efterårets første Gråstrubede Lappedykkere og en gammel Vandrefalk.
Drengene fra Feltudvalget så også en af de efterhånden faste 1K Sorthovedet Måger.
Det meste af dagen gik med afslapning og historier fra de gode gamle dage. Feltudvalget tog hjem først på aftenen. Det blev også regnvejr her først på aftenen og det ser ud til at stoppe en gang i morgen aften....
Småfugle er der fortsat ingen af, og Henrik fangede nærmest heller ingenting.
Ringmærkning: Jernspurv 1. Gærdesanger 1. Havesanger 1. Munk 1. Broget Fluesnapper 2.
Ialt 6 fugle fordelt på 5 arter.