Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
Råkold morgen
Kl. 05 var temperaturen nede på 5.8 grader i følge DMI...så efterårets første rigtige råkold morgen... senere tog solen magten og temperaturen endte på herlige 16 grader. Vinden kom til at starte med fra Ø (72) 4 m/s... senere mere fra S. Vekslende skydække 4-6/8. Sigten var præget af tågen, de første timer af dagen og lå omkring 2 km, senere fin opklaring.
I dag startede jeg morgenobsen alene, da alle weekendens gæster var forsvundet, senere på morgen fik jeg godt selskab af Ole Hansen og Henrik Brandt... Der var især lidt at kigge efter de første 2 timer, da der både var lidt ude over havet samt en del småfuglestemmer i luften... Årets 13 Fiskeørn kom indtrækkende inden den forsatte mod syd... pga lidt overvurdering af egne evner prøvede en Almindelig Kjove at angribe den i flere omgange.... men med en ørns overbærenhed blev der ikke så meget som kigget efter den....Ellers forsat ikke mange rovfugle herude igen i dag, det blev blot til lidt få Spurvehøge og en enkelt Tårnfalk....Luftrummet bød på en del kaldende småfugle, især Jernspurv, Engpiber og Rørspurv dominerede lydbilledet. En enkelt trækkende Ringdrossel blev den sjoveste småfugl på posten i dag.
Efter morgenobsen blev mågerne talt, der var ikke ret mange tilbage efter de to seneste dages mågebonaza.... bla. kunne jeg kun presse 3 Kaspiske måger ud af det hhv. 2 adulte og en 4k. Det gode opskyl var væk, det var den ene Storkjove ikke... den var forsat en pinsel for de tilbageblevne måger.
Omkring middagstid mens jeg var ved at taste dagens tællingerne ind i pceren ringede Henrik Brandt med en Lundsanger ham og Ole Hansen havde fundet på Skallingvej 14... det klasiske sted for phyller. Jeg strøg straks afsted... fuglen var ikke nem at "danse" med, da den var pokkers svær at se.... Selve bestemmelsen er noget udfordrende og sidste ord er vist ikke sagt i den sag....godt spottet gutter.
HKn
Ringmærkning ved Bent
Ikke meget vind gjorde morgenen perfekt til ringmærkning, og der var også jævnt med fugle i nettene. For anden dag i træk blev en spurvehøg ringmærket, det er vi ikke så forvænt med. En anden spændende gæst i nettet var et lille korsnæb gammel hun. Typisk september var det en dag med mange ringmærkede arter
Ringmærkning: Spurvehøg 1, jernspurv 1, rødhals 8, rødstjert 4, sangdrossel 5, havesanger 3, munk 9, gransanger 5, løvsanger 2, fuglekonge 1, grå fluesnapper 1, broget fluesnapper 1, musvit 6, skovspurv 2, bogfinke 2, grønirisk 1, lille korsnæb 1, dompap 2.
40 små korsnæb var ude og vende, og så er sangdroslerne begyndt at røre på sig.