Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (233)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Så fik vi skudt melanittaerne igang

mandag 2. oktober 2017
Det lugtede af havfugl...
af HKn

Et godt pust... Efter en heftig nat med regn fra syd hvor vinden ligeledes kom fra S (177) 15 m/s... senere gik den mere i SV og til aften var den ren V. Det meste af morgen og til et stykke over middag var det næsten tørvejr over land, senere lidt byger over land... 5-8/8. Sigten lagde lidt skidt ud men gennemgående lå den omkring 2-10 km og mest i den høje ende. Temperaturen gik fra 13-16 grader.

Efter en nat hvor det havde regnet temmelig godt og vinden var kommet i omdrejninger... var Jimmy og jeg enige om at vi ville i bunkeren... militæret vil først begynde at skyde kl. 16, (de kom aldrig i gang) da vi her kunne sidde i læ for vind og regn... Det blev lidt af en maratonobs.... jeg sluttede kl. 15.30 og i skrivende stund sidder den stærke mand forsat og tæller.. så der kan måske komme nogle overraskelser.. Men mens vi sad og flettede "skoper" sammen havde vi en herlig obs, med mange fine fugle.. Kompensationstrækket var utrolig voldsomt hos Sortænderne i dag, det væltede afsted hele dagen 30.000+ og de lå og trak utrolig tæt på land, det var et meget imponerende syn... Vi tjekkede konstant de trækkende fugle og kl. 11.45 var der en smuk Brilleand han og kl. 13.19 en fin Amerikansk Sortand han i bogen..rap rap. Efterårets første Nordiske lappedykkere stemplede også ind i dag, da vi havde to fugle på engang, de fløj dog ikke sammen. Vinden havde også fået gang i alkefuglene, blandt de mest spændende og gode arter for Blåvand var 2 Tejster.. Der var også et ganske pænt træk af vadefugle i dag, Alm. Ryler toppede listen med 301 fugle.. blandt dem hev vi en enkelt Dværgryle. Dagens højdespringer blandt vaderne var efterårets første Thorhane, som nåede at smide sig kortvarigt inden den atter strøg mod syd. Almindelig Kjove havde en fin dag med 10 fugle, dog var vi begge mere glade for en enorm lækker Mellemkjove med køller (lys fase) som kom rigtig fedt. Nævnes skal også 540 Rødstrubede Lommer, hvilket jeg tror er største forekomst her i andet halvår.

Om aftenen dukkede flere fuglefolk op, i skrivende stund er Morten Christensen ankommet, senere kommer Højholm (301) og Hjalte igen og derudover kommer Mathias Blicher.

HKn