Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (233)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Dagen efter blæsten

fredag 13. oktober 2017
Islom.....og en mulig Baltisk Sildemåge
af HKn

by Henrik Knudsen
Mulig Baltisk Sildemåge. Foto Henrik Knudsen.


Vejr: En rigtig gråvejrsdag... hvor vinden havde sluppet sit tag i Blåvand... den kom i dag fra V (276) 6 m/s... det var helt rart med lidt stille vejr igen. Solen så vi ikke meget til idag, der var lige et lille kig i de tidlige timer ellers total overskyet 5-8/8. Sigten 15 km. Lun dag 13 til 15 grader.

I dag var det slut med havfuglene... det var atter blevet tid til at tjekke luftrummet for småfugle... og til at få øje på dem var vi en stor flok på morgenobs i dag... De dominerende småfugle var Engpiber og Bog/kvækerfinke med hhv. 798 og 1078... Mellem dagens ret få Korsnæb var der 2 Store Korsnæb imellem. Dagens dejlige overraskelse var det fine antal af trækkende Bjerglærker, samlet kom vi op 46 fugle. Efter flere dage uden rovfugle, fik vi os da et par Blå Kærhøge og en enkelt ung Vandrefalk. Lommerne er ved at tabe pusten, men alligevel fik vi efterårets første Islom i dag... en smuk fugl i fuld sommerdragt...Nævnes skal da også lige endnu en Hvidbrynet Løvs ude fra obsposten, da der pludselig sad en og kaldte bag os... Bent havde i øvrigt også en nede ved haverne i dag.

Dagens mågetælling var rigtig spændende da der igen var godt med måger inde... Sølvmågen var selvfølgelig mest talrig med sine 3870 fugle... Mellem dem blev det til 5 Kaspiske Måger og 5 Sildemåger... Den ene Sildemåge var super spændende da den var ringmærket med en radiosender på højre ben og en sort ring med hvid skrift på venstre... fuglen havde et meget lille vindue på p10 og var lille og langvinget... spændende om vi evt. kan have fat i første dokumenterede fund af Baltisk Sildemåge for Blåvand... efter mange kandidater gennem tiden.

Det var alt for i dag, i morgen starter efterårsferien og så skal der nok komme knald på fuglemeldingerne de kommende dage, det bliver rigtig spændende at se hvad der bliver fundet....velkommen til alle birdere og kig endelig forbi stationen...

HKn

Ringmærkning ved Bent 

Efter en dag i går med  kuling, var der i dag igen mulighed for at få nettene op. Med vindretningen og vejret i øvrigt var der ikke de store forventninger. Det blev dog alligevel til 30 fugle, hvoraf 6 gærdesmutter, som ikke var ret samarbejdsvillige, hvilket skyldes vind i nettene. På 1. runde hørtes en hvidbrynet løvsanger ved V2, men de undgår åbenbart nettene på fornemste vis i år. Dagens mærkning var en skovskade, som opførte sig eksemplarisk både under udtagning og måltagning.
To personer fra Odense som boede i sommerhus og havde sidste dag i dag var med på et par runder.
Ringmærkning: gærdesmutte 6, Jernspurv 2, rødhals 1, solsort 3, sangdrossel 1, munk 2, gransanger 1, fuglekonge 4, musvit 4, skovskade 1, grønirisk 3, bogfinke 1, grønsisken 1. I alt 30 af 13 arter.

Rusen tager form

Rusen tager form 20171013 130722