Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (233)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Ingen kommentar til morgenobsen

lørdag 14. oktober 2017
En stille dag på Hukket, blev reddet af en spændende Sibirisk Bynkefugl på Nyeng..
af HKn

Jeg ved ikke om det er erhverspraktikanten der lavede vejrudsigten til i dag... men vi fik 1 1/2 times regn som ingen hos DMI havde set komme....og ellers var der en del finregn i luften frem til omkring middag.. En ekstrem grå dag... hvor lyset kørte på halvstyrke 8/8. Vinden kom fra SV (235) 9 m/s.. så lidt frisk... Sigten var super ringe, maks 5 km. Temperaturen var omkring de 15 grader i dag.

Lige som vi kom ud på posten kom regnen og så sad vi atter og kiggede under paraplyerne.... heldigvis var humøret højt på bakken blandt de mange fremmødte.... Jimmy og Sune har altid en god bemærkning i ærmet og min ven... Alex Rosendahl... gav en makronsnitte da krisen var størst hos undertegnede... hurra for de drenge... Grundet den ringe sigt/regn var notesbogen næsten tom... en enkelt sydtrækkende Storkjove var klart vores bedste fugl....

Efter obsen tog jeg en stor mågetur på stranden..... og som i går væltede det rundt med fugle dernede.... Det blev bla. til to leucistiske Sølvmåger... Den ene ligner i dragten uhyggelig meget en af de "hvide måger", og dukkede op i går. Den anden er en gammel kending, jeg har set den flere gange gennem de sidste par år... 7 Kaspiske Måger kunne jeg presse ud af tællingen, der var hhv. 1:4k., 3:3k og 3:1k... Sildemågen med ring fra i går kunne jeg ikke genfinde, men de først ting omkring den er begyndt at tikke ind, den stammer fra Norge og skulle være en fuscus, hvilket gør den til det første fund for Blåvand.

Den ungdommelige og ivrige arkitekt Hr. Rosendahl stod for dagens obs. på Hukket, da han havde en sen Løvsanger og en halvsen Bynkefugle plus lidt Sortstrubede Bynkefugle i mosen..

Pludselig var der "alarm"... vores gæst Tonny Papillion havde fundet en Sibirisk Bynkefugl nede på Nyeng, så sammen med Freddy Hansen og Torbjørn Eriksen som lige var dukket op gik tur mod Nyeng... Fuglen var på plads og vi kunne nyde den rigtig fint... snart gik snakken kunne det være en Stejnegeri... på Tonny`s billeder så det ud som om der kunne være nogle mørke fjer i overgumpen... Fuglen havde heller ikke så kraftig øjenbrynstribe og virkede lidt mørk i hovedet... men lad os nu se når billederne kommer op på en rigtig skærm, så ser tingende måske lidt anderledes ud... Men fedt men sådan en lille fed "Sibs" det giver tro på de kommende dage...

HKn