Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
One of those days
Igen en diset dag, men heldigvis uden det dog lukkede til... Vinden kom fra SV (243) 3 m/s.....om morgen, senere tog den ganske lidt til og inden dagen var omme var den drejet i SØ. Solen fik ikke mange chancer i dag, dog var der korte perioder hvor den varmede skønt.... ellers overskyet 6-8/8... Sigten var ikke til at prale af...3-5 km. Det var dejlig lunt i dag...temperaturen gik fra 14-15 grader.
Det her var en af dage.... hvor man bare skulle være i Blåvand.... det føg med den ene melding efter den anden og da dagen var omme var der vist lutter glade ansigter... Men inden vi når til dagens highligt stod den på morgnobs og ringmærkning.... Jonas var atter klar... han havde rigtig fået blod på tanden....herligt.
Morgenobsen var ikke mange minutter gamle før en imm. Havørn kom lidt dovent og morgentræt øst om obsposten og videre lige øst om stationen... Klart årets største dag for Bjergvipstjert med 21 på selve morgenobsen og derudover blev der set yderligere minimum 7 mere senere på dagen, så samlet 28 fugle... At tælle Korsnæb i dag var noget af en udfordring, da mange af dem trak ud syd for obsposten og derved fik vi ikke hørt ret mange.... dagens total bød på 168 Lille Korsnæb, Stor Korsnæb 18, 290 Ubestemt... og så smed vi sgu en Hvidvinget Korsnæb i "skraldespanden"... for dumt. En trækkende Storpiber som Torbjørn Eriksen så trækkende kom desværre aldrig ud på Hukket... Næsten som tællingen sluttede kom der en skøn melding fra Jonas han havde sørme fanget den smukkeste af phyllerne den lille Fuglekongesanger.... klitten blev tømt... vi skulle hjem og beundrer hans fangst.... sidst på dagen blev der yderligere set en... og igen var Torbjørn på pletten... da han fandt en lige nord for Fyret...
Efter morgentællingen tog Martin Søgaard sammen med mig på Mågetælling på stranden... mågerne stod temmelig spredt... men vi fik styr på tingene... Der blev også tid til at tælle Sandløberne og mellem dem fik vi sparket en Sortgrå Ryle op... Vores vej hjem gik igennem mosen... og så var det vores tur til at være de heldige.... vi fandt en rigtig smuk Sibirisk Bynkefugl.... først var den svær og gemte sig en hel time, men så overgav den sig og kunne nydes.... Mens vi kiggede på den var der gang i festen på Grønningen her havde en af super luskerne Henrik Kristensen fundet en Schwarz Løvsanger... og til alles store fornøjelse var den stationær igennem hele dagen... whau. Det skal da også nævnes, at der blev fundet en sen Høgesanger på Skallingen.
Jonas var rigtig i Sibirhumør.... han snuppede også en af dagens 3. Hvidbrynede Løvsanger i nettene... så smilet var stort på vores gamle ringmærker fra 2008 - tillykke med de fine fangster.
Ringmærkning: Gærdesmutter 18. Jernspurv 1. Rødhals 2. Solsort 7. Vindrossel 2. Gærdesanger 2. Munk 3. Fuglekongesanger 1. Hvidbrynet Løvsanger 1. Gransanger 4. Fuglekonge 3. Topmejse 1. Musvit 7. Bogfinke 2. Grønirisk 1. Dompap 1. I alt 66 fordelt på 16 arter.
HKn
To fantastiske vingebåndssangere
Fuglekongesanger Foto: Bent Jakobsen
Hvidbrynet Løvsanger Foto: Bent Jakobsen