Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (192)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Super godt vejr med fald af Solsorte

søndag 5. november 2017
En dag der bød på lidt af det hele...
af HKn

Vejr... Flot november dag... med sol og to små tøseregnbyger på 5 min... vi nød dagen fuldt ud... Vinden kom fra SV (247) 5 m/s om morgen, men gik hurtigt om mod NV og svingede lidt i styrke... Solen kiggede frem og der var også perioder med skyer 4-7/8. Sigten var fremragende 20 km. Temperatur 10-11 grader.

Allerede da vi gik ud kunne man godt fornemme der var nogle fugle i krattene...især var der godt med Solsorte... en hel del løb rundt ude på det slåede område lige ude foran stationen og der var også mange kaldende Gærdesmutter...Morgenobsen blev varetaget af Martin Søgaard og David Manstrup samt Henrik Böhmer som også havde lugtet lunten at der ville være fugle herude i dag.... Drengene var atter så flinke at klare obsen og give mig fri leg med de mange måger der var på stranden.....så vi fik virkelig styr på det hele inden der blev for meget aktivitet på stranden... Der var færre Gråsiskner i luften i dag,,, men helt havde de nu ikke tabt pusten... det blev til 410 fugle, hvilket jo forsat er i den høje ende...Måske årets sidste Almindelige Kjove kom trækkende mod syd.. En smårastende imm. Havørn forsvandt op af stranden mod nord...Ellers bød dagen på trækkende Bjerglærker samt en enkelt Bjergvipstjert....

Mågetællingen bød på rigtig mange fugle på stranden, knap 4000 fugle....Det er overvejende adulte fugle der slår der folder på stranden nu... Mellem de mange Sølvmåger fik jeg set 2 Middelhavssølvmåger hhv. en 4k og en adult fugl samt en 1k Kaspisk Måge....

Mosegris Blavand 05.11 2017 1. Henrik Knudsen

Mosegrisen nød lidt svømmetid i branddammen. Foto: Henrik Knudsen.

Efter obsen gav stod den på masser af kratlusk... David tog sig af sydstranden, mens Martin og jeg gik mosen og nordstranden igennem... Stranden havde ikke mange småfugle... men mosen var helt ok... vi fik sparket 4 Gransangere samt en rigtig fin kaldende Sibirisk Gransanger op...godkendt november dag.

Sidst på eftermiddagen stod den på råhygge og gode grin på stationen mens vi så film på Netflex... tak for god super hyggelig weekend til gutterne samt vores 2 overnattende gæster.

HKn