Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (234)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

70.000 Sortænder sluttede sæsonen 2017

onsdag 15. november 2017
Atter godt vejr og endnu en Islom
af HKn

Vejr: En rigtig smuk dag på Hukket...især da solen brød igennem kl. 10.. så stod den på sol og blå himmel 4-6/8. Vind var der ikke meget af i dag, den lagde ud i V (255) 2 m/s, men endte i NV.... nåede en kort overgang op på 6 m/s i forbindelse med en lille smule vand. Sigten var fremragende 20 km. Temperaturen gik fra 8-11 grader.

Altid en vemodig dag når sæsonen slutter officielt... Tankerne gik gennem hovedet på mig på vej ud til obsposten...Så på fugle første gang i 84 i Blåvand og min første sæson som observatør i 88 er nu 29 år siden.... mange herlige timer i klitten i godt selskab med gode fuglevenner...Nettene har også fået en omgang gennem tiden og godt og vel 40.000 fugle har fået en ring om benet.... En gang Blåvand altid Blåvand..... Nå men inden i får en tåre i øjet må jeg heller stoppe det her gammelmands nostalgi og tudekiks....

Og ja... jeg havde en herlig dag ude på Hukket... især da solen brød igennem... og jeg så den største ansamling af Sortænder jeg nogensinde har set herude... En grovtælling fik kliktælleren op på 70.000 fugle !!!!... og da en af dagens to fiskekuttere pløjede igennem dette bælte af fugle og det hele gik på vingerne..... så var oplevelsen på højde med "sort sol" når det er bedst....  vi kan jo kalde det "Den sorte mur fra Blåvand" det hele spillede bare... synd der ikke var andre herude og opleve det. Islommerne forsætter med at imponerer her i november, en super flot fugl som kom mellem stranden og revet kom i øjenhøjde lige forbi obsposten... Der var også lidt bevægelse i de Rødstrubede Lommer hvor det blev til 25 trækkende samt 10 rastende.. Ikke nogen rigtige havfugle udover en enkelt adult Sule kunne det blive til... En Søkonge er man jo også altid glad for... og invasionen af Gråsisken var heller ikke afsluttet... her sås omkring 170 fugle...

Blav 15.11 2017 032

Mit billede kan slet ikke retfærdiggøre de mange Sortænder... og det er ikke støv på min censor.. Fotograf: Henrik Knudsen.

Mågetællingen udsatte jeg til om eftermiddagen, da stranden var tømt for måger, alle mågerne lå ude ved kutterne i håb om lidt fiskerester... Så inden mågerne fik en "over nakken" om eftermiddagen, tog jeg en tur i mosen... Her sås en Gransanger med ring på venstre ben, så det var ikke en af Bents mærkninger. Tilbage på stranden om eftermiddagen var mågerne heldigvis kommet ind til stranden... Det er nu blevet svært at finde nogen Kaspiske Måger mellem dem, men altid herligt når man har 1330 Sølvmåger at tjekke... Det må også snart være tid til en Gråmåge herude.... dem er der blevet langt i mellem om efteråret.

Selv om jeg nok bliver hængende lidt endnu vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke alle der har givet en hånd med ved tællingerne ude på Hukket, uden jeres gode hjælp, havde jeg aldrig fået det halve med.... ingen nævnt ingen glemt... endnu engang tak for hjælpen den er værdsat.

Vi ses i den yderste klitrække eller til en kop kaffe på den lille station.

HKn