Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
Er vi på "toppen oder was"
Vejr: Dagen startede lidt blæsende og kølig, vinden kom fra NV (301) 8 m/s.... men som dagen skred frem aftog vinden og da dagen var ved at gå på hæld...var den kravlet i Ø (94) 2 m/s... Der var lidt af det hele i dag dvs. skyer og sol 4-5/8....Morgen føltes kølig, men som vinden lagde sig føltes det helt behageligt 7-8.
Jeg kom ud til en skøn morgen, hvor der var en super sigt...og der var straks gang i Gråsisknerne, især den første times tid, samlet kom jeg op omkring de 500 fugle... Bog/Kvækerfinkerne havde også lidt endnu at byde ind med, således blev det til 225.. Dagens hyggeligste stemme fra luftrummet var en enlig Hedelærke... På stranden rastede der 20 Snespurve...Over havet kørte "Den sorte Mur" Sortænderne for fuld hammer mod nord 50860 og de havde deres ven Fløjlsanden med på en udflugt, der var dog kun 475 af dem imellem. Dagens skønne overraskelse var en vestrækkende Topskarv... den første herude siden 2011 som der er registreret af fuglestationen. Samlet har vi 6 fund i perioden 1988-2017. Halvdelen af fundene er fra november og dagens fugl er det seneste fund. Igen kunne jeg tvinge en enkelt Søkonge ud af dagen.
Jeg fik hele to gåture på stranden og mosen om eftermddagen, først med den gamle Blåvandmand Erik Overlund og senere med Tessa. Så området blev grundigt gennemgået, desværre fik vi ingen Blåstjert som Helgoland.... men der blev da kæmpet for det...
Nu vil jeg ud og spise rigtig vintermad....Vi ses.
HKn
Tillæg ved Bent Jakobsen
Grønne, Svend, Svend Aage og undertegnede gav igen i dag Blåvandrusen et nøk fremad. Nettet er ved at blive lagt på bl.a. med strips og kun en lille del mangler. Derudover fik vi spulet omkring stolperne, så de står mere fast, så nu kan slutningen ses. Det bliver stort når rusen står færdig.
Og så vil jeg køre en tur over Filsø og hjem og spise aftensmad med dejlige Helle.
Bent