Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
Herlig afslappende dag
Vejr: Den kraftige vind havde næsten tabt pusten hertil morgen... V (263) 6 m/s... hurtigt drejede den mere mod NV og så var løbet kørt...vinden lagde sig for mine fødder...Dagen startede med lidt skyer og en mindre byge, men så brød det gode vejr igennem og vi fik en skøn solskinsdag 4-7/8. Monstersigt 20+ km. Lun dag 6-8 grader...
Jeg ved ikke rigtig om det var fordi der var så god sigt, at jeg følte mig lidt overvåget fra engelsk side... eller det var min hang til måger der fik mig til at droppe Sortænderne og gå på stranden og nyde de mange måger der var kommet ind efter blæsevejret i går. Så jeg indrømmer jeg pjækede big time, intet duks over mig.... klassens slemme dreng.... gullede igennem...
Mågerne havde en fest der var kommet rigtig meget ravtøj, søsstjerner samt knivmuslinger ind.... sammen med med alt for mange ravsamlere og løse hunde deltog jeg i festen... Jeg havde også hyggeligt selskab af Jørgen Hjort Jensen fra Esbjerg, så vi fik kigget mange måger igennem samt også set 6 Havlitter tæt på kysten.... Mågerne røg relativ hurtigt ud på vandet, da det var faldende og der var så meget uro på stranden. Så da vi ikke rigtig kunne tjekke så meget mere, gik vi mosen igennem... det blev til 2 Gransangere og et par overflyvende Snespurve.
Der bliver kigget godt på den nye "bad boy i klassen"......med de mærkelig "håndtegn". Foto: Henrik Knudsen
God weekend
Dovne Knudsen (personlig hilsen til min gode ven Hr. Rosendal)
Tillæg ved Bent
I dag var det Svend Rønnest og undertegnede som tog tjansen med at fastgøre nettet og strippe, ja altså med strips til stængerne.
Stemningsbillede af rusen fra i går aftes og i dag Svend i fuld gang med at ordne net. Fotos: Bent Jakobsen
Bent