Kamp om liv og død mellem en Storkjove og en Sølvmåge

Vejr: Det var tungt at komme igennem... regnen væltede ned lige fra morgen af og sluttede nogenlunde omkring kl. 14.15...dog kom der regn igen om aftenen. Så det var selvfølgelig helt gråt og overskyet 8/8...Vinden var lidt frisk fra SV (225) 9 m/s, omkring middag var den helt oppe på 17 m/s og nu mere fra S...den faldt dog hurtigt tilbage til de 6 m/s. Sigt 10 km. Temperatur 7-8 grader.

Mens jeg sad og gabte og var godt træt af regnen, vidste jeg slet ikke, at jeg senere på dagen ville få en af de oplevelser der ville komme til at printe sig mest fast på min harddisk over fugleoplevelser i Blåvand nogensinde... Men inden da gik dagen med papirarbejde og selvfølgelig med alt for meget kaffe... Heldigvis dukkede Jørgen Grønne pludselig op, han lignede en druknet mus... han havde sammen med de gamle gæve Vestjyder Ole Hansen, Svend Rønnest og Sven Aage Clausen...været i gang med at færdigegøre Blåvandrusen... Jørgen delte ud af sin madpakke, da søde Grethe havde givet ham alt for mange brunkager med.... så efter en lille snak skulle Jørgen hjemme og skifte til noget tørt tøj.

Endelig sidst på eftermiddagen stoppede regnen og jeg smuttede straks ud.... Jeg havde ikke været på stranden længe før jeg så en masse måger panikke på Sydhukket... og ude over havet kom der en ung Storkjove der hurtigt forsvandt op mod Nordhukket og mellem de mange måger var der en Sildemåge, den første i lang tid. Men panikken blandt mågerne forsatte og sørme om der ikke lå endnu en ung Storkjove inde over stranden og jagtede rundt med dem.. I mellem godt 1000 måger røg den rundt.... og pludselig lagde roen sig og syd for flokken så jeg kjoven i fuld gang med at slås med en Sølvmåge den havde fanget... Jeg røg derned og jeg må straks indrømme, jeg kom til at opleve en kamp på liv og død, som satte mange følelser i gang, det var så brutal og en voldsom oplevelse... og hvor jeg næsten kunne se dødsangsten i mågens øjne og samtidig ses den vilje til at ville overleve... Kjoven var så rå og det hele mindede om vold når det er værst.... kjoven blev ved med at hugge mågen i hovedet og øjnene....og jeg havde sindsyg lyst til at skræmme kjoven væk og redde mågen... Men jeg gjorde det ikke.... jeg sad de næste to timer på 8-10 meters afstand og iagttog denne kamp... Flere gange troede jeg mågen var død, da den pludselig igen og igen rejste sig og forsøgte at flygte, men efter en time var det slut... og kjoven gik straks i gang med at hakke hul i brystet og begyndte at æde den... Jeg er lidt rystet over hvor voldsomt det virkede på mig, men samtidig meget taknemlig for denne oplevelse jeg fik i dag.....

En kamp på liv og død er lige startet mellem Storkjoven og Sølvmågen. Foto: Henrik Knudsen

HKn