Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (233)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Rødtoppet Fuglekonge sang hele dagen....

lørdag 14. april 2018
Kakao og kager til formiddagspausen.... vi er godt forkælet af vores gæster
af HKn

Vejr: En spændende morgen, hvor der kom torden og lyn forbi samt en kraftige byge... Men ellers en stille morgen N (22) 3 m/s... og ganske gråt og diset 8/8.. Sigten var ikke optimal, da disen lå tungt over Hukket... 3-10 km. Temperaturerne var der ikke noget galt med 8-12 grader..

Vejret var tungt og det lugtede lidt af fugle...og man kunne straks mærke der var ankommet friske forsyninger fra den stor verden...Fyrhaven bød på syngende Rødtoppet Fuglekonge dagen igennem... det blev også til en hun i nettene. En syngende Gærdesanger fik også smilet frem og endnu mere da jeg fik fat i den.... den var nemlig ringmærket den 15. juli 2015 som 2k+ af mig selv, så altid hyggeligt at se gode gamle venner igen.

Gaerdesanger Blavand 14.04 2018 1. Henrik Knudsen

På trods af den er blevet en ældre herre...forsat ikke en rynke...velkommen tilbage gamle ven. Foto: Henrik Knudsen

Ringmærkning: Gærdesmutte 1. Jernspurv 6. Rødhals 2. Solsort 1. Vindrossel 1. Gransanger 13. Rødtoppet Fuglekonge 1. Stær 2. Bogfinke 1. Grønirisk 1. Tornirisk 1. Lille Gråsisken 5. Gulspurv 1. I alt 36 fugle, hvoraf 2 er fanget i Blåvandrusen.

Sven Bødker kom tidligt ud og tog nogle runder med os... og vanen tro falder der altid altid noget af til Fuglestationen og os når han kigger ud... To fine havestole, så vi rigtig kan sidde og nyde livet og spejde op i luften efter gode fugle... Vores ganer blev heller ikke snydt... Sven lavede varme kakao og hev 3 store kager frem... så vi må atter ud og løbe i klitterne hvis vi skal holde på formerne.

HKn