Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
Sandløberne overrasker!
Vinden var i sydvest (247) og kun 3ms. Temperaturen var en anelse højere end i år, da den ramte 19 grd. Skydækket var ikke eksisterende så 0:8. Sigten var god på mindst 20 km.
Igen i dag var der langt mellem de store vadefugleflokke, og trækket var absolut ikke særlig intenst. Dog er der en art, der bliver ved med at komme i relativt pæne flokke, nemlig Sandløberen. Jeg fornemmer at de har en god sæson i år. Med en ihærdig indsats for både fotografen Bo og undertegnet, kom vi over 300 fugle i dag trækkende syd. Derimod kniber det lidt med de Almindelige og Islandske Ryle som der ikke ses så mange af.
Jeg var heldig at se en enkelt enlig Dværgryle i dag, som også har en ret tynd sæson indtil videre.
En enkelt Brushane er også værd at nævne.
Men det er flot herude, især på grund af det konstante gode vejr, som nok også er for godt til ordentligt vadertræk. Solopgangen i dag var lige i skabet:
Eva og Bo valgte desværre at forlade station i dag, da arbejdet kalder hjemme i Esbjerg. De snakkede dog om at komme tilbage inden længe. Tak for nogle super hyggelige dage her på stationen!
Til gengæld fik vi besøg af Jan Hjort som skal overnatte her til i morgen.
David Manstrup/DMA