Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (192)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Endelig, endelig

tirsdag 25. september 2018
Så kom der fugle i garnene
af Bent Jakobsen

Om morgenen nordvest 6 sekundmeter efterhånden aftagende til 3-4 og drejende om til vest. Første dag i en længere periode uden kraftig vind. Temperaturen ret kølig og nede på 9 grader til morgen.
Nogle observationer i klitterne efter trækkende småfugle gav helt fint selv om det kun blev til 3 kvarter. Der var brug for en ekstra hånd ved nettene, så resten af obsen blev foretaget mellem netrunderne.
Det blev til i alt 1290 bog/kvækerfinker og det var første dag med en del kvækerfinker, ca 20%. Sortmejserne fortsætter og i dag trak 295. Første da med over 1000 stære og så er lærkerne også begyndt deres træk. I dag således 10 sanglærke og 4 hedelærker. Selv om der trak en del fugle på modvindstræk var antallet af engpibere utroligt lavt, når der tænkes på at de skal kulminere nu. Havtrækket var meget dødt.
Derimod kom der endelig gang i ringmærkningen med i alt 141 fugle. Så godt som samtlige fugle blev der taget biometriske mål på, så der var travlhed ved nettene og i laboratoriet.
Sortmejseflokkene kom igen i dag piskende gennem haverne, til glæde for ringmærkerne.ellers var rødhals og jernspurv dominerende.
Ringmærkning: Gærdesmutte 2, jernspurv 27, rødhals 33, rødstjert 2, sangdrossel 1, munk 2, gransanger 3, fuglekonge 3, sortmejse 46, musvit 8, skovspurv 2, bogfinke 6, grønirisk 4, gulspurv 2. I alt 141 af 14 arter.
En munk hun med deformt næb blev fanget. På næbryggen sad noget som lignede en vorte som på en heksenæse, og næbbet var vokset alt for langt og kunne ikke lukkes ude i spidsen. Ikke desto mindre besad hun en fedtscore på 3.

Munk deformt naeb20180925 092419

Munk med deformt næb.

Der ringmaerkes 20180925 084310

Michael og Jacob knokler med biometriske mål.