Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (234)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Småt på Hukket

mandag 22. oktober 2018
af Bent Jakobsen

Vinden 13 sekundmeter fra nordvest, hvorfor der ikke stor ringmærkning på programmet. Det blev i stedet til at par timer på Hukket. Trods den kraftige nordvestenvind trak stærene ud i dag. 171 trodsede skæbnen idet flere byger bragede ind mod kysten. Også en dværgfalk trodsede vejret og piskede ud over havet. Måske de havde set gryden med guldmønter for enden af regnbuen.
Hos de øvrige småfugle sejrede fornuften og de fløj langs med kysten mod vinden. f.eks 37 grønirisker og 1 stillits.
Når alkefugle er begyndt at trække så er vi ved at være sidst på efteråret. De var dog umulige at artsbestemme, da de kom som formel 1 racere ude i og lige bag revet, så det blev til 35 alk/lomvier.
Chris og Elke fra Tyskland er ankommet og bliver en uges tid.

Regnbue 20181022 094647