Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
Skovsnepperne fortsætter
Var vejret diset og tåget i går, var det endnu værre i dag, idet sigten lå på 200 -500 meter. 9 grader hele døgnet, hvilket nærmest må betegnes som sommer på denne årstid. 4 sekundmeter fra sydøst.
Igen i dag kom stærene ud af tågen og fortsatte deres færd ud i tågen i et antal af 780. En bjergvipstjert krydsede ind over P-pladsen. Lige efter jeg havde åbnet nettene slog en flok vindrosler sig ned i stationshaven og dette gav på første runde. Henrik Brandt og Per Poulsen kom lige forbi for satse på at fuglekongesangeren, og man må sige at heldet tilsmilede dem, da den på efterfølgende runde blev fanget i fyrhaven. Den var stadig fuld vigør, og havde tabt 0,1 gram siden i går, hvilket kan være en tilfældighed.
Ringmærkning: gærdesmutte 1, rødhals 2, solsort 1, vindrossel 7, munk 2, fuglekonge 2. I alt 15 af 6 arter.
Jacob fortsætter sine fantastiske fangster og i nat blev det til 9 skovsnepper, 1 hjejle og 1 vibe.