Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (232)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Lærkefalk på taget.

fredag 7. oktober 2016
af David Manstrup
Vejr: Vinden var i nord (6) 3 m/s. Temperaturen lå stadig ikke ret højt på 4,5 grader. Skydækket var på 4:8 og 10 km sigt.

 

Morgenobsen gik igen lidt sløvt for sig. Det mest opsigtsvækkende var en Sortstrubet Lom på morgenobs, hvilket bestemt ikke er en talrig fugl på Blåvands Huk. Derudover havde vi også en ubestemt lom som vi aldrig blev rigtig kloge på. Men vi formoder også har været en Sortstrubet Lom. Morgenobsen blev også gjort en smule mere livlig, af at der smårastede 110 Landsvaler rundt omkring hovederne på os. Flot syn!

 

Dagens bedste fugle blev dog fundet her til eftermiddag. Hele dagen har der siddet en Hvidbrynet Løvsanger i fyrhaven, som også har været her de foregående dage. Jimmy og jeg var heldige nok til at finde 2 Enkeltbekkasiner nede i mosen. Lige da vi kommer tilbage fra moseturen, får vi meldingen om 2 Lærkefalke der raster ved stationen (se foto) En meget fåtallig fugl herude i oktober. Sidste oktoberfund er tilbage i 2006. 

DSCN4802

HKn passet nettene og havde en fin dag med 52 fugle fordelt på 16 arter.

Spurvehøg 1, Landsvale 6, Bysvale 1, Gærdesmutte 1, Jernspurv 8, Solsort 3, Sangdrossel 1, Vindrossel 3, Munk 2, Hvidbrynet Løvsanger 1, Gransanger 11, Fuglekonge 1, Rødtoppet Fuglekonge 1, Sortmejse 7, Bogfinke 2, Grønirisk 3.

 

(DMA) (Foto: Jimmy Skat)