Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (234)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Ny mærkningsart for fuglestationen!!

lørdag 8. oktober 2016
HKn fanger Lærkefalk, og både bryn og rødtoppet fuglekonge i nettet!
af David Manstrup
Vinden var endnu en dag i NØ (51) 4 m/s. Temperaturen var på 7,5. Skydækket var 5:8 og 15 km sigt.
 
Morgenobsen gik igen stille for sig. Denne her vedvarende nordøstenvind er ikke god for trækket. Lidt spændende var den dog, da der kom 11 Hedelærker forbi i løbet af morgenobsen, samt 2 senere på dagen. Derudover var der godt med Stære, der rykkede sydpå. Cirka 2700 kom forbi denne morgen. 
 
Meget mere spændende dag havde Henrik Knudsen i nettene.
Vores håb gik i opfyldelse, da han fangede 1 af de 2 rastende Lærkefalke fra i går. Fuglen blev fanget i F1 oppe i fyrhaven. Blåvand Fuglestations første fangst af denne art nogensinde. En fugl i særklasse! Fantastisk smuk!

Lærkefalk Rene

Fotograferet af Rene Rørbæk.
 
Henrik fangede 41 fugle i alt fordelt på 10 arter. 
Lærkefalk 1, Gærdesmutte 1, Jernspurv 3, Solsort 1, Vindrossel 2, Munk 7, Gransanger 11, Fuglekonge 5, Sortmejse 7, Bogfinke 3. 
 
(DMA)