Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
En sløv dag
SØ(146) 2 m/s steg dog hurtigt i løbet af morgenen. Der kom en del byger i løbet af dagen, men varmere end de sidste dage 6.4 grader.
Vejret virkede rigtig giftigt her til morgen så vi gik alle ud fulde af forventninger. Vores forventninger faldt dog ret hurtigt da der ikke rigtig skete ret meget for nogen af os. Morgens store vinder blev Stær der endte på 2893 fugle. Ellers ikke rigtig noget der var værd at nævne.
Alex Rosendal så en Vandrikse ved P-pladsen og en enkelt Landsvale. I løbet af eftermiddagen fik vi set 39 Silkehaler, forhåbentligt for vi en hel masse af dem når det bliver rigtig vinter.
Ringmærkningen gav desværre heller ikke i dag den Sibiriske Jernspurv, mon ikke den er her i morgen!
Ringmærkning: Spurvehøg 1. Gærdesmutte 5. Rødhals 1. Solsort 8. Munk 6. Gransanger 3. Fuglekonge 15. Blåmejse 1. Bogfinke 2.
Ialt 42 fugle fordelt på 9 arter.