Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (192)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Eksotiske overraskelser i vestenvind - Biæder og "kolibri"!

tirsdag 19. maj 2020
af Morten Jenrich Hansen

Vejr: Natten og tidligste morgentimer havde overskyet vejr med spredte lette regnbyger.
Vinden var fra vest på 8m/s, men aftog jævnt gennem dagen. 
Fra kl 9 drejede den til nordvest og var da aftaget til 6m/s og kom ned på 4m/s over middag.
Fra midt på morgenen opklaring og hele eftermiddagen blev solrig uden en sky på himlen.
Temperatur fra 10°C i nattetimerne til 14°C som maksimum om eftermiddagen.
Sigten på 5km lige før solopgang, men steg til >15km i løbet af morgenen.

Denne nat var der ikke det store antal lyde på Michaels optagelser og min ringmærkning fra før solopgang til kl 15 var endnu engang i et meget moderat antal.
Trods det, at jeg kunne have næsten alle net åbne, da vinden aftog, så kom jeg kun lige på et 2-ciftret antal mærkninger.
Bedste fangster kom blandt genfangsterne med en række gamle fugle.
Tornsangeren fra 2015 var her stadig (første gang i år d. 3/5), en Gærdesanger fra 2019 har også været i min hånd tidligere i år, mens overraskelsen var en Sortmejse fra d. 6. marts 2018.

20200519 094423 2
Efter årets første Gulbug kom til haven i går, så blev det til 2 stk ringmærket i dag.

Der kom masser af fuglefolk og kiggede i området gennem morgenen og formiddagen.
Klaus Bertram Fries var den første, der sluttede sig til Michael på Sydhukket ved solopgang. Siden fulgte tirsdagsholdet - Henrik, Svend og Svend Åge - trop, mens Bent tog en tur rundt om Mosen, da der ikke var øvelser og afspærret i dag.
Ida og Leif Nørgaard Schmidt var også en tur gennem området midt på dagen.
Altså mange øjne og øre ude i dag.
Tak til Svend Åge for at give en chokolade wienerbrødsstang til fuglestationen - den forsvandt i løbet af dagen til personalets store tilfredshed! 

20200519 084828 2
Sydhukket godt dækket i dag!

Havobsen gav 96 Rødstrubede Lommer, 4 Almindelig Kjove og mindst 140 H/F-terner, samt 30 rastende Havterner.
Sydhukket fik også 19 nordtrækkende Småspover og lidt småfugle med 2 Kernebider, 12 Skovpiber og 4 Gul Vipstjert.
Plus dagens helt store overraskelse, da lyden af en Biæder blev hørt samtidigt af Michael og Tirsdagsbanden. Biæderen trak nord i stor højde og det var da lidt af et scoop at få den art i en vestenvindsperiode!

Bent meldte om Rørhøg, Rødrygget Tornskade og syngende Sivsanger fra Mosen.
Blandt de faste fugle var der i dag 4 Agerhøns - hidtil i den seneste månede har vi kun registreret et par.
Gårsdagens mange Stenpikkere var væk, bortset fra en flok på 15 stk, som Bent havde i et lille område. Andre steder i klit og ved bunkere var der ikke en eneste i dag.

Efterhånden som folk drog videre til deres gerninger andre steder, så blev det helt lunt og solrigt i haverne. Michael og jeg gik lidt i sommerfugle mode, da der var begrænset med fugle at se på.
DSC 9944 2
Først så Michael, Bent og jeg en Vejrandøje i Fyrhaven. Tak til Andreas Petersen for at være opmærksom og rette vores bestemmelsen fra Skovrandøje til Vejrandøje!

DSC 9984 2
Mit "eksotiske" indput til dagen kom om eftermiddagen, da jeg hørte en "kolibris" summen og denne Bredrandet Humlebisværmer kort søgte nektar, inden den strøg videre.
Første gang jeg ser den art her.

Dagens ringmærkning:
Sortmejse 0 + (1), Gulbug 2, Løvsanger 2 + (1), Gransanger 1, Munk 1, Gærdesanger 2 + (2), Tornsanger 0 + (1), Broget Fluesnapper 1, Sangdrossel 1, Jernspurv 0 + (1), Dompap 2 og Tornirisk 2

Ialt 14 mærket og 6 genfanget fordelt på 12 arter.

Folk: Klaus, Svend Åge, Svend, Henrik, Leif og Ida, Bent, Michael og Morten