Dværgternerne er nu hegnet ind

Vejr: vind 8-10 m/s fra nordvest, omkring 12 grader, senere nogen sol og ret lunt. Sigt god.

Morgenobsen er der ikke så meget at sige om. Det er svært at finde et godt sted at stå i læ når vinden fra nordvest er relativt kraftig. Efter lidt flytten omkring fandt jeg dog et sted i klitterne hvor jeg mestendels kunne sidde i læ og uden at få sand i hovedet.

Af vadefugle trak der 18 strandskader, 1 alm. ryle, 1 småspove og 1 hvidklire. Herudover bl.a. 4 ederfugle og 1 rødstrubet lom mod nord. Vi er nogle der efterhånden trænger til et markant vejrskifte.

Da jeg var kommet hjem, dukkede John og Bjørn Frikke inden længe op, og John havde hurtigt et par projekter der skulle gennemføres. Først og fremmest ville han høre om dværgternerne og om de ynglede. Det mente jeg de gjorde, og vi besluttede at få dem hegnet ind da folk ellers bare vader gennem deres redeområde (der er efterhånden kommet mange turister til området). Inden da fandt John lige et gammelt flag for Nationalpark Vadehavet som skulle hejses op i flagstangen.

Vi fik samlet nogle træstolper og skilte samt noget snor osv. i en trillebør og trillede ned på stranden og fik lokaliseret ternerne. Vi estimerede sådan cirka hvor de holdt til og begyndte så at banke stolperne i sandet.


DOF-trillebøren ladet med ting og sager. Foto: John Frikke


John i færd med at sætte en stolpe i sandet. Foto: Michael Brunhøj Hansen

Der var i hvert fald 8 dværgterner i luften på én gang som nok svarer til 4 par. Det ene par, fandt vi ud af, havde en dununge der trippede rundt. Så når vi, tilsyneladende, kom i nærheden af den, blev vi angrebet fra højre og venstre af de hidsige forældre. Det er utroligt at de alligevel har formået at få udruget mindst én unge med bl.a. turister og det voldsomme vejr som gener.

Det tog nogle timer at få sat det hele op, og området skal måske udvides en smule senere (lige nu fylder det ca. 100x50 m). Da John og Bjørn var kørt, kom Bent, og vi gik sammen ned på stranden for at sætte flere skilte op samt noget mere iøjnefaldende markering på snorene så folk ikke falder over dem. De store præstekraver prøver også at yngle i området hvilket var tydeligt da de forsøgte at lede os væk fra et redested ved at spille syge. Indhegning har dog også en lidt negativ effekt idet folk skal hen og se hvad der foregår, men i det mindste kan fuglene nu få lidt mere fred.

Sidst på eftermiddagen ankom Merit Lenk som skal blive her nogle uger og hjælpe til med bl.a. morgenobsen.

Således blev en dag der begyndte trægt pludselig ret begivenhedsrig, og det var rart endelig at kunne lave nogle ting udendørs samt at gøre en god gerning.

I morgen kan vi endelig se frem til lidt svag vind, dog fra nordvest, men der skulle meget gerne komme nogle flere fugle end de foregående dage.


Ét af skiltene ved indhegningen. Nu burde dværgternerne (og de store præstekraver) kunne få lidt ro. Foto: Michael Brunhøj Hansen