Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (231)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Masser af fugle

mandag 5. september 2016
Flot vejr og masser af fugle.
af RWR

Vejr: En rigtig flot morgen uden skyer, svag vind fra nord(22) 4 m/s. En anelse køligt på 12 grader.

Endelig kom alle de fugle som vi følte vi havde haft manglet de sidste dage. Mon ikke at der kom et ordentligt ryk i dag efter de sidste par dages dårlige vejr.
   Det var rigtig blevet efterårsstemning i morges, med kølig luft, årets første brølende Kronhjorte samt ikke mindst efterårets første trækkende Skærpibere, Bjergvipstjert, Grønsiskner og Rørspurve.

Der var rigtig godt gang i trækket hos Skarverne med hele 2343 trækkende, 470 Grågæs, 32 Fiskehejre og 1486 Landsvaler. Vi fik også det indtil videre største antal Rørhøge med 11 fugle. Ellers er det også tydeligt at Rødstrubet Lom med 46 og Engpiber med 103 bygger op.

Først på morgenen fandt Henrik en Lille Fluesnapper ovre bag ved stationshaven. Den ville dog desværre ikke have ring på. Det er ligeledes efterårets første herude.  Ved middagstid slog han til igen, da han fandt en Gul Høsommerfugl oppe i Fyrhaven, så fik han også en ny art i dag. Ligeledes er det også første fund på Hukket.

Endelig en dag med lidt fugle i nettene, vi håber på at det holder ved.

Ringmærkning: Jernspurv 5. Rødhals 8. Rødstjert 6. Havesanger 7. Munk 1. Gransanger 1. Løvsanger 1. Grå Fluesnapper 1. Bogfinke 3.
I alt 33 fugle fordelt på 9 arter.

Våd dag

søndag 4. september 2016
Det var ikke nemt i dag
af HKn

Vejr: Hvis det ikke var fordi det regnede det meste af dagen, på nær nogle timer om eftermiddagen.....så var det en supergiftig vejrsituation. Vinden kom fra SØ (121) 7 m/s, aftagende senere på dagen, hvor den desuden gik i mere ren Ø. Overvejende totalt skyet hele dagen 7-8/8. Vedvarende regn/finregn frem til over middag, herefter nogle timer med tørvejr...herefter regn igen. Sigt 5-8 km. Temperatur 14-17 grader, lunt.

Det er en af de her dage.... hvor man tænker pokkers også det er min tur til at skrive dagbog.......Vejret gjorde alt hvad det kunne for, at vi ikke kunne gennemføre noget fornuftigt. Alt blev droppet.... Dog fik vi begge gået en god tur samt støvsuget hytten.....så kan man ikke forlange mere af en Nordjyde og en Fynbo.

Blåvand 04.09 2016 2. Henrik Knudsen

Fluesnapper med tydeligt vingebånd på mc` erne sad hertil aften og rastede i haven.

HKn

Blæsevejr

lørdag 3. september 2016
Havobs
af RWR

I morges lå vinden på 9 m/s fra V(262), eftersom det også havde blæst godt siden i går eftermiddags, havde vi forhåbninger om både Kjover og Skråper. Vi blev dog ret skuffede, det blev kun til 3 Almindelige Kjover og ingen Skråper. Lidt overraskende fik vi dog 3 Mallemukker. Ligeledes kom der en af efterårets første Gråstrubede Lappedykkere og en gammel Vandrefalk. 

Drengene fra Feltudvalget så også en af de efterhånden faste 1K Sorthovedet Måger. 

Det meste af dagen gik med afslapning og historier fra de gode gamle dage. Feltudvalget tog hjem først på aftenen. Det blev også regnvejr her først på aftenen og det ser ud til at stoppe en gang i morgen aften....

Småfugle er der fortsat ingen af, og Henrik fangede nærmest heller ingenting. 
Ringmærkning: Jernspurv 1. Gærdesanger 1. Havesanger 1. Munk 1. Broget Fluesnapper 2.
Ialt 6 fugle fordelt på 5 arter.

Få fugle men en god dag alligvel

fredag 2. september 2016
Efterårets første skråpe
af HKn

Vejr: En lidt speciel vejr situation prægede Hukket i dag..... Vinden lå om 7-10 m/s fra V (251) om morgen og ellers meget omkring SV. Men i forbindelse med at der kom lidt byger ind røg den op på 14-15 m/s. Det meste af dagen lå den vest for Blåvand på blot 5-7 m/s, så blæsevejret var meget lokalt. Overvejende skyet 6/8, med lidt kik til solen. Lidt dis ude i det fjerne, men ellers god sigt 15 km. Temperatur 16-18 grader.

Mens René målbevist gik på Hukket var jeg lidt mere lukken ved vejret og valgte kun at åbne vores egen have. Heldigvis et godt valg pga. af der kom et par byger ind og til sidst måtte jeg lukke efter 4 timer. Men det var vist ok, da der var få småfugle i krattene.

Rigmærkning: Jernspurv 1. Solsort 1. Skovpurv 1. Gulspurv 5. I alt 8 fugle fordelt på 4 arter.

Havobsen var ganske fin, det blev til 6 Almindelige Kjover, plus nogle gode måger i form af en kaspisk samt 2-3 1k Sorthovede Måger, nok nogle af de samme fra tidligere dage.

Om eftermiddagen tog vi sammen på Hukket, der var ikke mange fugle...men til gengæld kom efterårets første Sodfarvet Skråpe lige midt i revet ganske langtsom...

Om aften kom feltud, de skulle holde møde omkring deres kommende arrangementer.

HKn

 

Trist og kold siger Rene

torsdag 1. september 2016
Endelig en Fiskeørn
af HKn

Vejr: Vinden havde en vestlig kurs hele dagen V (264) og lå 7-8 m/s... En dag der var lettere skyet 5-6/8, men dog alligvel også gode perioder med sol, Sigten var 15 km. Temp. lå på 17-18 grader

Det er så 2. forsøg på at gennemføre en dagbog, efter den første frøs fast og måtte dræbes for at komme videre. Men det er nu heller ikke fordi der er så meget stjovt at berette om i dag.....Hukket var støvsuget for fugle.

Rene var også hurtig hjemme, der var ikke andet end et par Kjover til at holde modet oppe, så den stod på en ordentlig "morfar".

Ringmærkningen kørte heller ikke på "skinner", jeg smed håndklædet i ringen efter 7 timer fordelt på 7 fugle...

Ringmærkningen: Jernspurv 2. Tornsanger 1. Havesanger 1. Løvsanger 1. Broget Fluesnapper 1. Lille Dompap 1. I alt 7 fugle fordelt på 6 arter.

Ellers var der mange af de "gamle" gutter forbi... Ole Hansen og Henrik Brandt var på havobs nogle timer. Så dukkede Bødker op og igen klarede doktoren krisen, han bød straks på en pizza... Senere kom Grønne og Clausen forbi, de havde lige lyst til en arbejdsdag her på stationen....Så på trods af fugle mangle det meste af dagen.... blev det en ganske hyggelig dag.

Sidst på eftermiddagen tog Rene en strandtur og her havde efterårets første rigtig trækkende Fiskeørn, den første siden vi så en i juli.

HKn

HKn

Lille Kjove og Vadehavsfestival

onsdag 31. august 2016
Prinsesse Marie og Bertel Haarder set på Hukket!!
af RWR

Vi startede ud på 7m/s fra SV(231) som op ad dagen drejede over i mere ren syd. Sigten var god og vi havde en behagelig temperatur på 17 grader. 
Størstedelen af morgenobsen forløb i et stille tempo, hvor de bedste arter længe var 2 Almindelige Kjover og en fin Dværgfalk. Efterårets første trækkende Engpibere ville også sydpå i dag, 18 fugle blev det til. Hyggeligt gensyn med en af efterårets karakterarter herude. Sidst på morgenobsen skete der noget der ikke skete hele sidste efterår! En Lille Kjove kom trækkende forbi. Det var en kanon flot lys 1K fugl, satans fed var den egentlig.
Det var min første Lille Kjove nogensinde, så det gjorde bare observationen endnu bedre.

Ellers var Hukket igen mere eller mindre tomt for fugle, hvilket Henrik også mærkede til.
Ringmærkning: Jernspurv 1. Rødstjert 1. Solsort 1. Gærdesanger 1. Tornsanger 1. Havesanger 1. Munk 1. Gransanger 1. Løvsanger 3. Broget Fluesnaper 1. Bogfinke 1. Gulspurv 1. 
Ialt 14 fugle fordelt på 12 arter.

Her til aften åbnede Vadehavsfestivallen, hvor Hukket er blevet fyldt med kunst... Prinsesse Marie skulle åbne biksen. Vi skulle selvfølgelig en tur op og kigge, der var godt fyldt op med pensionister og kunstnere. Udover de royale islæt blev Bertel Haarder også set til åbningen.

Slow day

tirsdag 30. august 2016
Rolig dag på Hukket.
af RWR

Vinden havde ikke lagt sig som meget som vi havde troet, og lå fra morgenstunden på 10 m/s V(270), jeg håbede på at det ville kunne give lidt havfugle, nu når at det gik så godt i går med NV vind. Sådan skulle det dog ikke gå. Vinden aftog i løbet af dagen og endte nede på 6 m/s her til aften. Ellers flot vejr med blå himmel og solskin.

Morgenobsen gav ikke særligt meget. Det bedste var efterårets første Vandrefalk, en flot gammel fugl der strøg forbi i vandkanten. Ellers 4 Dværgmåger, mine første her i efteråret og 3 fede Almindelige Kjover inde over stranden. 

En eftermiddagstur på stranden gav en fin 4K Kaspisk Måge, mellem alle de almindelige måger. 

Det lykkedes Knudsen at fange en ny Vendehals, og ved middagstid så vi begge to en fugl lidt øst for stationen der fløj ind i haven, men den lod sig ikke fange... Så måske har der været 2 fugle i dag. 

Ringmærkning: Vendehals 1. Jernspurv 1. Rødhals 1. Solsort 1. Havesanger 4. Løvsanger 1. Broget Fluesnapper 1.
Ialt 10 fugle fordelt på 7 arter.

Kuling fra NV

mandag 29. august 2016
Nordvestenvinds kuling.
af RWR
Vi havde frygtet i dag med kuling fra NV, morgenen bød på flere småbyger. Ellers har dagen været ret flot med periodevis blå himmel og solskin. 
Med dagens vejrudsigt i mente, gik jeg op til Sabinebunkeren. Det blev som sædvanligt til en kold omgang, men fuglene gjorde det en del bedre end jeg havde forventet. Hele 2 1K Sorthovedet Måger kom tidligt på morgenen trækkende inde i strandkanten. Ved middagstid lykkedes det Henrik at finde den ene af dem rastende på stranden. 
 
Sorthovedet Måge 1k Blåvand 29.08 2016 4. Henrik Knudsen
 
Foto: Henrik Knudsen
 
Der trak også 145 Strandskader mod syd, lidt imponerende i det her vejr. Ligeledes også efterårets første Knortegås, en lysbuget en af slagsen. 
Det var også hyggeligt at se lidt Rider igen, 16 stks blev det til.
 
Henrik kunne desuden berette om en 1K Dværgmåge som han så  fra skurvognen. Ellers blev dagen tilbragt indendørs. Henrik snakker om at blive forsker, vi trænger til lidt flere fugle...
 
Henrik kunne ikke ringmærke grundet det dårlige vejr, men det ser heldigvis bedre ud til i morgen. 

 

Vildt vejr og mange Stenpikkere

søndag 28. august 2016
Vejret gjorde livet svært
af HKn

Vejr: Thors hammer havde travlt i dag...Midt på natten til i dag kom der gang i tordenvejret som påvirkede en stor del af dagen.. Der kom også masser af kraftige og langvarige byger. Men formiddagen bød på et par timer med tørvejr, men herefter så atter regn.... Men om eftermiddagen kom der opklaring og solen kiggede frem og det blev temmelig lunt en overgang.. men forsat var der lidt buldren i det fjerne. Vinden kom fra NØ (54) 6 m/s, men gik hurtigt i SØ, her blev den frem til aften hvor den gik i SV. Sigten var god 15 km. Lun dag med temperatur mellem 13 og 21 grader. Overvejende skyet med undtagelse af eftermiddagen en kort overgang.

Dagen startede meget tidligt, da det vildeste tordenskrald rystede hele huset omkring ved ca. 03 tiden, med det resultat at al strømmen forsvandt.... Så jeg måtte op tidligt og kun iført unterhosen rundt og slå 3 forskellige relæer til, da det jo ikke var så godt for maden i køleskabene samt vores frysere....plus alt lys var væk fra de offentlige toiletter..... man er vel en af hverdagens helte.....!!!! no shit.

Nå men det var ikke den nemmeste dag her på Hukket pga. vejret og det endte med vi aflyste morgenobsen, da det ville være for farligt at stå ude i klitterne. Jeg forsøgt mig med lidt ringmærkning om formiddagen og nåede at fange en enkelt fugl, inden regnen vendte tilbage.

Ringmærkning: Havesanger 1.

Lidt lusken rundt gav os en god stak trækkende Gule Vipstjerter om formiddagen samt en rastende Vendehals ved Vesterled, som dog ikke kunne tjekkes for at være en af de samme som vi tidligere har set, da den kun blev set flyvende af Rene. I baglandet rastede der over 30 Stenpikkere

Eftermiddagen blev brugt på en pokkers masse papirarbejde.... mens Rene lydmæssigt lod mig følge med i AAB`s kamp og efter lydene gik det vist ikke ret godt..... uha han bliver vist lidt muggen i aften.

HKn

Tynd dag på kontoret

lørdag 27. august 2016
No birds but a lot of fun
af Henrik Knudsen

Vejret: Hvis det ikke lige var fordi min krop lignede bakkesangerinden Cleo, så var jeg sprunget i min bikini!!! Det var super smukt vejr og utrolig varmt. Vinden var hovedsagtligt vestlig, dog kom den om morgen fra NV (302) 4 m/s. Næsten skyfrit hele dagen, dog kom der en del skyer ind henunder aften 2-7/8. Sigten fremragende 20 km. Temperatur 16-20 grader.

For en gang skyld føler jeg mig lidt tom og har nærmest en skriveblokade.....der skete ganske enkelt intet herude. Det til trods for, at vi havde flere gæstende ornitter...Henrik Læssøe, Per Olsen og Svend Bødker....

Rene som ellers har kørt med klatten de seneste dage...var som skyggen af sig selv... morgenobsen var tyndere end tyndeste og highligt blev en Almindelige Kjove.

Netmaskerne var fulde af tom luft....jeg kunne ikke presse mere end 6 fugle ud af det... Dog fik jeg fanget en Vendehals oppe i Fyrhaven efter den havde leget lidt gemmeleg med mig på et par runder. Derudover fangede jeg atter den første og det var atter i stationshaven.

Vendehals Blåvand 27.08 2016 1. Henrik Knudsen
 
Fotograf: Henrik Knudsen

Ringmærkning: Vendehals 1. Solsort 1. Tornsanger 1. Havesanger 1. Munk 2. I alt 6 fugle fordelt på 5 arter.

Eftermiddagen gik med snak samt en masse papirarbejde plus hyggesnak med flere af vores gæster... Per Poulsen kiggede ude sammen med fru Rosa, de var sammen med Bødker på plantetur i mosen.

HKn


FORRIGE     1  |  ...  |  212  |  213  |  214  |  215  |  216     NÆSTE