Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (235)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Alkefugle i stor stil og endelig Bryn på Hukket.

mandag 9. oktober 2017
Endnu en dag med godt vejr....
af HKn

Vejr: Det blev meget bedre end forventet, det blev slet ikke så overskyet som lovet, fra sidst på formiddagen brød solen igennem 4-6/8. Sidst på dagen kom skyerne ind og der var lidt regn i luften omkring solnedgang. Vinden var i NV (331) 7 m/s....sidst på dagen gik den mere i ren V. Sigten var knivskarp 20 km. Lidt køligt i dag 11-13 grader.

Alt var det gamle.... samme hold...samme sted.... men fuglemæssigt var dagen anderledes på især et punkt... der var dukket en pokkers masse alkefugle op som alle trak N, de fleste var svære at se da de trak langt ude.. Samlet blev det til 625 trækkende fugle, og de fordelte sig således Alk/Lomvie 596, Lomvie 22, Alk 4, Lunde 2, Alkefugl sp 1.... Hvor pokker kom de pludselig fra... Lunden har en super sæson i år, vi er på vej mod 10 fugle, hvilket vist ikke er sket i mange år... Stranden summede atter af Måger, der rastede over 6500 Sølvmåger og mellem dem 4 1k Kaspiske Måger og endelig en 1k Middelhavssølvmåge...sidstnævnte er og bliver ved med at være et "spøgelse" som ikke er nem at finde på Hukket... Småfugletrækket var ganske underholdende igen i dag og mindede en del om i går...Finkerne domminerede igen, men Grønsisken og Stillits havde også en god dag med hhv. 686 og 156 fugle... mellem dem ankom efterårets første Bjergirisk. Et skønt kald kunne atter høres i et pænt antal, da det blev til hele 46 Store Korsnæb, længe siden jeg har hørt så mange på Hukket... Det blev også til 66 Lille Korsnæb samt 22 ubestemte... de ikke bestemte var sandsynligvis også Store Korsnæb, det bliver spændende at se hvad der sker med dem de kommende dage. Dagens mest skøre obs var en trækkende Hvidbrynet Løvsanger... den lå og fløj rundt ude over Hukket inden den forsvandt op i Fyrhaven...det var så langt om længe den første på Hukket i år !!!... tænk sig at den skulle hentes hjem på en havobs - velkommen smukke....

Jonas Gadgaard brugte sin fridag på passe nettene, han trængte til at få lidt fugle igennem hænderne... og det blev en ganske fin dag med 79 fugle... hans højdepunkt var vist en Stillits... en art der har drillet ham i mange år...da han aldrig havde fanget denne art....et stillits diplom er på vej !!!

Ringmærkning: Gærdesmutte 11. Jernspurv 2. Rødhals 8. Solsort 3. Sangdrossel 1. Vindrossel . Gransanger 4. Fuglekonge 26. Musvit 2. Bogfinke 8. Kvækerfinke 2. Grønirisk 7. Stillits 1. Grønsisken 3.  I alt 79 fugle fordelt på 14 arter...

Om eftermiddagen fik jeg besøg af Palle og Ulla Bønneløkke inde fra ravbutikken... de kom ud med dejlig vin og en fantastisk æblekage, da jeg havde guidet for dem ved ravfestivalen i Vejers... så der blev rigtig hygget.

Blåvandgruppen kom også ud, de arbejede med fælden og holdte møde senere på dagen...Jeg fik besøg af smukke Tessa, som jeg lige fik lavet lidt aftensmad til inden solen gik ned...

HKn

Mange trækkende Bjergvipstjerter og ny mærkeart til stationen

søndag 8. oktober 2017
Første Store Korsnæb i nettet.....
af HKn

Det var en ren fornøjelse at skulle ud på morgenobs i dag, vejret var endelig blev godt igen... ikke en regndråbe hele dagen... det var rart. Den gode vejr, men den klare luft fra N fik gang i flere trækfugle, som nok har ligget og ventet længe på denne opklaring.. På havet var der mere roligt, dog var knap 200 Rødstrubede Lommmer samt en rastende Brilleand han mellem de 20000 Sortænder ikke så tosset. Iøvrigt er der begyndt at ankomme flere og flere Fløjlsænder 150+. Rovfugle er forsat en mangelvare... en art som Spurvehøg er næsten totalt fraværende... jeg har sjældnet oplevet så få rovfugle som i år.. måske den manglende østenvind må tage skylden... Bjergvipstjert havde årets største dag med hele 17 fugle... mens der var 14 af de Hvide Vipstjerter... Forsat lidt Svaler bla. 4 Bysvaler... De smukke Bjerglærker gav os lyd over Hukket i dag. Mest talrige småfugl var Bog-/Kvækerfinke med godt 1700 fugle, der var en ganske stor andel af Kvækerfinker.

Dagens store overraskelse stod Bent for, da han ringmærkede stationens første Store Korsnæb.... en helt fantastisk fugl, en art jeg altid har håbet at få at se i hånden... det drejede sig om 1k han.

Jimmy,Tessa og jeg tog senere på dagen en tur til Grønningen, hvor vi nød den sene Odinshane... en sjælden gæst i Blåvand området...

HKn

PS: This is Sandra & Christian (TheAustrians visiting the station in August/September). As we promised, we made a little video about our trip to Blavand and thus want to share this with you, as we finished the video yesterday. Here it is, enjoy:

CLICK ME! (will open in a new window)

Ringmærkning ved Bent

Efter en hel uge med kraftig blæst og mængder af regn viste vejret sig i dag fra sin gode side. Om morgenen virkede krattene meget stille, og der var ikke meget liv at spore, men efterhånden kom der åbenbart fugle til og dagens ringtotal endte på 108 fugle.
En skøn blanding af dagtrækkere og nattrækkere. Talrigest blev grønsisken med 19 og næsten samtlige blev fanget i Ø1 ved vandhullet.
Her sad dagens store overraskelse også. En 1K han af Stor Korsnæb rød men stadig med lidt grønt hist og pist. Jeg har efterhånden haft adskillige små korsnæb i hånden, så allerede da jeg så den i nettet, og især da jeg fik den i hånden var den mærkbart større end Lille Korsnæb. Næbbet var ligeså højt som langt, og det var især undernæbbet som var kraftigt. Højden på næbbet var 18 mm og vingen 106 mm, hvilket er identisk med stor korsnæb.
Af øvrige specialiteter kan nævnes 2 rødtoppede fuglekonger og 3 stillitser.
Ringmærkning: gærdesmutte 13, jernspurv 9, rødhals 18, solsort 1, sangdrossel 3, munk 2, gransanger 6, fuglekonge 14, rødtoppet fuglekonge 2, blåmejse 4, musvit 1, bogfinke 8, grønirisk 1, stillits 3, grønsisken 19, stor korsnæb 1, dompap 2, rørspurv 1.  I alt 108 af 18 arter.

Stor Korsnaeb 20171008 123006

Stor Korsnaeb 20171008 123017 001

 

2 gamle drenge i sabinebunkeren

lørdag 7. oktober 2017
Er vi de sidste tosser på Hukket
af HKn

Vejr: Det gode vejr holdt kun en enkelt dag, så stod den atter på regn... ikke super voldsomt, men intens finregn... men kunstpauser på 2 til 5 minutter...Vinden kom fra V (286) 10 m/s og var aftagende. Solen skulle vi lede længe efter... gråt i gråt 8/8... Sigten var ikke prangende 3-4 km (under morgenobsen). Temperatur 11-13 grader.

Hvor er alle henne og hvor er fugleentusiasmen henne... jeg ved det regner... men come on... vi skriver 7. oktober og det er weekend.. det er primetime for trækfugle og for at gøre at gøre et "megafund"... Følte helt at Jimmy og jeg er en uddødende race, da vi som et par gamle tosser drog op i Sabinebunkeren og glædede os til en endnu dag sammen med fuglene....

Nå men der var jo rigtig god plads i bunkeren, da vi drivvåde tog plads.... og på trods af vi ikke så ret meget så havde vi faktisk en hyggelig dag på Hukket...  Men der kommer jo altid lidt ud af anstrengelserne og vi fik en fin trækkende Sortgrå Ryle, som der jo ikke ses mange af på Hukket...

Senere tog vi os en mindre tur op til Filsø, hvor vi havde nogle fine Skægmejser og en Sølvhejre som lyste godt op i det grå vejr...

HKn

Vi var der og så intet....

fredag 6. oktober 2017
Giv os så nogle havfugle.... for h.....
af HKn

Vejr: Dagen startede med super kraftig vind fra NV (320) 15 m/s med stød op til 22 m/s.... Sidst på formiddagen aftog den og kom ned på 10 m/s.. Ellers kunne vi glæde os over at solen endelig var fremme igen, det var blot nogle få dråber i luften tideligt om morgen. Skydække lå på 4-5/8. Sigten var perfekt 15-20 km. Det føltes lidt køligt i dag, da temperaturen lå mellem 12 og 14 grader.

Mandskabet var blevet reduceret, da Højholm og Hjalte spontant var røget afsted mod Sjælland i håb om at kunne se den Sortbrynede Albatros (og de fik den, tillykke gutter). De gik heller ikke glip af noget i dag, det var en af efterårets mest tynde morgenobser jeg har været med til her i 2017... Dagens højdepunkt kom allerede i dagens første kvarters periode hvor vi så en trækkende 1k Lærkefalk, arten har haft et fint efterår. På trods af den kraftige vind fik vi blot en enkelt havfugl i form af en Sule.... suk...... Opklaring gav lidt trækkende Finker og Siskner samt 2 Bjergvipstjerter.

Omkring middag dukkede Martin Søgaard op sammen med Monica, de havde taget sig en fridag og den skulle nydes her i det vestjyske.. Efter lidt hyggesnak tog vi alle en tur sammen ned til Nyeng for at se de rastende Storpibere... Vi havde en super god oplevelse med de 3 fugle, de sås rigtig fint plus de var super vokale....

Herefter gik turen hjem til stationen, hvor vi havde Bødker med hjem til en kop kaffe, da han også dukkede op ude ved Storpiberne. Grønne og Grethe kiggede også ud da Jørgen skulle lave nogle opmålninger til den kommende Helgolandsruse i Fyrhaven...

HKn

Regnvejrsh......

torsdag 5. oktober 2017
Lidt havfugle om eftermiddagen
af HKn

Vejret: Stod op til svag til let vind fra V (286) 5 m/s og regn... regnen blev ved frem til middag uden pause og der fald nogen mm... Over middag brød solen igennem 5-8/8, men der kom forsat byger gennem eftermiddagen... Vinden tiltog med det samme og kom nu fra NV (319) 15 m/s... Sigten var 10-15 km. Temp. 10-13 grader.

En regnfuld morgen, der bød på en del rastende drosler, Sangdrosler og Vindrosler samt lidt Munke i krattene... Mens Hjalte gjorde et ihærdigt forsøg på at finde noget her på Hukket.... hentede Henrik Højholm rundstykker og basser til os... bliver forkælet disse dage af gutterne... Jeg tog en morgen som "kontormus" med hår på benene.... der var jo flere SU-rapporter der skulle skrives.... vi havde jo lige hentet 3 SU arter til Blåvand in no time... da jeg var færdig kom Hjalte hjem til rundstykker og kunne berette om 2 fine Ringdrosler...mellem alle de andre drosler.

Over middag kom der som omtalt under vejret opklaring...vi røg alle ud.... der blev lige smålusket kortvariget.... men da vinden rejste sig med det samme da regnen stoppede gik turen hurtigt ud til Hukket... Der blev lynhurtigt fundet en Stor Stormsvale... og så skete der faktisk ikke så meget de næste par timer ud over nogle få kjover og 5 Ringdrosler... Jeg blev nød til at forlade selskabet ved 15 tiden, da jeg havde en anden aftale... Så måske de sprænger boksen og hiver en masse fugle hjem mens jeg er væk.... Så hold øje med de seje drenge ude på Hukket, tallene kommer senere i DOF-Basen, når jeg atter er tilbage eller evt. i morgen.

Vi ses.

HKn

Regn regn og atter regn

onsdag 4. oktober 2017
Hvor blev havfuglene af...
af HKn

Vejr: Dagen stod på regnbyger og atter regnbyger.... Vinden var atter kraftig V (267) 14-19 m/s... solen så vi aldrig, det var gråt i gråt 8/8. Sigten var heller ikke for god.. den svingede fra 3-10 km. Temp. 13-14 grader.....

En af de dage... hvor vi bare skulle have sovet længe, det meste af obsen foregik bag paraplyen... og i dag røg min 2. paraply siden 1. august... men heldigvis kunne et besøg senere på dagen i genbrugsbutikken i Oksbøl fremtrylle to friske til en 20 kr... så regnen og vinden kan bare komme an.....

Fuglemæssigt skete der intet nævneværdigt.... en Storkjove, et par Almindelige Kjover og en Sortgrå Ryle var hvad det kunne blive til.. Det var faktisk lidt underligt at der ikke var flere havfugle, da vejret var perfekt for Blåvand.... Men nogen gange bliver man bare snydt og det hele fuser ud i ingenting.....

Men humøret var godt og vi havde sgu en hyggelig dag på den gamle station alligevel..... Om aftenen tryllede Højholm en rigtig herreret frem... som ville få alle læger og kvinder der var bange for kolesteroltallet og figuren til at skrige af frygt.... mums det var sååååå goooooooooooooooooooooooooooooodt.

HKn

Tillæg ved Bent.

Trods piskende regnbyger og kuling fra vest, og efterhånden godt gennemblødte blev første sektion af Blåvandrusen i dag sat op.

Stængerne skal forankres godt
DSCN6952

Endemodulet
DSCN6954

Tværstivere
DSCN6965

Tværstiverne skal sidde fastDSCN6967

Døre som kan lukkes til i den sidste del
DSCN6969

1.sektion færdig
DSCN6975

"Svale" på Hukket

tirsdag 3. oktober 2017
Drengene sled sig igennem det våde vejr
af HKn

Vejr: En dag der bød på kraftige byger samt god vind fra VNV (286) 11-15 m/s med stød helt op på 20 m/s.... man skal kunne lide det for at holde af det... og det gjorde flere havfugledrenge.. Når bygerne ikke lige kom ind skinnede solen og himlen blev blå 5-8/8. Sigten lå på 15 km. Luften var lidt køligere i dag, nok på grund af den snert af vind der kom fra N.. 13-15 grader.

Kære læser af bloggen... I må desværre nøjes med en tynd dagbog i dag....2 timer så kunne jeg ikke mere... feberen og influenzaen... vandt og jeg måtte hjem.... men gutterne blev og kæmpede en brav kamp.... jeg var s.. imponeret over hvor længe de kunne holde det vilde vejr ud.... Deres tal har jeg ikke i skrivende stund, men Hukket fik sin første Store Stormsvale i dag.... det har uden tvivl lunet godt i kroppen. Kjoverne var ikke nemme at bestemme i dag, da de havde skruet op for turbuen... men primært Alm. Kjove og Storkjove...En Sodfarvet Skråpe alt for langt væk blev set på kant af det lovlige...men man har vel lov til at lave en "feberobs" når man er krank..Der var også en stak Dværgmåger, men desværre ingen Sabinemåger i dag.

Efter obsen tog gutterne til Vejers, nu skulle der obses fra bilen.... de var ved løbe tør for tørre underdrenge... håber de blev rigtig godt belønnet med fine havfugle....det fortjener de.

I dag kom de gamle drenge forbi... Grønne havde nemlig alle de forskellige dele med til Helgolandsrusen eller Blåvandrusen om man vil... Så Bent, Rønnest og S.V Clausen var ude at lufte mullerne... og i morgen går de i gang med opsætningen...spændende at se hvilken fugl der bliver den først mærkede i rusen...

Ikke med snøft herfra......

HKn

Tillæg ved Bent

I dag ankom så alle ingredienserne til vores Blåvandruse, så i morgen kan vi begynde opførelsen. Det bliver spændende.

Materialerne ankommer
Materialerne ankommer DSCN6925

Så skal der arbejdes
Sa skal der arbejdes DSCN6936

Stængerne bæres ind
Staengerne baeres ind DSCN6939

Fangstkassen bæres ind
Fangstkassen baeres ind DSCN6941

Grethe kom med kaffe og blødt brød
Og sa kom Grethe med kaffe og blodt brod DSCN6942

Så fik vi skudt melanittaerne igang

mandag 2. oktober 2017
Det lugtede af havfugl...
af HKn

Et godt pust... Efter en heftig nat med regn fra syd hvor vinden ligeledes kom fra S (177) 15 m/s... senere gik den mere i SV og til aften var den ren V. Det meste af morgen og til et stykke over middag var det næsten tørvejr over land, senere lidt byger over land... 5-8/8. Sigten lagde lidt skidt ud men gennemgående lå den omkring 2-10 km og mest i den høje ende. Temperaturen gik fra 13-16 grader.

Efter en nat hvor det havde regnet temmelig godt og vinden var kommet i omdrejninger... var Jimmy og jeg enige om at vi ville i bunkeren... militæret vil først begynde at skyde kl. 16, (de kom aldrig i gang) da vi her kunne sidde i læ for vind og regn... Det blev lidt af en maratonobs.... jeg sluttede kl. 15.30 og i skrivende stund sidder den stærke mand forsat og tæller.. så der kan måske komme nogle overraskelser.. Men mens vi sad og flettede "skoper" sammen havde vi en herlig obs, med mange fine fugle.. Kompensationstrækket var utrolig voldsomt hos Sortænderne i dag, det væltede afsted hele dagen 30.000+ og de lå og trak utrolig tæt på land, det var et meget imponerende syn... Vi tjekkede konstant de trækkende fugle og kl. 11.45 var der en smuk Brilleand han og kl. 13.19 en fin Amerikansk Sortand han i bogen..rap rap. Efterårets første Nordiske lappedykkere stemplede også ind i dag, da vi havde to fugle på engang, de fløj dog ikke sammen. Vinden havde også fået gang i alkefuglene, blandt de mest spændende og gode arter for Blåvand var 2 Tejster.. Der var også et ganske pænt træk af vadefugle i dag, Alm. Ryler toppede listen med 301 fugle.. blandt dem hev vi en enkelt Dværgryle. Dagens højdespringer blandt vaderne var efterårets første Thorhane, som nåede at smide sig kortvarigt inden den atter strøg mod syd. Almindelig Kjove havde en fin dag med 10 fugle, dog var vi begge mere glade for en enorm lækker Mellemkjove med køller (lys fase) som kom rigtig fedt. Nævnes skal også 540 Rødstrubede Lommer, hvilket jeg tror er største forekomst her i andet halvår.

Om aftenen dukkede flere fuglefolk op, i skrivende stund er Morten Christensen ankommet, senere kommer Højholm (301) og Hjalte igen og derudover kommer Mathias Blicher.

HKn

 

Fin dag på Hukket...

søndag 1. oktober 2017
Mange folk i felten og turister overalt
af HKn

Vejr: Skønt vejr med en super god sigt 15 km... Vinden var kravlet i V (262) 4 m/s, senere gik den i S og nåede op på 11 m/s. Solen skinnede fint i dag 4-5/8... Temperaturen lå fra 13 til 16 grader.

Efter flere dage med ondt i halsen var influenzaen brudt ud i dag... heldigvis er der ikke noget panodil og side 9pigen ikke kan klare... så A-kæden Skat,Leo og undertegnede stod klar da solen stod op 07.30, senere fik vi selskab af Bødker,Callesen og Myrthue. Vi havde en rigtig fin morgen, men igen som så mange gange i dette efterår var de ikke store antal der imponerede, men artsrigdommen var tilgengæld i top.. Svømmeænderne Pibeand og Spidsand havde en god dag med hhv. 546 og 102 fugle...De Rødstrubede Lommer havde også en fin dag med 357, imodsætning til de andre dage med mange Lommer gik fuglene lavt i dag... Dagens overraskelse var en skøn adult Mellemkjove af den lyse form... det var efterårets første...derudover var der 2 Alm.kjover samt ligeledes 2 Storkjover.. Tornirisk havde sine største dag i år med 368 trækkende fugle. Blandt dagens 152 Små Korsnæb var der en enkelt Hvidvinget Korsnæb, den anden i år og den første siden en han i juli.

Efter morgenobsen væltede det rundt med folk... det gode vejr havde lokket rigtig mange turister til Blåvand, så det var svært at kratluske, da fuglene konstant blev motioneret...jeg blev faktisk nød til at opgive mågetællingen da fuglenen total forsvandt fra Hukket. Mosen bød på Lapværling og Snespurv som blev set af Søgaard og Co... Snespurven var den første her i andet halvår.

Mange gæster kiggede ind til en kop kaffe i løbet af dagen, blandt andet de to forkølelsesramte Tim og Sigrid, så der blev snøftet om kap. Ellers tæskede Skat spisebordet mens han så Brøndby-Sdr.Jyske.... det var alt fra livet på fuglestationen..

HKn

Eurobirdwatch

lørdag 30. september 2017
Regnvejr en stor del af dagen
af HKn

Vejr: Det var ikke meget at juble over idag... Vinden kom fra SØ (122) 8 m/s og føltes kølig... Det meste af morgen var der fugt og regn i luften, om eftermiddagen opholdsvejr. Solen så vi ikke i dag 8/8.. det forblev diset og overskyet. Sigten lå på 2-3 km. Temperaturen lå omkring 14 grader.

Da Blåvand Fuglestation deltog i det store Eurobirdwath arrangement som John Frikke var primus motor for på vegne af fuglestationen dukkede han tidlgt op, da det var muligt for publikum at deltage i dagens tælling fra kl. 7-13. Med sig havde han god hjælp af Ole Hansen, Sven-Aage Clausen og Sven Rønnest... Så vi var mange på ude på bakken hertil morgen... Desværre for det fine arrangement var vejret ikke med os... dis og regn holdte folk væk... Vi kunne heller ikke tilbyde så meget, men vi fik da presset lidt ud af dagens anstrengelser bla. 2 1k Storkjover og en god stak Bjergvipstjerter...

Efter jeg var færdig med min del af tællingen tog jeg på stranden og pløjede mågerne igennem som der i øvrigt ikke var mange af... højdepunkt var en adult Kaspisk Måge... Men de der var var til at komme tæt på, så det gav 5 aflæsninger af Sølvmåger med plastisk ring på hhv. 2 gule, 1 hvid og 1 blå...

Der var ankommet en del ornitter til Blåvand... Benzon og Co. har lejet et sommerhus og bliver en uge frem, så nu bliver baglandet tjekket godt igennem... der blev bla. meldt Hvidvinget Kornæb ved Grønningen og Storpiber ved Golfbanen... det lover godt

HKn


FORRIGE     1  |  ...  |  181  |  182  |  183  |  184  |  185  |  ...  |  216     NÆSTE