Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
Mandag på en mandag
Vinden i dag indbød hverken til det ene eller det andet. - Tværtimod faktisk, indbød det netop ikke til ringmærkning med 12-13 m/s fra syd. Dette betød naturligvis, at jeg havde selskab ude på obsen. Selskab i dag var yderst tiltrængt, da der virkelig ikke kom mange fugle...
Om morgenen kunne vi varme os på et par fine havlitter (long-tailed duck) som slog vejen forbi Blåvands huk. Et par hvinænder (goldeneyes) og en ung dværgmåge (little gull) valgte på samme vis også at vise sig for vores teleskoper, hvilket ikke var helt dårligt. Vi havde selvfølgelig en forhåbning om en fugl af den lidt sjældnere kaliber (thorshane (grey phalarope) for eksempel), men det blev desværre ikke i dag.
Efter obsen gik vi lidt længere nordpå og satte os, da vi stadig mangler både brilleand (surf scoter) og amerikansk sortand (black scoter) til vores liste:( Rimelig vildt at der ikke er blevet set hverken den ene eller den anden and i Blåvands-området hele efteråret, hvis man ser bort fra en enkelt i Vejers.
I dag er vel også en passende dag at give en update på listen. Vi er nået op på hele 31 arter (og dermed 31%), hvilket vi faktisk er ret tilfredse med. Af "oplagte" på listen som vi stadig mangler er islom (great nothern diver), brun løvsanger (dusky warbler), himalayasanger (Humes leaf warbler), de to ænder (ducks), gråmåge (glaucous gull), lunde (puffin), samt en af de uventede;) Målet er 35 inden vi forlader stationen d. 15 november.
Af de 31 arter som vi nu har nået, har vi, for at være ærlig, været skidegode til at ramme plet. Den bairdsryle (Bairds' sandpiper) der blev set i uge 42, var en af de jokere som vi havde sat på listen. At vi rammer plet med den, må siges at være rimelig godt klaret!
Udover denne har vi fået den dyre schwarz løvsanger (Radde's warbler), samt de næsten forventelige østlige specialiteter, som naturligvis har stået på listen.
Den opdaterede liste:)
Efter andetjekket i morges har dagen stået på ren afslapning, så vi er klar til at give liv i den kommende uge. Det har været super rart bare at tage en dag hvor vi slappede af hele dagen efter morgenobsen. Jeg kan faktisk ikke huske sidste gang, hvor vi ikke har lusket om eftermiddagen. Det må næsten være en gang i midten af september.
I morgen lover de også sydlige/sydvestige vinde, dog ikke nær så kraftige som idag, men dog kombineret med en smule regnvejr. Jeg ved ikke helt hvad det skulle kunne bringe, men det finder vi vel ud af i morgen:)
Ses
STH
Folk: Sebastian Thorup Hansen, Jonas Pedersen, Hanelie Sidhu,
En stille dag på de forskellige kontorer.
Halløj i alle på sofaen, kontorstolen, sengen, felten og hvor i nu ellers læser vores dejlige blog fra!
Idag havde vi nogle klare forventinger på grund af vejret. Der skulle simpelthen være noget i nettet i dag. En brun løvsanger(Dusky warbler) var oplagt. Vi var så klar! Og da Hanelie og jeg åbnede net rød der minsandten fire fugle i nettene bare under åbning. Hold kæft det skulle være stort idag!
Sebastian var så klar, han skulle ud på hukket og tælle også være klar til når zello-meldingen kom fra fyrhaven om en god fugl.
Fuglestationsudvalget var her til morgen og de var også klar, Hans og Henning kom med på runde hvor Bo og Ole tog ud på hukket.
Mine forældre var også på besøg og det var jo hyggeligt. De havde gammeldaws æblekage med og det var super lækkert.
Da vi gik på første runde var vi forberedt på rigtigt mange fugle. Det skuffede selvfølgelig totalt og vi havde en fugl på runden udover de fire som vi havde under åbning. Så var basis lagt for resten af dagen. Og der skete ikke super meget mere
Dagens mærkning:
På obsen gik det lidt som forventet. Sebastian havde pudset kikkerten og var klar til at støvsuge trækket. Nogle stære(Starlings) og lidt rester af småfugletrækket kom forbi bla. bjergvipstjerter(Grey wagtails) og diverse lærker(larks). På havet skete der bestemt også nogle ting og der kom en meget fin søkonge(little auk).
Min far så også en sen duehale(Humming-bird Hawk-moth) ved stationen
Ole gik også på stranden og tog nogle fine billeder:
(Ole friis Larsen)
Dagens observationer
Eftermiddagen stod på diverse lusk og obs. Skallinglab, tipmosen, hukkrattene og stranden blev tjekket. Det blev ikke til så mange fugle men det er at forvente her i det helt sene efterår. Vi havde dog en Svaleklire som næsten er ved at være halv-sen.
Tre-maste blev også tjekket af Hanelie. Her var der godt med mejser(tits) og fuglekonger(goldcrests).
Böhmer har også lusket rundt og har haft store korsnæb(parrot crosbill) og skægmejser(bearded tit)!!(Et lokalt hit)
Till next time alle i gode folk. I må have det rigtigt skønt og komme godt ud i felten. Det er miraklernes tid, og disse dages hårde søndenvind kunne have bragt noget godt med sig.
Vi ses!
-JP
Folk: Bent Jakobsen, Sebastian Thorup Hansen, Jonas Pedersen, Hanelie Sidhu, Kurt Willumsen, Lone Pedersen, Henrik Böhmer and DOF´s fuglestationsudvalg
Birds, rain and DOF's fuglestationsudvalg
At last we have fulfilled Bent's mission!
Sebastian, Jonas and I bravely hold the fort. Tomorrow we will also have mainly southerly winds, hopefully they will bring us more surprises. Keep your fingers crossed for us!
Man skal aldrig forlade et tomt hav...
Av av av. Hvilken skuffelse dagen i dag var. Ingen fugle hverken på obsen eller i nettene. Vinden var nok gået for meget i syd, til at der skulle komme noget af det ene eller det andet. Vi havde dog stadig et svagt håb ude på obsen om, at der måske kunne komme en thorshane eller noget der mindede om. Det håb blev desværre ikke indfriet:(
Højdepunkterne på obsen blev blot en enkelt lapværling (lapland bunting) og lidt bjerglærker (horned lark). Det bæste rigtig meget, så vi sad nede i hullet og koncentrerede os om havtrækket. Det kunne vi vist godt have sparet os, da der trak nul og nix.
Det var derfor en kedelig omgang derude, hvor Momme og jeg ellers kæmpede en brav kamp. Jeg kæmpede lidt længere end Momme, og endte derfor med at kede mig mere end Momme, da jeg sad derude alene. Jeg kunne heldigvis trøste mig med, at det skulle være ret sundt at kede sig en gang i mellem. Det sagde min morfar i hvert fald...
Dagens observationer kan ses her
Efter morgenobsen blev den obligatoriske nuggasta indtaget, hvilket som altid var en kæmpe fornøjelse. Den kan virkelig redde selv den kedeligste morgenobs.
En fabrikant på arbejde
Efterfølgende skulle vi en tur ind til Esbjerg for at blive corona-testet, da Momme har været nær-kontakt med én hjemme på smukke Sjælland. Dette blev kombineret med en tur på Sunset, hvor jeg fik 4 gode snackburgere. Disse gav energi til den tur til Sneum digesø vi drog ud på, hvor vi også så ingenting overhovedet. Vi havde så også ramt både modlys og lavvande, hvilket i sig selv er ret imponerende...
I morgen lover de præcis den samme vejrudsigt som idag, så forventningerne er lig nul. Det betyder naturligvis også, at vi kun kan blive positivt overraskede over hvad dagen mon skulle bringe med sig. Blåvand har det jo med at overraske fra tid til anden.
Ses i felten!
- STH
People at the station: Sebastian Thorup Hansen, Jonas Pedersen, Hanelie Sidhu og Rasmus Momme
Skuffende havobs, igen igen
Knap så tidligt op og i flyverdragterne. Sådan var morgenen. Det blæste godt så vi tog alle på havobs, her hyggede vi med nogle rider(kittiwake) og Dværgmåger(Little gull). Men udover det skete der godt nok ikke meget. Vi havde jo selvfølgelig håbet på stormfugle. Men der skal vidstnok en kraftigere storm til.
Dagens observationer
Hanelie tog senere på dagen afsted for at blive klippet. Der fik hun også købt ind og lavet noget lækker mad. Vi andre tog på obs igen og så kortvarigt en svømmende søkonge(little auk) og lidt flere Dværgmåger(little gull) men ellers igen en skuffende omgang.
John kom også lige forbi og medbragte den obligatoriske "entrê kage" og det var jo som sædvanligt super skønt!
Udover det stod dagen på afslapning da vi alle stadigvæk er møre efter de mange mange timer i felten i uge 42.
Imorgen håber vi på mere, datoen siger at der skal komme noget!
Vi ses,
-JP
Folk:
People at the station: John Frikke, Sebastian Thorup Hansen, Jonas Pedersen, Hanelie Sidhu og Rasmus Momme
Nettene producerer!
Godaften peepz
I modsætning til i går valgte Momme ikke at tage med mig på obsen, men derimod at gå rundt med Jonas og Hanelie i nettene. En god beslutning, og sågar også den rigtige beslutning. En ellers sjælden kombination. Det var nemlig nettene der viste tænder i dag med en dværgværling der blev mærket på første netrunde.
Det var længe ventet, at nettene skulle levere, da det har stået lidt stille til med de sjældne arter siden blåstjerten. Dette blev der dog rettet op i dag<3
Dværgværling
Dagens mærkning:
På morgenobsen havde jeg svært ved at overgå værlingen, og måtte se mig besejret af ringmærkningsteamet. Jeg havde dog en ganske fin dag derude, med ca. 13.000 stære (starlings), 15 dværgmåger (little gull) og omkring de 20 hedelærker (wood lark). Det blev til en ret fin fordeling, hvor stærene underholdte om morgenen, hvorefter dværgmågerne og hedelærkerne overtog hen ad formiddagen. Ellers bød obsen på lidt spurvehøge (sparrow hawk), en enkelt blå kærhøg (hen harrier) samt et par bjergvipstjerter (grey wagtail).
Dagens observationer kan ses her
Efter morgenobsen tog jeg tilbage til den varme station, og kokkerede en yderst god omgang nuggasta til Jonas, Momme og mig selv. Nuggasta er naturligvis nuggets og pasta (med ketchup). En ret som Jonas og jeg har nydt meget under vores ophold her, da det smager fantastisk, samt er hurtigt og nemt at lave. What's not to like? Vi har dog en mindre diskussion om hvilken ketchup der er bedst, som faktisk burde kræve en afsteming. Heinz eller Beauvais. Jeg er på heinz-toget, selvfølgelig;)
Svend Aage og Bent var også et smut forbi. Svend Aage har nu lavet et genialt "ophængssystem" så alle vores kære gæster har lidt mere privatliv i gangene. Derudover viste han os ulærte unge hvordan man lapper en cykel. Tak for det!
Mens vi spiste, nød vi et afsnit Klovn, hvorefter turen gik til tipmosen for at luske en sjælden småfugl op. Det lykkedes desværre ikke, men vi havde en efterhånden rigtig sen rødrygget tornskade (red-backed shrike) (givetvis den samme som fra sidste uge) og en rødtoppet fuglekonge (firecrest). Vi slog også et smut forbi skallingen, som ikke gav det store.
Rødrygget tornskade
Til aften har vi nydt pizza fra i går, suppleret med en enkelt frysepizza fra meny. Begge smagte fortrineligt kan jeg afsløre!
I morgen lover de havfugle, så det kan godt blive stort! Desværre skyder de, så vi er nødsaget til at sidde i hullet. Men vi holder fanen oppe.
Peace out
- STH
People at the station: Bent Jakobsen, Svend Aage Clausen, Sebastian Thorup Hansen, Jonas Pedersen, Hanelie Sidhu og Rasmus Momme
Thorshane!! Og lidt solsorte i nettet
Så er vi på den igen. Uge 42 er ovre og vi er tilbage til hverdagen. Der blev åbnet net og kliktællerne kom godt i brug.
Vi fik jo dejligt selskab af Rasmus Momme igår aftes og han skal tilbringe ugen her med os. Ham og Sebastian tog ud for at tælle træk i en lidt mildere vind end igår.
Hanelie og jeg åbnede nettene, stadig liiige lovligt med vind men vi fik åbnet næsten alle nettene og det virkede til at der var godt med drosler(Thrushes) i krattene.
Efter morgenmaden blev der talt ude på obsposten. Idag var det særligt småfuglene der rykkede med mange stære(Starlings) og finker(Finches). Havet blev selvfølgelig også dækket og der trak nogle måger. Efter småfugletrækket ebbede ud blev fokus skiftet til havet. Pludselig ser Sebastian en vadefugl komme ind i skopfeltet ude omkring revet. Sebastian er jo skarp, så der gik ikke lang tid før fuglen blev sikkert bestemt til Thorshane(Grey phalarope). Særligt da den lagde sig på vandet var bestemmelsen til at have med og gøre. Momme og Sebastian ser den helt fint og den flyver tæt på kysten og småraster i lidt tid.
Dagens obs på hukket:
Dagens observationer
I nettene har vi en halvtravl første runde hvor der er mange solsorte i nettene, udover det havde vi også et antal af gærdesmutter. Men det var bestemt til at overkomme. Efter første runde skete der dog ikke så meget mere. Til gengæld fik vi besøg af Jonas Gaadgård(Naturnørden) som havde en tur og overtog derfor mærkningen i noget tid. Dette gav heldigvis mig tid til at løbe ned på sydhukket da der bliver meldt thorshane. Jeg ser den desværre ikke. Men på onsdag ser vejret godt ud for havfugle, så man kunne jo være heldig igen.
Dagens mærkning:
Eftermiddagen bliver brugt på noget god lusk i området, bla skallinglab, skallingen og tipmosen, men uden nogen god gevinst. Vi kunne dog more os over Brøndbys sejr over FCK igår. Vi har jo lidt to modsætninger her på stationen, nemlig Bent og Sebastian. Vi vil selv lade jer gætte hvem der er fan af hvem.
Til aften er det lækker pizza og hygge. Vi ses imorgen hvor vejret siger mange mange hits!
Hyg jer alle gode folk, og husk, datoen siger at der må komme noget!
-JP
People at the station: Bent Jakobsen, Sebastian Thorup Hansen, Jonas Pedersen, Hanelie Sidhu og Rasmus Momme
Looking forward to the tits...
Slutningen på felttræf 2021
Sikke dog en uge vi har haft med en masse vilde arter, blandet vejr og hyggelige mennesker...
I dag lovede de ret kraftig vind fra nordvest, hvilket gjorde at Jonas valgte at sove længe, og jeg tog mig af morgenobsen ude på hukket. Ret tidligt (faktisk på vej ud til obsen) kom der en fin lapværling kaldende over mig, hvilket jo var en dejlig start på morgenen. Denne udgjorde 50% af dagens samlede lapværlingeantal.
Ud over lapværlingerne kom der pænt med finker, siskener og alkefugle. Desværre ingen søkonger, men pænt med lomvier i stedet.
En art der overraskede var stæren, da jeg i dag kom op på næsten 13.000, hvoraf en af flokkene var på 6700. Det var simpelthen et kæmpe bælte af stære som bare fortsatte over hele horisonten ude over vandet.
I nettene skete der en smule, da de havde pænt finker og siskener, samt en god håndfuld mejser. Det specielle ved i dag var, at finkerne og siskenerne udelukkende gik i et bestemt net, nemlig det foran "søen" nede i stationshaven.
Dagens observationer kan ses her
Det virker også til at mejserne virkelig er begyndt at komme, da der var pænt med musvitter og blåmejser. Specielt blåmejsen er en art vi virkelig har glædet os til, da det er en super fed art at ringmærke. Det er virkelig bare en rolig fugl, som er nem at håndtere og mærke. (Ironi kan forekomme).
100 fugle nøjagtigt blev det til!
Ellers stod dagen på en lur for mit vedkomne, da jeg var godt og grundig most efter felttræffet og birding non-stop. Det blev imidlertid stadig til en tur i mosen med Jonas og Hanelie, grundet den giftige periode vi netop er i. Vi så desværre ikke andet end en håndfuld munke.
I morgen lover de rimelig kraftig sydvestenvind, så vi er nok at finde i sabinebunkeren, hvor target er thorshane og lunde. Vi håber naturligvis også på en hvidbrynet dværgalk, men det sker nok ikke.
Peace out
STH