Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
Rain, Wind and Little Auks
Så kom der hul på søkongebylden.... ooooooooooooooggggg en Bairdsryle:)
Det skulle blæse idag. Rigtigt meget, men alle på stationen trodsede vejret, da det første ville blæse op lidt efter solopgang. Luke, Hanelie og Merit åbnede net, Andreas tog obs fra hattebunkeren og ikke hullet, og Sebastian, Lise og jeg luskede huk-området og ikke en indlandslokalitet.
Ringmærkningen gik faktisk rigtigt god, de nåede lige en enkelt rund før det blæste for meget og nettene kom ned, men der var mange fugle på den runde!
På obsen kom der også godt med fugle, bla Ringdrosler og lapværling.
Da vi gik og luskede kom der pludselig et opkald fra vores gode ven Frederik Johansen, der nu lusker lidt rundt på Mandø, hvor han forklarede at den vipstjert vi havde på Skallingen igår godt kunne være en alaskavipstjert. Meget spændene! Men grundet vind og vandstand kunne fuglen ikke genfindes... den må gå i glemmebogen.
Senere luskede jeg rundt i Ho med min far, og det bød på en ny hvidbrynet løvsanger.
På stationen blev der hygget godt og grundigt. Andreas flyttede obsen til sabinebunkeren sammen med Dof ung. Her skulle der nemlig ske noget stort. I den kraftige vind var der om morgenen blevet meldt om mange søkonger ved roshage. Mon ikke om de også skulle forbi her. Det endte med at DOF ung så 51 søkonger og 2 lunder, det er altså rigtigt mange søkonger!
I den vilde vind tænkte folk ikke at der skulle ske meget mere end de søkonger der kom forbi. Men pludseligt slog Carit og Louis fra DOF ung til. Der fløj en sjov ryle ned på stranden foran Blåvandgård hvor de bor. De kunne ikke helt finde ud af hvad det var, men bestemmelsen landte på temmincks ryle. Dog reagerede nogle på dette da Temmincks ryle er sjælden på hukket, og fuglen blev hurtigt bestemt til 1k Bairdsryle.
SÅ kom der gang i folk, alle rykkede! og der blev ledt op og ned ad stranden indtil fuglen blev genfundet, og vi fik den set rigtigt fint i det allersidste lys. Læs beretningen her: https://netfugl.dk/artikler/2349/bairdsryle
Til slut hyggede vi med DOF ung.
Vi ses imorgen til mere blæst fra vestnordvest
-JP
People at the bird station: Bent Jakobsen, Sebastian Thorup Hansen, Luke Nelson, Jonas Pedersen, Hanelie Sidhu, Andreas Pedersen, Lise Hykkelbjerg, and David Manstrup
Pink UFO in one of the nets
Blackbirds in the rain
Schwarzi kom, Schwarzi reddede efteråret
Halløj alle folkens ude i sommerhusene i felttræfområdet(og andre steder)
Så kom der bare en pisse sjælden fugl, og den skal i nok høre meget om!
Men først!
Skal vi lige høre om dagens forløb.
Sebastian og jeg tog igen i mosen for at luske. Men der var ikke så super meget, dog havde vi to skovsnepper.
Andreas tog på obsen og havde en god dag med mange drosler og en fin obs af en overtrækkende lapværling.
Dagens observationer
I nettene gik det rigtig godt, særligt første runde leverede med mange vindrosler og rødhalse. I alt blev det til 82 fugle, der blev også åbnet net igen hen ad aftenen hvilket gav godt. Dog var det lidt en svær kamp med regnen.d
Eftermiddagen:
Efter en lidt mislykkedes morgenlusk tog Sebastian og jeg en eftermiddagslusk med Joshua. Hanelie, Andreas, Luke og Merit tog rundt i blåvansområdet og kiggede efter nogle hvidbrynede løvsangere.
Sebastian, Josh og jeg tog på hukket da vi havde en formodning om at der kørte nogle fugle igennem de yderste krat.
Det gjorde der. Vi havde mange småfugle ude ved obsposten, bla munk 4, gærdesanger 1(sent) og lidt andet godt.
Vi bevæger os videre og kommer til balearbunkeren. Her arbejder vi lidt med en jernspurv og da den er sikkert bestemt bevæger vi os videre, pludseligt hører vi et kald, hurtigt tænker vi at det lyder som en Schwartz løvsanger, vi kigger os omkring og pludselig sidder der en phylloscopus sanger med kraftigt øjenbryn, da den flyver viser den gule underhaledækfjer og det+kaldet leder os til at den er en schwartz løvsanger. Vi melder fuglen, får nogle billeder og der kommer 120+ fuglekiggere og ser fuglen. Hold kæft den var fed, se her:
Hele DOF ung kommer og min far kører hele vejen fra sønderjylland og den bliver set fint af alle.
Til aften er Lise ankommet til stationen. Nu står den simpelthen på fejring af Danmarks 31. fund og Blåvands 7. fund af denne fugl, efteråret er reddet!!!
-JP
People at the bird station: Bent Jakobsen, Sebastian Thorup Hansen, Luke Nelson, Jonas Pedersen, Hanelie Sidhu, Andreas Pedersen, Merit Lenk, Stefan Andersen, Lars Andersen, Lise Hykkelbjerg, Henrik Læssøe and Joshua Haahr.
Wren Day
People at the bird station: Bent Jakobsen, Sebastian Thorup Hansen, Luke Nelson, Jonas Pedersen, Hanelie Sidhu, Andreas Pedersen, Merit Lenk, Stefan Andersen, David Manstrup, Henrik Læssøe and Amanda Johannison.
Felttræffet er beyndt!
I dag var den første officielle dag af felttræf, og forventinger var naturligvis skyhøje! Disse høje forventinger blev dog ikke indfriet, på trods af en god indsats i sabinebunkeren i morges.
Selve morgenobsen startede et stykke tid før solopgang, da vi ville have en god plads, og vi forventede et større antal mennesker i felten grundet uge 42. Det var dog ikke lige sådan det skulle gå, og vi kunne sagtens have startet morgenobsen klokken 8 og stadig have fået en god plads.
Ikke desto mindre havde vi en rigtig fin storkjove, som kom allerede 20 minutter før solopgang... Dette lovede godt for dagen, som desværre ikke kunne indfri de forventninger som storkjoven gav os.
Samlet set gav dagen en god håndfuld rider, 3 bjergirisker, samt en enkelt mallemuk. Rimelig sløjt for at være ærlig.
Dagens observationer kan ses her
Efter morgenobsen tog Jonas og jeg ud og fik fikset hans punkterede dæk, så vi er klar til uge 42. Dette fik vi ordnet, og tjekket reginevej, TDC og kapellet. Ingen fugle overhovedet, men det var nu en god indsats vi gjorde.
Lusketuren blev afløst af et besøg hos DOF-UNG som netop var ankommet i Blåvand. Det var sgu et dejligt gensyn med en masse behagelige mennesker.
Dagen blev afsluttet med en god gættefugl lavet af Lars Grøn, som på fornem vis blev vundet af Rasmus Momme. Om sejren skyldes ualmindelig meget felterfaring eller overnaturligt meget terpning er ikke til at vide. Personligt tror jeg på det sidste, men Momme tog foråret i Blåvand, så det kan snildt være det førstnævnte. Uanset hvad har han gjort sig fortjent til min respekt... Og den er ikke nem at få.
I morgen står den på lusk hele dagen, da jeg officielt har fået fri. Det kaster forhåbentligt en sjælden fugl af sig, men det bliver nok svært i regnen. Vi får se!
Peace out
- STH
People at the bird station: Bent Jakobsen, Sebastian Thorup Hansen, Luke Nelson, Jonas Pedersen, Hanelie Sidhu, Andreas Pedersen, Simon Iversen, Merit Lenk, Stefan Andersen, David Manstrup, Henrik Læssøe and Daniel Bloche.
Gode havfugle fra morgenstunden
Ja hej allesammen. Så er vi i Sabinen igen, og det er jo som altid bare mega dejligt.
Vi tog alle i sabinen og var klar på havfugle med 13 m/s dog fra nordvest som ikke er en helt oplagt vindretning. Men! Den stærke vind måtte næsten give noget. og det gjorde det også, vi så tidligt en sodfarvet skråpe som trak syd meget langt ude. Efter det skulle der også gå lang tid før vi så en ny god fugl, der trak nogle rider og lidt andre måger, men ikke nogle reelle stormfugle.
Da klokken ramte lidt over ti kom der pludselig en kjove. Det var en kjove som i flugten så ekstrem slank og spidsvinget ud. Vi troede næsten det var en terne på grund af proportionerne og det var hurtigt klart at det var en lille kjove som der trak syd, så er dagen reddet.
Vi tog senere hjem da der ikke skete mere, også blev der slappet af og lavet lidt lækker mad. Bagefter tog vi ud i bunkeren igen og håbede på stormsvaler, men de kom simpelthen ikke så vi måtte undvære og det var fint
Dagens observationer kan ses her
Til aften var det igen lækker karrygryde og hygge. Nu er vi klar til uge 42, det bliver stort. Dof ung og mange andre mennesker, sjældne fugle og alt andet som ugen kan bringe. Husk at følge med!
-JP
People at the bird station: Bent Jakobsen, Sebastian Thorup Hansen, Luke Nelson, Jonas Pedersen, Hanelie Sidhu, Andreas Pedersen, Simon Iversen, Merit Lenk, Stefan Andersen and Daniel Bloche.
Good luck dear Buzzard!
En dag til glemmebogen
Her til morgen havde vi besluttet at dele morgenobsen op, da vi ikke regnede med at der ville ske forfærdelig meget, og vi således kun skulle være derude i 1,5 time hver. Da Jonas har utrolig nemt ved at komme op om morgenen, var han det oplagte valg til den første halvleg, og da jeg elsker at sove, var jeg oplagt til at tage anden halvleg. Dreamteam.
Da jeg kommer derud er der faktisk gang i et "pænt" småfugletræk, hvilket gjorde at Jonas faktisk valgte at blive derude og tælle videre sammen med mig. Hvilken guttermand! Jonas ringmærker jo normalt, og tæller derfor sjældent træk. Og når han så endelig kommer ud og tælle, er det fordi vejret ikke tillader ringmærkning, som så også betyder intet småfugletræk (oftest). I dag var dog undtagelsen, så Jonas valgte at udnytte dette. Småfugletrækket bestod hovedsageligt af finker (finches), grønsiskener (siskins), tornirisker (linnet) og lidt bjergvipstjerter (grey wagtails).
Dagens observationer kan ses her
Morgenens højdepunkt blev dog helt klart, da de ringmærkede en stor tornskade (great grey shrike) i det ene net de havde åbent i dag. Great success!
Stor stornskade
Efter morgenobsen tog Jonas og undertegnede på lusk efter en sjælden småfugl. Der må sgu snart sidde en god fugl derude (troede vi), så vi trodsede den ellers noget tvivlsomme vejrudsigt og cyklede bravt mod Grønningen. Her skulle det vise sig at der ingen fugle var, og højdepunktet blev blot en enkelt enkeltbekkasin (jack snipe). Der var virkelig fugletomt, og når selv gransangerne var tavse, gjorde det ikke ligefrem vores opgave lettere.
Dagen skulle dog gå yderligere ned ad bakke, da det pludeslig begyndte at regne en konstant regn. Dette skete samtidig med at Jonas' cykel punkterede, og min efterhånden var så flad at den ligeså godt kunne have været punkteret.
"Nu kan det da ikke blive værre", tænker i nok, men jo. Jo det kan.
På vej ud ad stien mod Grønningen, havde jeg lagt min taske i kanten af stien, da jeg ikke gad slæbe på den. Det skulle så vise sig, at den taske var væk da vi kom tilbage. Den var simpelthen blevet stjålet mens vi tjekkede krattene. I tasken var der desværre mit kamera, som nu er væk... Ej, der var kun min vandflaske, men stadigvæk! Det er sgu nederen:(
Senere prøvede vi med noget natfangst ude på Grønningen, hvilket desværre slog fejl. Vi var dog tæt på at fange både en dobbeltbekkasin og en hjejle.
En mand med en plan
Så ja, en dag til glemmebogen...
STH
People at the bird station: Sebastian Thorup Hansen, Luke Nelson, Jonas Pedersen, Hanelie Sidhu, Simon Christiansen and Daniel Bloche.