Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
Se indlæg fra måned: jan. (5)feb. (10)mar. (30)apr. (30)maj (31)juni (18)juli (24)aug. (31)sept. (30)okt. (32)nov. (30)dec. (5)
Smukt vejr og en hitur
Vejr: En utrolig flot dag, hvor solen bare bagte igennem 3/8... Vinden lagde ud i S (194), men drejede hurtigt i SV og lå på 5-7 m/s... Sigten lå på godt 15 km... men vindmøllerne lå indhyllet i noget dis/tåge.. Temperaturen lå mellem 11 og 14 grader... det føltes dog koldt om morgen, senere var det rigtig fint.
Jeg havde i dag fået assistance af Søren Gjaldbæk... efter et par netrunder sammen tog Søren et kig på havet og senere blev mosen også vendt... Men desværre kunne der ikke produceres nogen fugle, i det hele taget en tynd omgang... Bedste obs blev 3 almindelige Bynkefugle i mosen...
Mærkningen gik heller ikke alt for hurtigt... det virker virkelig som om trækket er kørt igennem i denne omgang....så nu skal jeg vist blot pynte på foråret fremfor at satse på antal samt håbe på der vil falde en enkelt eller to gode arter af.....en forårs Høgesanger eller en Flodsanger, ville jeg ikke være ked af..
Ringmærkning: Gulbug 2. Havesanger 1. Munk 1. Gransanger 2. Løvsanger 1. Broget Fluesnapper 1. Stær 2. Tornirisk 1. Gulspurv 1. I alt 13 fugle fordelt på 10 arter.....
Omkring lukningen af nettene dukkede både Michael Gammelholm og Per Olsen op.... det blev et kort ophold for dem herude, da Filsø pludselig meldte om en Tophejre... hele holdet på Hukket var hitsultene, så vi strøg afsted og fik set den fremragende....
Ellers blot at sige, at hvis jeres husdyr...såsom køer eller får mangler frisk græs....så gror det godt i vores haver..... jeg ved ikke om OPEC landene har sat prisen op... men benzinen er en mangelvare...
HKn
Våd morgen og formiddag blev til smuk eftermiddag
Vejr: Fra omkring kl. 02 i nat gik regnen helt amok.... og det regnede frem til godt kl. 10, dog var det ikke så kraftigt fra omkring kl. 07... Fra middag af blev det super dejligt vejr, med masser af sol og blå himmel 3-8/8... Vinden kom fra V (260) 8 m/s, efter regnen var den aftagende. Sigt 15 km. Temp. 10-13 grader.
Det var ikke de nemmeste arbejdsbetingelser denne lørdag morgen jeg blev budt... Jeg valgte at gennemføre ringmærkningen på halv kraft og åbnede kun stationshaven.... det var nemlig ikke helt nemt at gennemskue om der forsat ville komme kraftig regn ind...
Jeg endte med at få mærket 14 fugle i dag og det var vel egentlig ok med de muligheder denne dag bød på... dagens fugl i nettene blev en smuk Sivsanger...forårets 3. fugl.
Ringmærkning: Rødstjert 1. Sangdrossel 1. Sivsanger 1. Havesanger 2. Gransanger 2. Løvsanger 1. Grå Fluesnapper 4. Stær 1. Skovspurv 1. I alt 14 fugle fordelt på 9 arter.
Jørgen og Grethe Grønne kiggede forbi i dag og vi hyggede med kage ude i gårdspladsen mens den røde Karmindompap forsat gav den som rocksanger....Eftermiddagen stod på afslapning... foråret begynder så småt at trække tænder ud....
HKn
HKn
Skøn stille morgen med Gillelejedrengene
Vejr: En helt utrolig dejlig stille og smuk morgen... Vinden havde næsten lagt sig og kom kun svagt fra NØ (11) 2 m/s... Der var lidt skyer inde 5/8, men der var også et par solstrejf. Sigten præget af dis 15 km. Dejlig varmt 10-16 grader...
Sent i går dukkede de hårde drenge fra Gilleleje op og de var friske på at stå lidt i klitten inden de atter skulle videre ud i det jyske... De havde en fin obs i form af en Turteldue, den første forårsobs af arten siden 26.05-2005....jeg måtte desværre nøjes med en Tyrkerdue... øv. Derudover fik de to nordtrækkende Almindelige Kjover i bogen...
Ringmærkningen som jeg måtte afkorte lidt på grund af andre aftaler... var faktisk ok på de to første runder, herefter gik det totalt i stå.... bedste fugl blev en Skovsanger... arten har et rigtig fint forår i år.
Ringmærkning: Solsort 1. Gærdesanger 1. Tornsanger 4. Havesanger 2. Gransanger 4. Løvsanger 3. Grå Fluesnapper 2. Broget Fluesnapper 1. Lille Gråsisken 3. I alt 21 fugle fordelt på 9 arter.
Vi snakkes ved i morgen
Bh
Knudsen
Tillæg ved Bent
I løbet af formiddagen og eftermiddagen fik jeg ryddet godt op på 1. salen i gamle tidsskrifter og PC udstyr og kørt endnu en stak til genbrugspladsen. Det blev også til en tur i mosen, hvor et par bynkefugle rastede. Lige uden for døren sad denne skønne karmindompap og sang lystigt
Foto: Bent Jakobsen
Utrolig varm morgen
Vejr: Der var godt nok skruet op for varmen hertil morgen... kl. 04. stod temperaturen allerede på 16,7 grader og det blev faktisk aldrig varmere i løbet af dagen.. Vinden var temmelig frisk fra SØ (123) 10 m/s og det stod på frem til først på formiddag...da begyndte den at tage og til aften var den omme i NV (318) 5 m/s... Sol var der ikke meget af i dag, der var lidt sol tideligt om morgen ellers overskyet 6-8/8.. Vi fik ganske lidt regn i løbet af dagen, til gengæld kunne radaren afslører både regn vest og øst for os. Sigt 10-15 km.
Den varme morgen lovede godt, da en af de første fugle der sang var en Karmindompap....Jeg fik hurtigt spottet den.... en smuk 3k+ rød han... og den var mærket på venstre ben. Det fik interessen til at stige hos mig, da det jo så nok var en fugl jeg tidligere havde haft fingrer i... Men som ringmærkningsmorgen skred frem og den ikke ville fanges skred håbet om en aflæsning... Men jeg besluttede mig nu alligevel for at kæmpe lidt videre... og ville forsøg mig med lidt foto af fuglen med fokus på ringen....og efter nogle timer kom den på fornuftigt skudhold ved et tilfælde oppe ved Fyret... og jeg var super heldig, jeg fik lige det jeg skulle og ved at gennemgå alle vores mærkede Karmindompaper igennem de seneste 10 år... kunne jeg se at jeg havde mærket den d. 26. maj 2015 som en grøn 2k+ fugl... så den var født i 2014 og velsagtens herude...så den har haft mange ture til Indien allerede...
Ringmærkningen var igen i dag heller ikke på "kogepunktet", selv om vejret ellers lige var efter bogens ABC for fugle i Blåvand, kom der hverken større antal eller nogen spændende overraskelser....
Ringmærkning: Skovpiber 1. Solsort 1. Gulbug 1. Munk 1. Gransanger 4. Løvsanger 5. Grå Fluesnapper 2. Grønirisk 1. Tornirisk 1. Lille Gråsisken 2. I alt 19 fugle fordelt på 10 arter.
Med hovedet under armen påbegyndte kommunen pludselig med en større maskine, at rive alle hybene op midt ude på p-pladsen.... normalt måske ikke noget der ville røre mig...tværtimod, da der er alt for meget hyben herude..... men det gør man da bare ikke lige midt i fuglenes yngletid...for pokker da. Heldigvis ringede Bent som var ude og guide en gruppe mennesker til kommunen...og så blev den store massakrer af Gulspurve og Tornsanger reder stoppet.....selv om der nok røg adskillige.. Pas nu på Blåvand... det gør allerede ondt at se på hvordan det hele udvikler sig herude disse år.
Manstrup kiggede ud fra morgen og han snuppede lidt tid i klitten, hvor 2 trækkende Viber var hans bedste obs... Ellers fik vi lusket en en del, dog uden det store udbytte.... Heldigvis havde jeg mere kage som vores gæster i går efterlod sig...så der blev trøstespist lidt.
HKn
Foto: Bent Jakobsen
Hyggelig dag med mange gæster og "giftigt" vejr
Vejr: Det var rigtig tungt vejr hele dagen igennem... Meget lunt og trykkende og om morgen og formiddagen finregn... drømmevejr for enhver hitjæger.. Vinden kom fra SV (240) 3 m/s, senere gik den i SØ og var næsten endnu mere svag.... Hele dagen overskyet 6-8/8... Sigten gik fra 5-15 km. Lun morgen med hele 12 grader og maks endte på den anden side af 18 grader...
I går efter redaktionens lukketid fik jeg hyggeligt besøg af Sebastian Klein, som var toptunet og klar på at støve en Rødhovedet Tornskade op..... og vejret så lovende ud.... "det kunne ikke gå galt"... men drømmevejr er ikke altid lig med hits...så på trods af en ihærdig indsatsen af DK`s største hitfinder....kom der ikke nye "hakker" i kikkerten....
Selve ringmærkningen kørte stille og roligt uden at sparke de store antal af sig, hvilket overraskede mig en smule, da den vejrtype godt kunne have givet et større fald..... Men jeg nåede da op på 28 fugle og samlet har foråret budt på 1671 fugle. Mellem de nye fugle var der også en fin genmelding, da jeg fangede en Bysvale som jeg havde mærket i foråret 2015 helt præcist den 9. juni som 2k+.. Og når vi nu er ved genmeldingerne, så kom der svar på den spanske Gransanger som jeg aflæst den 13 maj i år... Den var mærket på Sant Lluís (Illa de l ?Aire), Menorca den 11. april 2017, hvilket er 1775 km fra Blåvand, hvilket igen betyder der er gået 32 dage mellem den er fanget i Spanien til den er aflæst i Danmark.
Ringmærkning: Jernspurv 2. Rødhals 1. Rødstjert 1. Solsort 1. Gulbug 1. Gærdesanger 1. Tornsangr 3. Havesanger 2. Gransanger 5. Løvsanger 3. Stær 2. Tornirisk 1. Lille Gråsisken 5. I alt 28 fugle fordelt på 13 arter.
Sven Bødker kiggede ud i dag og vanen tro havde han altid et eller andet godt med til os.... Denne gang en stor stak ringmærkningsposer....stor tak til ham for denne fine gave... Pludselig fik vi besøg af en dansk fuglekigger som boede i USA og hans familie...og han havde hele tre poser med kager med, så Sven og jeg fik helt julelys i øjnene....
Til aften gjorde jeg et sidste forsøg på lidt fuglekig... det gav en del Svaler bla. 3 Digesvaler samt en Gulirisk, så en ganske fin afslutning på en hyggelig onsdag...
HKn
Vandland
Vejr: Det var en laaaaang dag med regn og atter regn, men fra omkring middag aftog det og vi fik faktisk en skøn eftermiddag hvor solen endda nåede at skinne i en periode 5-8/8.. Vinden kom fra SØ (143) 10 m/s, men gik mere og mere i ren S og aftog med tiden. Sigten var præget af dis 5 km. Ganske lunt 11-14 grader.
Det var en af de dage, hvor man måske skulle ha`været blevet i sengen.... der var ikke mange muligheder for at birde i dag.... En tur på Grønningen gjorde ikke humøret bedre, pludselig var bilen flad for strøm...heldigvis fik jeg hurtigt strøm fra en som kom forbi...så nu må vi se om det holder....hader bilregninger.... Det skal dog lige siges jeg så mine første nordlige Gule Vipstjerter i år....
En tur mosen rundt gav den første Rødryggede Tornskade som stationen registrer i år, den er dog set af Anders Myrtue for nogle dage siden...så måske samme fugl....
Der skulle atter være vand på vej ind til kysten... håber det er i noget mindre omfang end i dag...
HKn
Havgus på Hukket og sol inde i byen
Vejr: Om morgen kunne disen ude over havet godt ses komme ind mod kysten og et par timer efter solopgang var der husgus inde over Hukket... og det blev lige frem til kl. godt 17.00... Inde i byen skinnede solen det meste af dagen var og var ikke synderligt berørt af havgusen... Vinden kom i dag fra VNV (290) 6 m/s, den gik dog hurtigt mod SV og tabte helt pusten og til aften var den svag fra SØ....Sigten 1-3 km, efter kl. 17 kunne man skimte vindmøllerne 15 km. Temperaturen lå på 9-12 grader.
Der virkede dagen igennem total tomt på Hukket, de lokale ynglefugle "brøllede" heller ikke rigtig igennem i havgusen... det var vist spild af god energi... Jeg smed nettene op og lidt som forventet blev det ikke den dag man havde håbet på....
Ringmærkning: Skovpiber 1. Havesanger 2. Munk 1. Gransanger 1. Grå Fluesnapper 1. Gråspurv 1. Bogfinke 1. Grønirisk 2. I alt 10 fugle fordelt på 8 arter.
Ud af tågen kom Anders Myrtue gående og vi fik lige vendt fuglesituationen og heller ikke han havde haft det helt store på hans tur rundt.. Senere kom Henrik Brandt forbi og han høstede lige 2 årsarter i form af Gulbug og Grå Fluesnapper, så han var nok dagens mest tilfredse ornitolog på Hukket.....
En tur rundt på Grønningen gav heller ikke det store, der var dog en lidt større mågeflok som jeg kunne hygge mig med... de var dog ikke helt nemme at se tydeligt på grund af gusen.. Til aften tog jeg en tur i mosen, hvor et enkelt par Sortstrubede Bynkefugle varslede meget intenst, så de første flyvefærdige unger må snart kunne ses her i den yderste klitrække....
HKn
Vi havde for store forventninger
Vejr: Et spændende vejr bød denne lørdag velkommen... Vinden var gået i SV (225) 4 m/s....en vindretning der ikke har været særlig fremherskende dette forår på vestkysten.... Dagen startede godt overskyet 7/8.... senere på formiddag opklaring og sol 3-4/8. Sigten var præget af dis især over havet...4-10 km. Skøn lun dag med 10 grader fra morgen af... dog kom det aldrig over 12 grader i løbet af dagen.
Der var godt humør i hytten mens morgenmaden blev hældt indenbords, vi var alle enige om det var i dag vi skulle have en god småfugl....som vi alle længtes efter....Så det var med en hvis spænding vi alle kastede os over hver sin disciplin... Martin gik hurtigt i klitten og fik selskab af Manstrup som atter var kørt ud fra Esbjerg... Torbjørn og Peter var opsat på storlusk og jeg satsede selvfølgelig på nettene....
Men men men men men men..... der var bare ikke fald af ret meget..det stod forholdsvis hurtigt klart... nettene væltede ikke med fugle....og de to mosemænd kunne ikke støve noget som helst op... udover 2 Ringdrosseler.....krisen kradsede....Oppe på Hukket var der der dog lidt mere gang i den, selv om det ikke ligefrem fyldte notesbog... Her udmærkede Sortand sig med et fint træk i form af godt 7500 trækkende fugle, forårets bedste trækdag for arten.
I dag afholdte NKV i samarbejde med Fuglestationen et ringmærkningsarrangement, hvor man kunne komme og se hvordan dette arbejde foregår... Så kl. 9 sluttede min arbejdsdag for en stund, da overtog Bent og Jonas nettene og fremvisningen...Jeg benyttede denne dejlige pause til at give mosen endnu et forsøg på at genfinde Tredækkeren fra i går sammen med Martin...., hvilket desværre var forgæves.... men motion og sure gummistøvler er jo også en slags resultat.....
Ringmærkning: Rødhals 1. Gærdesanger 2. Tornsanger 4. Havesanger 1. Munk 2. Gransanger 15. Løvsanger 4. Grønirisk 4. Lille Gråsisken 1. I alt 34 fugle fordelt på 9 arter....
Over middag forsvandt de fleste af gæsterne og folkene og jeg havde så ro til at få skrevet ringmærkningen ind fra i dag, mens Nick Cave forsøde min tilværelse med hans fede musik....Senere stod den på en stor is sammen med Tessa nede i sandkassen....
HKn
Flere gode arter på Hukket
Vejr: Det blæste lidt mere om morgen end der var lovet Ø (109) 6-8 m/s, men fra middag af begyndte vinden at falde og kom helt ned på 2 m/s fra SØ. En dag med en del skyer, solen kiggede nok mest frem om morgen 4-7/8.. Sigt 10-15 km.. Temperaturen startede på knap 9 grader og pludselig ud af ingenting kom varmen og vi kom op på 15 grader...
Der var dømt kratluskning til den store gulmedalje i dag... det lugtede fælt af en god fugl... og der gik heller ikke længe før Torbjørn hørte en syngende Hortulan nede ved militærskuret...desværre var den væk inden de andre kom ned til ham... men herligt der også fald en forårs Hortulan af til Blåvand, dem er der lidt langt imellem.. Men på trods af en god fight virkede der meget tomt.... og troen begyndte at svigte os... Heldigvis opdagede Manstrup så en Hedehøg og da vi alle skulle se den opdagede vi endnu en...begge fugle forsvandt mod nord sammen helt ude i den yderste klitrække...Blandt de mere forventelige årsarter ankom Gulbugene i dag, flere blev hørt synge og en enkelt blev ringmærket...Derudover ankom Sivsanger også i dag, da en enkelt blev mærket i stationshaven
Højdepunkt i nettene i dag blev en meget langvinget Gransanger (65 mm) med spansk ring, den havde ring på fra San.Sabastian centralen..
Ringmærkning: Bysvale 1. Jernspurv 1. Rødhals 2. Solsort 1. Sangdrossel 1. Sivsanger 1. Gulbug 1. Gærdesanger 1. Tornsanger 2. Havesanger 3. Gransanger 11. Løvsanger 4. Grå Fluesnapper 2. Lille Gråsisken 4. Gulspurv 1. I alt 36 fugle fordelt på 15 arter.
Om eftermiddagen blev der meldt Hvidskægget Sanger ved Nr. Lyngvig og Torbjørn og Peter tog en tur derop og fik set den rigtig fint.... Ellers kiggede Ole Hansen forbi, vi fik os en lille snak inden Ole atter dragede videre ud i sommerlandet.
HKn
BREAKING NEWS: Tredækker trådt op i mosen af Torbjørn, den første i rigtig mange år... desværre var den ikke samarbejdsvillig og blev ikke set igen... Peter holdte sig heller ikke tilbage, han fandt en fin han af Nordlig Blåhals...... der er lagt i ovnen til i morgen !!!!!
Hård vind fra Ø gav hårde fugle på Hukket
Vejret: Det meste af dagen stod den på frisk vind fra Ø (90) og SØ (119) 7-10 m/s og ellers masser af hårde vindstød på 12-14 m/s.... Det var overvejende en temmelig skyet dag, hvor solen kun kiggede frem kortvarigt 6/8. Sidst på dagen kom der en lille smule fugt i luften. Sigten gik fra 10-15 km. Det var en ok lun dag, hvor temperaturen gik fra 7 til 14 grader.
Folket var optimister i dag.... vores gæster var opsatte på at der var fugle derude og det var dejlig smittende med god gejst... I går ankom Martin Søgaard og senere Torbjørn Eriksen og Peter Hahn og der gik heller længe før gutterne havde spottet årets første Karmindompap som var en 2k han.. hvilket høre til blandt de allertidligste iagttagelser af arteren herude... Fuglen opførte sig noget mærkeligt, den gik flere gange inde i gårdspladsen og spiste af de brødkrummer jeg havde smidt ud til spurvene...
Martin gik på Sydhukket og fik hurtigt selskab af David Manstrup, Henrik Brandt og Tyge Enevoldsen, senere stødte de to kratluskere Torbjørn og Peter også til for en kort bemærkning...som var blevet lokket ud af den spændende vejrtype der herskede i dag... Antallet af fugle var ikke så vildt i dag, men det var nogen af arterne der dukkede op... Ude på den store sandbanke mellem en masse Fjordterner opdagede vi en helt sortnæbbet Fjordterne.. Ikke noget med brunligt næb eller skær... det var kulsort.. Dertil kunne tilføjes en smule mørkere på oversiden samt at benene ligeledes virkede mørkere... alle gode kendetegn på den østlige form "longipennis"... Og vi blev i det sorte hjørne, for pludselig kom der en melding i radioen (ukendte birder), at der hang en Sort Glente over mosen.. Den blev hurtigt spottet og den hang ud herude en lile time, hvor den lavede trækforsøg og fløj rundt ude over revlerne lige henover en flok Spættede Sæler...I øvrigt når vi nu er ved revlerne igen, så sås årets første Sortterne også rastende derude.
Foto: Martin Søgaard Nielsen
Det var lidt svært at mærke i dag, da der var utrolig meget vind i nettene, men den fik en over nakken aligevel og det udløste bonus i form af 2 friske årsarter i form af Rørsanger og Grå Fluesnapper.
Ringmærkning: Husrødstjert 1. Rødstjert 2. Rørsanger 2. Gærdesanger 1. Havesanger 1. Munk 1. Gransanger 3. Løvsanger 12. Grå Fluesnapper 1. Bogfinke 2. Tornirisk 1. Gråsisken 7 (Stor 1 og Lille 6). I alt 34 fugle fordelt på 12 arter.
Sidst på eftermiddagen tilføjede Peter og Torbjørn lige et par ekstra fine arter til dagen i form af en Lærkefalk og en Skovsanger nede i mosen.
HKn