When we woke up at 5 o'clock we checked the weather report and found out it was going to rain so we decided to go further north than useal to an old world war two bunker. For migration we had alot of oysterctachers: During standard time we had over 600 just on the way back we had 200! About 2 hours in it started to rain and we were were happy we were sitting in the dry bunker. other species we say included: 18 redshanks, 3 turnstones, 1 bar tailed godwit, 13 dunlins, 22 sanderlings, 1 red knot, 9 great ringed plovers, 3 gannets and we were lucky to have 3 whimbrels land right infront of us.

I dag var vinden drejet i det sydøstlige hjørnet væk fra det famøse dræberhjørne, vi kender som nordvest. Det var derfor med store forhåbninger at vi gik gennem det dugvåde græs mod vores faste plads i den yderste klitrække, der i dag tog sig ekstra godt ud i den svage men varme vind. Vi var dog lidt trætte, da et par dusin myg havde indfundet sig på øverste etage i vores respektive soveværelser. Heldigvis holdt trækket os lidt i gang, så det tre timer fløj afsted, med en god blanding af almindelig ryler, sandløber og strandskader, som nærmede sig 300 individer. 

Da de tre timer var gået var dog flere der bukkede under for trætheden (3 timers søvn er heller ikke det store), men nogle af os tænkte der må kunne hives noget sjovt ud på sådan en sydøstenvinds dag. Dette viste sig at være et godt træk for ca. klokken 10 ser jeg en sort og hvid vader komme daskende foran revet. Trætheden haavde på det tidspunkt også sneget sig lidt op på mig, så jeg ænser ikke den aparte overside den har ift. de almindelig ryler og sandløber vi har set i dag. Jeg følger den dog alligevel, og pludselig lander den midt ude i det svage vesterhav og begynder at cirkle rundt i vandet, hvor ti-øren falder for mig og jeg fremstammer:"I think I have a red-knecked phalarope". Bjørn finder den hurtigt og viser den til Ramon, der også er ved at gå ud af sit gode skind ligesom mig. Jeg ringer ind til stationen men de svarer ikke og i mellemtiden taber jeg fuglen og kan ikke finde den, så jeg tror den er trukket videre. Det viser sig dog efter ti minutter hvor jeg ikke kan se den at den har gemt sig bag en af revlerne, så jeg ringer igen ind til stationen hvor næsten alle kommer farende ud og ser denne vilde fugl. Ramon får nogle fabelagtige agtige billeder som I kan se her.

Efter denne oplevelse er stemningen god i det lille hus på vestkysten, lige indtil Henrik skriver til os at Bent har set sort stork på nyeng. Vi er derfor fire stykker der tænker hurtigt og kører direkte til nyeng, for dagen skal jo lige reddes (ironi kan forekomme). Vi kommer derud men fuglen er fløjet, men Bent har sagt at der er en lille sø inden i tipmosen hvor den fløj mod. Vi går ind til den, men uden held, men vi har et skud tilbage, for Bent forklarede at den også kunne være på den nordlige ende af skallingen. Vi kører derud og jeg spotter sorte-per krydse vejen ude over skallingen på en okay stor afstand. Derfor er det kun Ramon og jeg der ser denne fantastiske fugl ubeskriveligt dårligt, da Leon og Theotim sidder på bagsædet. Derfor kører vi ud mod klitterne så vi kan scanne skallingen. Tiden går og håbet render lige så stille ud, så efter et kvarter siger Theotim:"Jeg tror den er smuttet", og i det han siger det, spotter jeg kræet kredsende over ho plantage, med strakt hals og hele svineriet! Leon og Ramon ser fuglen okay, men Theotim når kun at se bagenden af den, da den flyver mod nordøst over plantagen. Vi er alle forholdsvis glade, men Theotim synes det er lidt nalle at se bagenden af en sort stork, hvilket vi alle godt kan forstå. Vi tænker dog at i og med den fløj mod nordøst at den måske kunne returnere mod nyeng. Dette viste sig at være et fuldstændig genialt træk, for storkefar sidder simpelthen helt op ad vejen der går mod Langli og vi ser den konge godt, så meget at jeg stadig ryster, da vi allesammen kommer hjem til stationen.

Resten af dagen bød på en lille tur til stranden for Leon og jeg (2 sortterne som det bedste) og Frida og Joseph tog en sidste tur på stranden da Frida smutter i morgen.

Vi er fuldstændig ligeglad med vejret i morgen, for vi er allesammen ret høje på denne dag, så med disse ord vil jeg sige godnat. 

Igen i dag var vinden i nord, og igen havde vi ikke de store forhåbninger for dagens træk. Disse blev desværre indfriet, men når kvantiteten af fuglene fejler må kvaliteten tage over, hvilket den i den grad gjorde i dag.

Dagens første highlight blev spottet nord for pælerækken midt ude i revet. Her ser vi en måge med skællet overside og hvide undervinger og kort efter kan Theotim og jeg se at den har knald mørkt næb. Vi har årets første 1k sorthovedet måge (dvs. den er født i år). Vi får derfor varmen i denne kolde nordenvind af denne middelhavs måge, der sender Theotim tilbage til Marseille, hvor den nærmest er et vartegn for byen.

Nu skulle man tro at Theotim og jeg var tilfredse, men mere vil have mere! Jeg spotter en strandskade flok på ca. 10 individer på en afstand, der gør at jeg ikke kan aldersbestemme dem i håndkikkert. Jeg tager derfor mit skop og imens jeg panorerer hen mod dem, flyver en stor terne, med sort kile i hånden og koral rødt næb ind i mit skopfelt. Jeg bliver helt paf, men når at fremmane: "I have a Caspian terne" til Theotim uden at angive hvor jeg ser den og om den flyver mod syd eller nord. Heldigvis fanger Theotim den med det samme og vi kan nyde dette monstrum af en terne uden panik. Det skulle dog ikke stoppe her, for til allersidst kommer endnu en Rovterne. Så er dagen godt og grundigt reddet.

Til trods for den overraskende høje kvalitet vælger vi at tage hjem fra obsen, da Henrik Böhmer har åbnet net. Han havde en stille og rolig dag, men han fik bl.a. 3 Løvsanger, 1 Sortstrubet Bynkefugl og 1 Rødstjert. Resten af dagen gik med afslapning. Jens hjerrild meldte sin ankomst med hans 2 børn og skrivende stund er Frida og Joseph ved at lægge de sidste hænder på hvad der ser ud til at være et festmåltid. Det er hårdt at være observatør her i blåvand for tiden (ironi kan forekomme). 

Usually, we expect poor observation days with NW winds. Today, we were wrong, and it started with a black tern—a real "tern of events"! The number of species wasn't high, except for the oystercatchers. Then we saw marsh harriers, a common sandpiper, red knots, redshanks, greenshanks, whimbrels, godwits, ringed plovers, grey herons, sanderlings, dunlins, and finally, a female goshawk! There were many kestrels around the swamp, and we spotted the goshawk because it was fighting with them. After that, we tried to find a Caspian tern, but that will have to wait for another day. Below are some pictures from yesterday, which was also an interesting day: very weak wind with no migration in the morning but much more in the afternoon.

Så kom sommeren endelig til blåvand, da duggen var våd på vej ud til obspunktet. I dag havde vi selskab af David Manstrup, da han tænkte at den svage sydøstenvind kunne bringe noget med sig. Desværre kunne vi ikke indfrie hans forventninger, vi gav det ellers et forsøg. Vadertotalen var ikke noget at skrive hjem om, men de kan ses på dofbasen hvis du kære læser er interesseret.

Efter morgenobsen tog David og Leon ud og så på måger mens Theotim og jeg ordnede nogle ting derhjemme. Vi kunne dog ikke holde os indenfor så klokken 1300 tog Theo, Leon og jeg ud igen i den bagende sol for at kigge efter sortænder, da det var blevet helt vindstille. Uheldigvis lå de alt for langt ude, så det blev ikke denne gang at vi fandt de sjove melanittaer. Vi fik dog en smule vadertræk især strandskaderne viste sig flot frem i den høje solskinsvejr. Leon og jeg tog tilbage til stationen men Theotim gav det en ekstra skalle og nåede halvvejs mod vejers, det er det, man kalder dedikation.

Da vi returnerede var Frida og Joseph kommet til stationen. Så efter en hyggelig snak tog vi alle ud og badede, så selvom fuglene ikke var med os i dag, kan man ikke helt klage over at være her i blåvand, når vandet, vejret og stemningen er så god.

Idag var det nordvesten vind. Igen. Men så dårlig blev dagen heldigvis ikke. Selvfølgelig ville det have været godt at vide, da vi langsomt gik ud til observations stedet.

Trækket var ikke særlig godt, især for vaderne, men en adult almindelig kjove gav os lidt håb :) Dagen blev for mit vedkommende reddet da vi fik set en tidlig dværgfalk. Theotim og Andreas spottede den før mig indtrækkende ude fra havet af. "Dværgfalk" blev der kaldt højt og jeg kiggede rundt i panik og så en tårnfalk agtig fugl men med kortere hale, hurtig vingeslag og brun overside. En ny art for mig! Igen! Om aften gik jeg en tur med Andreas hvor vi så to 1k trækkende rørhøg. Som er et godt tegn fordi det betyder at det er ikke alt for tidligt til hedehøg. Til sidst så vi også en grå fluesnapper som var en ny årsart for mig.

I morgen er det ikke længere nordenvind men svag sydøsten vind (!!), livet er skønt i blåvand.

As usual, the NW wind is not good for migration, and we don't have much to say about it. So our goal was to focus on quality instead of quantity, and for that, we had two target species: the spotted redshank and the velvet scoter, because these are two species that Leon had never seen. We got the velvet scoter, but the spotted redshank will have to wait for another day!

After the observation, I tried to consolidate the walls we built to be protected from the wind.

In the afternoon, Andreas and Leon took the bikes to go further south in order to find interesting resting birds. Unfortunately, they only saw northern lapwings and heard a black woodpecker.

Hejsa Folkens

Så blev det min tur til at skrive bloggen, og heldigvis har dagen i dag gjort det nemt, da der har været et fint træk af vadefugle.

Vi startede morgenobs i høj solskin, men med en lille smule kulde, der gjorde at vi havde vores vinterjakker på selvom kalenderen siger sommer. Vi kedede os dog ikke, da der var gang i vaderne især i den første time, hvor vi fik alle de usual suspects især fik vi pæne antal af små kobbersnepper, islandske ryler og strandskader. Trækket gik dog lidt i stå opad dagen, dog havde vi lidt kvalitet i form af en gammel ride og en gammel almindelig kjove, så efter de tre timer kunne vi drage hjem til stationen forholdsvis tilfredse, til en omgang velfortjent restitution.

Restitutionen varede dog ikke ved, da Bjørn kunne fortælle at vadertrækket var for alvor begyndt igen. Derfor drog jeg ud til Leon, Eva, Bo og Bjørn, og på vejen derud ser jeg en flok på 18 Lille kobbersnepper, alle fuldvoksne hanner der glimter som en  kobbersky. Så er man ankommet til Blåvand. Trækket er ikke konstant men kommer i små ryk, men man skal ikke klage når man sidder nord for pælerækken, solen skinner og vaderne kommer lige i ansigtet på en. Trækket dør fuldstændig ud klokken 1600, hvorefter vi går hjem og fik stegte ris til aftensmad.

I morgen lover de nordvesten vind, dog med lidt blæst så vi kan håbe at strandskaderne bliver ved i morgen, men udsigterne ser ikke gode, den næste uge. Heldgvis lover YR SSØ vind på næste søndag, og ja det er langt ude i fremtiden, men håbet er lysegrønt også overpå en rød dag som i dag.

Folk på stationen: Theotim, Leon og Andreas.   

Todays wader migration was ok. About 1000 birds.

For example Ruddy turnstone, Common sandpiper, Whimbrel, Redshank and a surprise Lapwing.

This was however my first day at the station so i am very exited.

The NW and W winds have kicked in on the last two days. The result: only a few Oystercatchers and less than 400 waders in total. I'm taking advantage of the poor migration to make some progress on the analysis of the waders data we have collected since 1963. This year, the migration seems to be starting earlier than usual, and that's not necessarily a good sign. My first aim in the analysis was to calculate some mooving means on the counts, focusing on the age of the birds, to see when the juveniles start to migrate. Below, an example for the Dunlin population, in 2023.