Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (232)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)
Se indlæg fra måned: maj (1)juni (1)juli (2)aug. (13)sept. (30)okt. (30)nov. (30)dec. (11)

Ægæerskråpe

søndag 11. september 2016
Ægæerskråpe!!!!
af RWR

Vejr: 10-11 m/s V(234) for at aftage ved middagstid og blive fantastisk flot vindstille vejr hertil aften.

Morgenobsen gik så længe ud til at blive en langgaber oggik meget sløvt. Men kl. 0819 ser både mig og Martin en skråpe nord for skurvognen. Den forsvinder dog med det samme igen, det føles som der går en uendelighed for vi finder den i det samme område, så den må have lagt sig på havet i mellemtiden. Vi ser med det samme en hvid underside mod en sortbrun overside. Det passer ikke på nogen af de oplagte arter, og der bliver ikke sagt så meget i mellem os. Vi sidder og mumler om det bare er en almindelig. Knudsen springer så til og kan bekræfte at undergumpen er decideret mørk og at det ikke bare er fuglens skygge, ligeledes som at mørk markering i armhulen og at fødderne stikker ud bag ved halen! Altså der var tale om en Ægæerskråpe! Fuglen gik i revet og da den glider ud af vores synsfelt, sidder vi alle og måber en smule. Hvad fanden var det lige at der skete?!?
Resten af morgenobsen forløb temmelig ukoncentreret, men humøret var rigtig højt!
Hjemme på stationen fortsatte det høje humør og det meste af dagen gik med telefonsamtaler, beskrivelse af fuglen og fremstilling af et banner, hvor Tessa var til stor hjælp.
I tilfælde af at fuglen skulle blive godkendt af SU er der  tale om først fund for Danmark og Skandinavien!
 
Ellers bød morgenobsen på Storkjove, Stor Stormsvale, 2 Mallemukker og 3 unge Sorthovedet Måger.
 
HKn forsøgte sig med lidt ringmærkning ved middagstid det resulterede ikke i det store.
Ringmærkning: Jernspurv 1.
Ialt 1 fugl fordelt på 1 art.
 
Det bliver spændende at se, hvad i morgen bringer. Vi har momentum nu!

Varme vælter ind os - desværre følger fuglene endnu ikke med

lørdag 10. september 2016
Efterårets første Sortgrå Ryler stemplede ind
af HKn

Vejr: Vinden forblev sydlig dagen igennem S (185) 4- 7 m/s, mest frisk i de tidlige timer... Ellers var der skruet voldsomt op for varmen igen i dag, sveden drev ned mellem ballerne på os, så godt vi ikke havde g-strengen på i dag.. 18-20 grader... Sigten god 15 km, så god den ikke kunne bremse nogen fugle. Smuk blå himmel med sol 3-4/8, dog lidt flere skyer til aften.

Den sydlige vind havde blæst Martin Søgaard fra det fynske og han dukkede lige som Rene skulle ud på morgenobsen, så dejligt med en hjælpende hånd til Rene. Første meldinger lød på lidt trækkende vadefugle, dog som forventet ikke i de store mængder... hertil er vi nok for langt henne på sæsonen. Men midt i hedebølgen kom der pludselig 2 trækkende Sortgrå Ryler, som åbenbart var taget på "badeferie" i sunny Denmark... Ikke mange dagtrækkende småfugle i dag, dog blev der presset 3 Bjervipstjerter ud af indsatsen i den yderste klitrække.

De manglende småfugle i nettene var atter en kendsgerning i dag.... det klare vejr er jo nok heller ikke til den store fordel for et evt. fald af fugle.

Ringmærkning: Jernspurv 1. Rødhals 1. Rødstjert 1. Havesanger 1. Munk 1. Broget Fluesnapper 1. Sortmejse 2. Skovspurv 1, Bogfinke 1. I alt 10 fugle fordelt på 9 arter.

Lidt forskellige gæster kiggede forbi i dag, bla Sven Bødker og Karin, senere Henrik Brandt og Betty, Lisbeth Christiansen plus lidt veninder var på tur med ungerne, så der måtte lige vises en fugl frem.

HKn

Sortmejserne kommer og efterårsankomster

fredag 9. september 2016
Steppehøg og Mellemkjove.
af RWR

En fin morgen helt uden dis som vi ellers har været ramt af de seneste dage. Nordvestenvind(306) på 6 m/s.

Jeg havde ikke de store forhåbninger da jeg gik ud på Hukket i morges, men jeg blev heldigvis positivt overrasket. Da den allerførste fugl jeg ser da jeg kommer ud på obsposten er en Steppehøg, jeg så først fuglen da den var lige ud for mig, så jeg fik travlt med at få tørret søvnen ud af øjnene. Jeg forsøgte mig med at fotografere den, men uden den store succes og da jeg først fik opdaget den så sent nåede Henrik desværre heller ikke at se fuglen. Men endelig fik vi også en Steppehøg i Blåvand.
Lidt senere på morgen var vi så heldige også at få efterårets første, flotte Mellemkjove der heldigvis ikke gik alt for langt ude. Det er 2 arter vi ser frem til at få mange flere af i løbet af efteråret.
Ellers skete der ikke meget på Hukket, men heldigvis kom der dog nogenlunde med fugle over havet, så det var en af de bedre dage med NV vind.

Det ligner også at vi får del af alle de Sortmejser der rører på sig i Nordjylland i dag havde vi 25 Sortmejser omkring stationen, af en eller anden grund deler Henrik ikke min begejstring for, at han kan få reddet ringmærkningstotalen op på et respektabelt niveau.

Ringmærkning: Jernspurv 1. Rødhals 2. Gærdesanger 1. Tornsanger 2. Havesanger 1. Munk 2. Gransanger 1. Sortmejse 8. Bogfinke 2.
Ialt 20 fugle fordelt på 9 arter.

Efterårstræk i en times tid...

torsdag 8. september 2016
Det lugtede af fugle for en stund
af HKn

Vejr: En meget smuk september dag, der bød på utrolig varmt vejr...morgen lagde ud med 16 grader, men vi nåede 23 grader som de varmeste. Vinden kom fra SØ (115) 4 m/s... Til at starte med lidt skyet 5/8, senere opklaring med masser af sol. Sigten var god 10 km.

Fra morgenstunden af lugtede det af dagtrækkende småfugle, der var endelig kommet godt med stemmer i luften....Vi kunne nyde årets foreløbig bedste dag for Bjergvipstjert med 6 fugle, ellers godt med kald af Skov- og Engpibere... Men det stoppede påfaldende hurtigt, så efter lidt over en time var der næsten ingen ting tilbage. På trods af østenvinden kom der heller ikke ret mange rovfugle....vi havde ellers de seneste dage gået og håbet på en Steppehøg...men mon ikke den kommer til os.

Nettene var også kun på toppen i den første runde herfter gik alt i stå.....men det gav dog alligevel en 1k Lille Fluesnapper.

Ringmærkning: Jernspurv 4. Rødhals 1. Solsort 1. Sangdrossel 1. Tornsanger 1. Havesanger 1. Gransanger 3. Løvsanger 1. Lille Fluesnapper 1. Broget Fluesnapper 1 og Bogfinke 8. I alt 23 fugle fordelt på 11 arter.

For anden dag i streg havde jeg en rigtig dejlig rundvisning med folk fra Esbjerg kommune...som havde bestilt en guidet tur til en personaleudflugt....

Jørgen Grønne og Sven Bødker kiggede ud i dag...det var rigtig hyggeligt....tak for det gutter...

flag

I dag fik vi nogle rigtig flotte DOF-flag, som vi kan stille op til forskellelige arrangementer, såsom "Strandskadens dag"...stor tak til DOFbutikken/DOF for denne fine gave... De skulle selvfølgelig afprøves....så hvad var mere oplagt end lige, at få vores unge observatør René med på billedet, for at vise den nye generationer af dygtige unge Dofere.

HKn

 

 

 

 

Kvalitet frem for kvantitet

onsdag 7. september 2016
Høgs, Sorth. Måge, god mad og en rundvisning
af HKn

Vejr: Det var som at løbe rundt i en sauna i dag...mega trykkende, morgentemperaturen lå på 18,2 grader.. Vinden var let til jævn i de tidelige timer og kom fra SV (225) 7 m/s...senere tog den fuldstændig af. Solen så vi intet til i dag, det var total overskyet 8/8.. Udover det var overskyet var det også en diset dag, sigten var kun mellem 5-10 km. Det meste af morgen og frem til middag kom der flere mindre byger ind med finregn/støvregn.

Selve arbejdsfordelingen var som det plejede... Rene trillede ud i klitten og med sig havde han Dorthe, så han fik god hjælp... mens jeg blev hjemme og passede mærkningen. Men lige meget hvordan vi kæmpede forblev vores notesbøger temmelig tomme.... Men så må man jo satse på lidt gode fugle i stedet for...Morgenobseholdet spottede en rigtig lækker 1k Sorthovedet Måge som rastede lige nord for pælerækken...Desuden blev det til 2 tækkende Dværgfalke, så helt skidt var det ikke... De gode takter med mange Sortænder, kunne ikke følges op i dag.

Nå med ringmærkningen var også en langsom adfære....fuglene piskede ikke lige frem i nettene.... Men heldigvis fik jeg besøg af et hold fra Esbjerg kommune, som skulle høre lidt om fugletræk osv... Og meget passende da de lige skulle se hvordan et ringmærkningsnet så ud.... så sad der en Høgesanger....årets første...herligt.

Ringmærkning: Jernspurv 3. Rødstjert 1. Sortstrubet Bynkefugl 2. Solsort 1. Høgesanger 1. Munk 3. Løvsanger 1. Broget Fluesnapper 1. Skovspurv 1. Gulspurv 1. I alt 15 fugle fordelt på 10 arter.

Svend Bødker vores nye "faste kok", kom ud til middag og lige som for nogle dage siden tryllede han lige en herlig ret sammen, så vi også fik vores daglige varme mad i dag..... sikke en forkælelse...

HKn

 

Hkn får kun de kedelige dage at skrive om - aldersdiskrimination

tirsdag 6. september 2016
Stille dag - dog godt med Sortænder.
af HKn

Vejr: Det flotte og smukke vejr der herskede i går... var desværre forsvundet natten over. Vinden var frisket op fra S (179) 5-9 m/s...mindst om morgen. Et vekslende skydække, der endte med at blive 8/8 om eftermiddagen. Sigten 10 km. Temperatur 17-19 grader.

Mit lod iøjeblikket er åbenbart at skrive om de stille dage på kontoret.....ihverfald når det kommer til ringmærkningen. På trods af en kæmpe indsats (host) kunne der ikke drives fugle i nettene.

Ringmærkning: Rødhals 2. Rødstjert 1. Munk 2. Gransanger 1. Skovspurv 1. I alt 7 fugle fordelt på 5 arter.

Selv om havobsen ikke var lige så spændende som i går...blev den aldrig kedelig. Der var gang/bevægelse i Sortænderne, hvor Rene fik talt 1891 fugle. Grågæssene og Skarverne som der var mange af i går...var gået helt i stå... der var hhv. 0 gæs og 53 skarver....sydlig vind er bare ikke god i Blåvand. Op til 85 Suler...der primært var rastende blev det også til..

Erik Overlund kiggede ud nogle timer og vi snuppede et par hyggelige ringmærkningsrunder sammen og håbede, at vi evt. kunne ha` genfundet den Gule Høsommerfugl fra i går. Dorthe Colditz ankom til stationen i dag... det plejer at bringe held...så vi ser frem til i morgen.

HKn

Masser af fugle

mandag 5. september 2016
Flot vejr og masser af fugle.
af RWR

Vejr: En rigtig flot morgen uden skyer, svag vind fra nord(22) 4 m/s. En anelse køligt på 12 grader.

Endelig kom alle de fugle som vi følte vi havde haft manglet de sidste dage. Mon ikke at der kom et ordentligt ryk i dag efter de sidste par dages dårlige vejr.
   Det var rigtig blevet efterårsstemning i morges, med kølig luft, årets første brølende Kronhjorte samt ikke mindst efterårets første trækkende Skærpibere, Bjergvipstjert, Grønsiskner og Rørspurve.

Der var rigtig godt gang i trækket hos Skarverne med hele 2343 trækkende, 470 Grågæs, 32 Fiskehejre og 1486 Landsvaler. Vi fik også det indtil videre største antal Rørhøge med 11 fugle. Ellers er det også tydeligt at Rødstrubet Lom med 46 og Engpiber med 103 bygger op.

Først på morgenen fandt Henrik en Lille Fluesnapper ovre bag ved stationshaven. Den ville dog desværre ikke have ring på. Det er ligeledes efterårets første herude.  Ved middagstid slog han til igen, da han fandt en Gul Høsommerfugl oppe i Fyrhaven, så fik han også en ny art i dag. Ligeledes er det også første fund på Hukket.

Endelig en dag med lidt fugle i nettene, vi håber på at det holder ved.

Ringmærkning: Jernspurv 5. Rødhals 8. Rødstjert 6. Havesanger 7. Munk 1. Gransanger 1. Løvsanger 1. Grå Fluesnapper 1. Bogfinke 3.
I alt 33 fugle fordelt på 9 arter.

Våd dag

søndag 4. september 2016
Det var ikke nemt i dag
af HKn

Vejr: Hvis det ikke var fordi det regnede det meste af dagen, på nær nogle timer om eftermiddagen.....så var det en supergiftig vejrsituation. Vinden kom fra SØ (121) 7 m/s, aftagende senere på dagen, hvor den desuden gik i mere ren Ø. Overvejende totalt skyet hele dagen 7-8/8. Vedvarende regn/finregn frem til over middag, herefter nogle timer med tørvejr...herefter regn igen. Sigt 5-8 km. Temperatur 14-17 grader, lunt.

Det er en af de her dage.... hvor man tænker pokkers også det er min tur til at skrive dagbog.......Vejret gjorde alt hvad det kunne for, at vi ikke kunne gennemføre noget fornuftigt. Alt blev droppet.... Dog fik vi begge gået en god tur samt støvsuget hytten.....så kan man ikke forlange mere af en Nordjyde og en Fynbo.

Blåvand 04.09 2016 2. Henrik Knudsen

Fluesnapper med tydeligt vingebånd på mc` erne sad hertil aften og rastede i haven.

HKn

Blæsevejr

lørdag 3. september 2016
Havobs
af RWR

I morges lå vinden på 9 m/s fra V(262), eftersom det også havde blæst godt siden i går eftermiddags, havde vi forhåbninger om både Kjover og Skråper. Vi blev dog ret skuffede, det blev kun til 3 Almindelige Kjover og ingen Skråper. Lidt overraskende fik vi dog 3 Mallemukker. Ligeledes kom der en af efterårets første Gråstrubede Lappedykkere og en gammel Vandrefalk. 

Drengene fra Feltudvalget så også en af de efterhånden faste 1K Sorthovedet Måger. 

Det meste af dagen gik med afslapning og historier fra de gode gamle dage. Feltudvalget tog hjem først på aftenen. Det blev også regnvejr her først på aftenen og det ser ud til at stoppe en gang i morgen aften....

Småfugle er der fortsat ingen af, og Henrik fangede nærmest heller ingenting. 
Ringmærkning: Jernspurv 1. Gærdesanger 1. Havesanger 1. Munk 1. Broget Fluesnapper 2.
Ialt 6 fugle fordelt på 5 arter.

Få fugle men en god dag alligvel

fredag 2. september 2016
Efterårets første skråpe
af HKn

Vejr: En lidt speciel vejr situation prægede Hukket i dag..... Vinden lå om 7-10 m/s fra V (251) om morgen og ellers meget omkring SV. Men i forbindelse med at der kom lidt byger ind røg den op på 14-15 m/s. Det meste af dagen lå den vest for Blåvand på blot 5-7 m/s, så blæsevejret var meget lokalt. Overvejende skyet 6/8, med lidt kik til solen. Lidt dis ude i det fjerne, men ellers god sigt 15 km. Temperatur 16-18 grader.

Mens René målbevist gik på Hukket var jeg lidt mere lukken ved vejret og valgte kun at åbne vores egen have. Heldigvis et godt valg pga. af der kom et par byger ind og til sidst måtte jeg lukke efter 4 timer. Men det var vist ok, da der var få småfugle i krattene.

Rigmærkning: Jernspurv 1. Solsort 1. Skovpurv 1. Gulspurv 5. I alt 8 fugle fordelt på 4 arter.

Havobsen var ganske fin, det blev til 6 Almindelige Kjover, plus nogle gode måger i form af en kaspisk samt 2-3 1k Sorthovede Måger, nok nogle af de samme fra tidligere dage.

Om eftermiddagen tog vi sammen på Hukket, der var ikke mange fugle...men til gengæld kom efterårets første Sodfarvet Skråpe lige midt i revet ganske langtsom...

Om aften kom feltud, de skulle holde møde omkring deres kommende arrangementer.

HKn

 


FORRIGE     1  |  ...  |  8  |  9  |  10  |  11  |  12     NÆSTE