Forventningerne om et stort træk af vadefugle fredag morgen, efter at vinden omkring midnat var drejet rundt og kom fra en østlig retning, faldt lynhurtigt til jorden, og der kom færre vadefugle end i de seneste foregående dages vind fra nordvest, som vi normalt anser for ringere til vadefugletræk. Den slags trækdage imod forventningerne er en af grundene til, at det stadig er spændende at gå ud og set på træk – vi kan aldrig vide, hvad der sker, og der er meget, vi stadig mangler at finde forklaringer på.

Fredagens tælling blev alligevel en interessant oplevelse med årets første udtrækkende Rørhøg (Circus aeroginosus), da en ung fugl fra i år (1k, første kalenderår) kvart i seks fortsatte ud over havet på fast kurs mod sydvest. 13 udtrækkende Tårnfalke (Falco tinnunculus) var også bemærkelsesværdige og med til at gøre det til lidt af en tidlig rovfugledag. Hvor mange tænker mon på rovfugletræk i slutningen af juli?

En af morgenens 13 udtrækkende Tårnfalke. Foto: Ole Friis Larsen/BFU

Noget træk bliver mest registreret som forskelle i antallet af rastende fugle, som leder efter mad eller hviler sig på stranden. I de seneste dage er mængden af terner taget til. Fredag morgen var der en håndfuld Hvide Vipstjerter (Motacilla alba), som ikke før er set på stranden i denne omgang, og der var et par hundrede nye Hættemåger (Croicocephalus ridibundus), som foruragerede og pludselig lettede og trak ind over land mod øst i de sidste minutter, før dagens tælling sluttede klokken 8.15.

Tre af dagens Hættemåger på træk mod øst. Nogle af Hættemågerne på stranden er stadig i fuld sommerdragt, mens andre har grånende hætter og er i fuld gang med at skifte til vinterdragten. På flyvende fugle ses lige nu også fældningshak i vingerne. Foto: Ole Friis Larsen/BFU

Hjemme på kontoret regnede David ud, at fuglestationens observatører siden 7. juli har registreret sammenlagt 36.000 fugle på træk ved Blåvandshuk. Det giver i gennemsnit lidt over 1.600 trækfugle per dag.

Ringmærkerne fangede 10 fugle, som ikke havde ringe i forvejen, og nogle få med ringe til genaflæsning med en Træløber (Certhia familiaris) og sæsonens første Munk (Sylvia atricapilla) som de mest bemærkelsesværdige.

Se alle dagens observationer og ringmærkninger fra Blåvandshuk i DOFbasen her.

Folk på stationen: Anne Hjortlund Hansen, Maria Neumann, Kim Stendorf, Strummer Edwards, Henrik Böhmer, Andreas Petersen, Bjørn Nordestgaard Frikke, David Manstrup, Ole Friis Larsen.

Even though we've already had quite a few great days of ringing so far, we all knew that the conditions for today would be incredibly promising.  For the first time in the season, it would be the perfect low winds, good cloud cover, and no rain. 

We started the day off with some good numbers, with multiple Blackbirds (Solsort) being found in each garden.  Notably, one had an insane amount of fishing material (and a lure that we cut off in the net) wrapped around one foot.  We started working on cutting it off while we extracted it and were able to safely remove the rest once we brought it back to the ringing lab.  Thankfully, it seemd like the bird was fine we relased it with not trouble.

You can see the amount of string wrapped around it's foot, and this was even after we had already removed a good deal!

The morning continued to be succesful with us catching a few birds in each garden during every run, including a House Sparrow (Gråspurv) which Henrik has been hoping to catch for a while.  During our 8:00 net run thing started to get really busy, with 6 bullfinches (Dompap) being in one net! I was sent back to the station to get a head start on the bullfinches (Dompap) and when they came back a few minutes later, they had 4 more birds! The highlight of that group was definitely a young Stonechat (Vestlig Sortstrubet Bynkefugl), it was insane how thin his legs were! 

First time I've had a muscipidae in hand!

The rest of the day was relatively calm but still had good numbers of birds(we only stopped catching a few each run around 2:00 in the afternoon), with the most significant other catch being a trio of Willow Warblers (Løvsanger).  If you want to get live updates on how the ringing is going or see more in-hand photos, we've created an instagram account! We'll be posting in-hand videos, highlights, and other great stuff that we're very excited to share with ya'll.  There is a link that we posted on our facebook for one of the reels but you can also find us by searching blaavandfuglestation or Blåvand Fuglestation.  

Når vi går hjem efter dagens morgenobservation, går vi som regel ikke lige hjem, men tager en omvej helt ud i strandkanten for at kigge på de måger og terner, der står og hviler sig eller leder efter mad i havstokken. Vi leder efter eksotiske arter og varianter, men har også et særligt fokus på fuglenes ben – som kan være forsynet med farveringe, der er til at aflæse direkte i kikkert eller teleskop eller på fotos hjemme ved computeren.

Aflæsning af ringe er selvfølgelig helt afgørende for den viden, vi kan få via ringmærkning af fugle.

Måger er svære at arbejde med, for mange af arterne ligner hinanden, og der kan være stor individuel variation indenfor samme art. Desuden har de forskellige dragter efter deres alder og efter årstiden, og på den måde kan man hurtigt stå over for en flok, hvor der næsten ikke er to, der er helt ens. Det er lige netop det, der gør det vanskeligt og interessant.

Tirsdag formiddag var vi flere om at interessere for den samme forholdsvis lille gruppe måger, fordi der ikke var andre flokke at beskæftige sig med, og det gav pote.

Et udsnit af mågerne, som vi arbejdede med tirsdag formiddag. Yderst til højre står en Kaspisk Måge med længere næb, mørkt øje, længere ben og større bryst end Sølvmågerne, som den ellers ligner. Bemærk også den meget sorte og mindre Sildemåge med hvid ring på det ene ben til forskel fra den anden gulbenede Sildemåge. Foto: Ole Friis Larsen/BFU

Her fandt vi mellem Sølvmågerne (Larus argentatus) en med farvering, som vi også havde været i stand til at aflæse koden på nogle dage før. Det er blandt andet aflæsning af farveringe, der har bidraget til erkendelsen af, at Sølvmågerne er i dyb krise og flyver langt omkring for at finde mad, efter at minkfarme, lossepladser og fiskeriet er enten forsvundet eller indskrænket voldsomt. Selv om der stadig kan være rigtig mange Sølvmåger på stranden, viser ringene, at gennemsnitsalderen på fuglene stiger og stiger, uden at der dukker nye unge fugle om, og at det altså bare er et spørgsmål om tid, før antallet vil falde hastigt, når de gamle måger dør.

Vi fandt også to Kaspiske Måger (Larus cachinnans), som er en østlig sølvmågetype, der breder sig mod nordvest og stadig oftere bliver set i Danmark med de nærmeste ynglekolonier i Polen og i de seneste år så tæt på Danmark som et indkøbscenter midt i Berlin.

Ung Middelhavssølvmåge fra i år på stranden ved Blåvandshuk bare et par måneder efter, at den blev ringmærket som redeunge ved en sø i Schweiz. Koden på ringen er sløret på billedet. Foto: Ole Friis Larsen/BFU

To andre måger i flokken skilte sig ud både ved at have farveringe med ’eksotiske’ farver og koder og ved deres udseende. Den ene var en helt ung måge fra i år med mørkere og varmere brune farver end normalt hos unge Sølvmåger og en gul farvering med usædvanlig kombination af bogstaver og tal. Den anden var en Sildemåge (Larus fuscus). Dem er der mange af på stranden ved Blåvandshuk, men denne havde en varmere sort farve, som fik de ellers sorte lokale Sildemåger til at se mere blåsorte ud. Desuden var den mindre og så ud til at have en smule længere vinger, og så havde den en hvid farvering med kun fire bogstaver og tal i en kombination, der bliver brugt i Finland. Der er det den østlige underart fuscus (Larus fuscus fuscus), som også bliver kaldt Baltisk Sildemåge, der forekommer.

Den finske farvering bekræfter, at Sildemågen ved Blåvandshuk er af den østlige underart fuscus, som er meget sjælden i Nordsøen, men bemærk også den varmere sorte farve og mindre størrelse samt det langstrakte udseende på grund af lange vinger i forhold til Sildemågen bagved. Foto: Ole Friis Larsen/BFU

Den østlige underart af Sildemåge er et meget sjældent syn ved den jyske vestkyst og omkring Nordsøen i det hele taget, og det kræver solid dokumentation – som en finsk farvering – at få en observation godkendt. En af dem, der arbejdede med den lille flok måger på stranden tirsdag formiddag – og i hele denne uge – var den tyske ringmærker Matthias Haupt, som selv sætter farveringe på måger og terner langs den tyske nordsøkyst og ind i Holland. Han er kommet på stranden ved Blåvandshuk hvert år i juli/august i mange år for at aflæse farveringe på især nogle af de Splitterner (Thalasseus sandvicensis) og Fjordterner (Sterna hirundo), som har selv er med til at mærke. Fundet af den finske Sildemåge var kun hans anden observation nogensinde af underarten ved Nordsøen.

Mågen med den polske farvering onsdag formiddag er med til at vise, at måger fra store dele af Europa mødes ved Blåvandshuk og denne del af Nordsøområdet i det hele taget. Foto: Ole Friis Larsen/BFU 

Matthias Haupt sørgede også for, at vi hurtigt fik den mørke unge måge sat på plads. Fjerdragten passede fint på den sydlige sølvmågetype Middelhavssølvmåge (Larus michahellis), og Matthias mente at typen af farveringen svarede fint til ringe, der bliver brugt på netop den art i Sydtyskland og Schweiz. Han kontaktede en bekendt sydtysk ringmærker og blev hurtigt henvist til en schweizisk ringmærker, og på den måde fik vi i løbet af få timer bekræftet, at mågen er ringmærket som redeunge af Middelhavssølvmåger i Schweiz i slutningen af maj.

Det er anden gang på en uge, at vi har fundet en Middelhavssølvmåge med farvering på stranden ved Blåvandshuk.

Onsdag formiddag blev det til en enkelt måge med farvering. Den havde koder, som bliver brugt af den polske ringmærkningscentral, og det bliver interessant at se tilbagemeldingen derfra. I Polen yngler alle tre arter – Sølvmåge, Kaspisk Måge og Middelhavssølvmåge – nogle steder hulter til bulter med hinanden. ’Vores’ måge på stranden lignede mest en helt almindelig Sølvmåge, men den kan altså udmærket også vise sig at være en krydsning mellem to af arterne eller en måge, som ingen har vovet at artsbestemme under ringmærkningen, fordi det ikke var til at se, hvem der var forældre til den.

Se alle dagens observationer og ringmærkninger fra Blåvands Huk her.

Folk på stationen: Anne Hjortlund Hansen, Maria Neumann, Kim Stendorf, Geert Lauritzen, Strummer Edwards, David Manstrup, Ole Friis Larsen.

Even though we were able to find some other great birds during our ringing and surveys today, we were all shocked to find a Eurasian Green Woodpecker (Grønspætte) during our ringing surveys today! Besides that, the observation team was greated with great numbers of skua (Kjove), including the first Great Skua (Storkjove) of the year!

Suprisingly enough, we actually spotted the Green Woodpecker (Grønspætte) before catching it in the net.  While waiting in the station, Henrik pointed out a large sized bird flying near the bunker at the lighthouse before it landed slightly to the left of it.  Henrik was able to ID it as a Green Woodpecker (Grønspætte), which is less than annual in around the station.

Besides everything else that went into this, it's hard to emphasize how insane the initial spotting from Henrik was.  This digiscope I took to help get the exact location where it landed shows just how far away it was.  

Eventually we saw it fly off in the direction of the Heligoland trap, and we were all crossing our fingers we would be able to ring it.  We waited another 10 minutes before our next net run (this was still during our standard ringing so we were still following standard protocols) and headed out to the lighthouse garden.  We ended up catching a few birds in the first nets (although they were all recaptures), including and Icterine Warbler (Gulbug) and a Lesser Whitethroat (Gærdesanger).  We headed towards the Heligoland trap, where it appeared that there were no birds, until Henrik noticed that there seemed to be something large already in the box and promptly shut it.  All of use were very pleasently suprised to find the Green Woodpecker (Gronspætte) we were hoping for already inside the trap!

After processing the other captures, we had to head back to the station since the Green Woodpecker (Gronspætte) actually needs steel rings instead of the standard aluminum.  We began to process it and it was clearly a first year bird. Besides that, it was incredible to see a whole different set of equipment used to take our normal data due to it's size.  

We even had to use a completely different set of pliers because it was a steel band! 

After we finished processing the bird, we took it outside to take a few photos to document as much as possible for this rare capture (the bird wasn't showing signs of exhaustion or much stress and when we released it it flew was perfectly fine).  We ened up finding that this was the fifth record in nearly 60 years of ringing at Blåvand! 

It definitely took a few hours for us to understand how lucky we were to actually have been able to ring this guy!

Today the bird ringing brought us some absolutely incredible birds! We were able to ring multiple new species for the season, including a Wryneck (Vendehals)! The observation team also had some great finds including Manx Shearwater (Almindelig Skråpe) and Caspian Gull (Kaspisk Måge).  

Even though we started off the day slow with Dunnock (Jernspurv), Tree Sparrow (Skovspurv), and Icterine Warbler (Gulbug), in the middle of the morning we started catching some insane birds! We caught a pair of Eurasian Bullfinches (Dompap) (both the europea subsp.), our first of the season.  

The Wryneck (Vendehals) was without a doubt the highlight of the day.  The famous snake imitation that they do with their neck was so impressive to see in person and it was even doing that while being extracted! The actual intracacies of the feather patterns was incredibly striking and blew all of us away.  

The Wryneck (Vendehals) was definitely a shocking find at the lighthouse after it was catching very few birds leading up to it.

After that, we continued to catch a few birds, including three Crested Tit (Topmesje).  Even though they are relatively scarce in most seasons, they have been some of the most frequent captures so far! 

These Crested Tit (Topmesje) were all caught in the same net run and we decided it would be nice to show all three at once.

En våd søndag lukkede og slukkede på forhånd for ringmærkerne, som til gengæld kunne sove længe, men bød også på et fint træk af vadefugle og Sortænder (Melanitta nigra) i pauser mellem alt vandet fra sydvest. Observatørerne vovede sig ud til stranden og kom i gang med morgentælleriet et kvarter forsinket. Med en enkelt byge undervejs gik det an at se på træk i to timer, indtil vejrradaren på mobiltelefonerne viste, at den næste byge ville vare i flere timer, og vi akkurat nåede hjem, før det begyndte at sile ned.

Som udvekslingsstuderende fra Gedser Fuglestation må jeg konstatere, at vejret kan være lige barskt ved landets sydligste og vestligste punkt. I Gedser har vi den fordel, at vi altid kan komme i tørvejr ved en gammel marinestation og næsten altid finde læ. Til gengæld skal vi finde os i vejrliget i fem timer hver dag, hvor standardtiden ved Blåvand for mange år siden er fastsat til tre timer – med lidt mere rå arbejdsforhold og oftere i modvind med observationsretning mod nordvest og vest, mens vi i Gedser mest kigger mod øst og syd og har den samme vind mere i ryggen.

Små Kobbersnepper med lange opadbuede næb og Islandske Ryler med korte næb har ofte krydser Atlanterhavet fra Grønland eller det nordøstlige Canada, før de flyver forbi Blåvandshuk. På dette tidspunkt er de stadig i sommerdragter. Foto: Ole Friis Larsen/BFU

Søndag blev vi det første par timer belønnet med flere hundrede Sortænder og et mere artsrigt træk af vadefugle end i de foregående dage. Der var flest Strandskader (Haematopus ostralogus) og Små Kobbersnepper (Limosa lapponica), men også Småspover (Numenius phaeopus), Stenvendere (Islandske Ryler (Arenaria interpres), Sandløbere (Calidris alba) og en Dværgryle (Calidris minuta), der virkelig så meget lille ud mellem de Almindelige Ryler (Calidris alpina), som den kom flyvende sammen med. Fint var det også med en Toppet Lappedykker (Podiceps cristatus) og to Almindelige Kjover (Stercorarius parasiticus). Ustadigt vejr kan godt være smukt for fugletræk.

En håndfuld Strandskader på vej 'indenom' søndag eftermiddag. Alle er adulte/voksne fugle med helt røde næb. Årets unger har lange mørke spidser på deres næb - dem ser vi lige nu kun ganske få af. Foto: Ole Friis Larsen/BFU

Det var også på tide, at vi fik lidt mere gang i vadefugletrækket. I 2019 kom der 20.000 af dem forbi Blåvandshuk i juli. Indtil nu har vi i år registreret 5.500 vadefugle i juli, og der er bare en uge tilbage af måneden. Nogen forklaring har vi ikke, og der er ikke grund til bekymring, fordi antallet et enkelt år er ringere end andre år, men det skulle nødig gentage sig flere år i træk.

Vores amerikanske medarbejder Strummer kastede sig midt på dagen ud i regnen og kom stakåndet og pjaskvåd tilbage med en beretning om langt over hundrede Små Kobbersnepper. Det fik os andre af sted til en ekstra eftermiddagsobservation, da regnen endte, og det klarede op ved 15-tiden. Vi oplevede en times tid med pæne flokke af især Strandskader og Små Kobbersnepper og nåede op på i alt 728 vadefugle.

Se alle dagens observationer og ringmærkninger fra Blåvandshuk her.

Folk på stationen: Anne Hjortlund Hansen, Strummer Edwards, Henrik Böhmer, David Manstrup, Ole Friis Larsen.

Det var med afdæmpede forventninger vi gik ud på dagens morgenobs. 7 ms nordvestenvind og med vindstød på cirka 10 ms lignede det en stille dag.
Og det blev det også! Omkring 200 Strandskader fløj syd i løbet af de første lyse 4 timer, men udover strandskader var trækket nærmest ikke eksisterende. 
Efter den obligatoriske morgenobs gik Ole og jeg derfor på stranden, for at tjekke måger og terner. 

Vi kunne hurtigt glæde os over en farvemærket måge med rød ring. Nu gik jagten ind på at ringen skulle aflæses, da vi da kan få dataet på fuglen. Det lykkedes med hiv og sving at få nok fotomatriale til at kunne se at der stod "3P6H". Samme fugl er fotograferet på Fanø som 1k. Fuglen er ringmærket som en Middelhavssølvmåge fra Kroatien!! :)

Vi fandt derudover 3 andre kaspiske måger, hvoraf en 3k fugl ikke lod sig skræmme væk - mågerne er meget bange i år.. De flyver ligeså snart vi bare nærmer os. Men denne fugl var ligeglad med min tilstedeværelse:

Henrik, Strummer og Anne passede haverne flittigt, men de måtte nøjes med blot 4 nye fugle i nettene, heriblandt endnu en Stillits som ikke er vildt talrig i nettene.

//David Manstrup 

Even though we only were ringing during the standard time yesterday, the birds we caught were absolutely incredible! We ended with 22 birds, and even got 8 birds in a single net run. 

Highlights included multiple young Icterine Warblers (Gulbug), a Yellowhammer (Gulspurv), three first year Crested Tit (Topmejse), and a European Blackbird (Solsort).  

This young Blackbird (Solsort) was one of the highlights for me

Icterine Warblers (Gulbug) were the species of the day, with multiple new birds ringed and some recaptures.  We even caught two with the heligoland trap, a recapture adult and an new bird still growing in its primaries.  Since these guys are early migrants, most adults we catch are likely lgetimately moving south (as opposed to many of the recaptures which are likely local breeders. 

One of the young Icterine Warbler (Gulbug). You can see the shafts where the primaries and secondaries are still growing in. 

Despite the western wind decreasing our chances for the impressive bird movement we hope for during our surveys, we still found some great birds! The highlight were a pair of Parasitic Skua (Almindelig Kjove) and good numbers of Oystercatcher (Strandskade) as well.  

Onsdag morgen var vinden på over 10 meter i sekundet for hård til, at ringmærkerne kunne sætte net op til den egentlige premiere på efterårsarbejdet, så i stedet for en enlig observatør, var vi tre, som søgte lidt læ i klitterne – ikke så meget for vores skyld, men så teleskoperne ikke bevægede sig for meget i vinden til at kunne bruges.

Der var dog ikke meget at se langs stranden eller længere ude over havet, og det endte med, at ringmærkerne gik hjem lidt før standardtællingen sluttede for at se, om de kunne få nogle net op. Over havet var der lidt bevægelser i Sortænderne (Melanitta nigra), og lidt træk af terner mod nord, men næsten ingen vadefugle. På fuglestationens område lykkedes det at fange og ringmærke lidt fugle.

Tirsdag aften kom Ulf Berthelsen med en firhjulstrækker fra Aarhus Universitet for at tælle Dværgterner (Sternula albifrons) og aflæse ringe på dem i fuglestationens rævesikre indhegning på stranden. Bilen fungerer som fugleskjul, så han kan sidde og observere ternerne på tæt hold om aftenen, når de går til ro.

Tirsdag aften talte han 25 voksne/adulte Dværgterner og 6 unge/juvenile, 7 af de voksne og tre af de unge var farveringmærkede, og særlig en af de ringmærkede var ”hele turen værd” for Ulf Berthelsen, der gennem mange år har specialiseret sig som frivillig i ringmærkning og aflæsning af Dværgterner.

Dværgterner sammen med Fjordterner (Sterna hirundo) ud for det indhegnede reservat på stranden. Det var nogle af dem, Ulf Berthelsen kom for at registrere. I baggrunden længst til højre ses en af årets unger med mere spraglet overside og sort næb. De to Fjordterner er en adult/voksen til højre og en af årets unger, ligeledes med mere spraglet overside, til venstre med hovedet skjult. Foto: Ole Friis Larsen/BFU

En af aftenens fugle ved Blåvands Huk var nemlig ringmærket i 2018 ved Bækbygaard Strand mellem Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord. I mellemtiden er den meldt set 31. juli 2021 i Skotland, og det bekræfter, at der er en trafik af Dværgterner mellem den jyske vestkyst og Storbritannien, som det også viste sig sidste år med et britisk mærket individ i ynglebestanden på Blåvands Huk. Blandt de øvrige var to ringmærket ved Agger Tange, og en af dem blev 6. juli i år aflæst på Sydfanø – den har med andre ord ikke ynglet i år i indhegningen ved Blåvands Huk, og der er allerede en trafik langs den jyske vestkyst, før ynglesæsonen er helt overstået.

Ulf Berthelsens ringmærkning og aflæsninger har også gennemhullet gamle antagelser og viden om Dværgternerne. Det fremgår af litteraturen, at når Dværgternerene flyver til Afrika for at overvintre, så kommer årets unger ikke med tilbage til Danmark den næste sommer, men venter til de er to år (3k, tredje kalenderår). Ifølge litteraturen ligner de et år gamle fugle (2k, andet kalenderår) også de unge fugle mere end de voksne/adulte. Begge dele er forkert ifølge Ulf Berthelsens arbejde. Han har aflæst flere ringmærkede 2k-Dværgterner i Danmark, og de har ikke været til at skelne fra voksne/adulte fugle – bortset fra, at de skifter dragt og dermed næbfarve lidt senere end de adulte fugle. Fra gult med sort spids til rent gult og siden helt sort næb i vinterdragten.

Så vi lærte en masse om Dværgterner under formiddagskaffen hjemme på stationen efter morgenens observationer på stranden – og lige netop sådan noget er noget af det skønne ved at komme på fuglestationerne.

Se alle dagens observationer og ringmærkninger fra Blåvands Huk her.

Nyt fra stationen: Torsdag kom Anne til fuglestationen for at blive undervist i ringmærkning et par uger. Hun har sine rødder i Esbjerg og læser biologi på Københavns Universitet.

Folk på stationen: Anne Hjortlund Hansen, Svend Åge Clausen, Ulf Berthelsen, Strummer Edwards, Bent Jacobsen, Henrik Böhmer, David Manstrup, Ole Friis Larsen

Onsdag morgen satte Strummer og Henrik net op og begyndte at ringmærke, mens David og Ole gik til en af vores observationsposter ved stranden for at tælle trækket. Morgenen var overskyet, mørk og præget af enkelte kortvarige regnbyger fra vestnordvest, men efterhånden klarede det en smule op, og vinden tog af fra 4,1 meter i sekundet ned til 1,5 - næsten vindstille.

En af dagens fangster til ringmærkning var denne helt unge (1k, første kalenderår) Topmejse (Lophophanes cristatus). Den lave alder fremgår blandt andet af, at mejsen ikke har ret meget top. Foto: Ole Friis Larsen/BFU

Fangsterne i nettene bød på en god diversitet med 33 nye ringmærkede fugle og to genfangster. Højdepunkterne var fem Gulspurve (Emberiza citrinella) og en Stillits (Carduelis carduelis). Desuden er det værd at nævne, at to Gulbuge (Hippolais icterina) blev fanget i fuglestationens helgolandsruse ved fyret. Den er lavet efter forbillede fra verdens næstældste fuglestation, hvor modellen er opfundet og brugt gennem årtier på den tyske ø Helgoland længere nede i Nordsøen.

Senere kom Bent for at hjælpe Strummer og Henrik med at skifte nogle slidte net net ud med nye, så næsten alt er klar til den egentlige premiere på efterårssæsonens ringmærkning torsdag morgen – de mangler stadig at skifte tre net.

Sandløbere (Calidris alba) på træk langs stranden. De voksne/adulte fugle er lige nu stadig i mørke sommerdragter. Senere bliver de lysegrå, sorte og hvide. Foto: Ole Friis Larsen/BFU

Trækket bliver en sammenfatning af to dage, idet et teknisk problem betød, at vi ikke fik lavet blog for tirsdag. Begge dage var præget af vestlige vinde med lidt kraftigere styrke tirsdag, men til gengæld lidt småbyger onsdag, hvilket generelt er godt for trækket af Standskader (Haematopus ostralegus), men ikke så godt for andre arter. Det gav os onsdag det hidtil højeste antal sydtrækkende Strandskader ved Blåvands Huk i år med 338 fugle i løbet af standardtidens tre timer og en ekstra time, som vi brugte på at studere måger på stranden.

Nogle af tirsdagens 60 registrerede Strandskader på sydtræk samt en enkelt Islandsk Ryle (Calidris canutus). Foto: Ole Friis Larsen/BFU

Tirsdag var til gengæld lidt mere artsrig med blandt andet to Almindelige Kjover (Stercorarius parasiticus) i henholdsvis en mørk og en lys version, begge forholdsvis tæt på og i godt lys. Ikke nogen dårlig belønning for indsatsen.

Se alle dagens observationer og ringmærkninger fra Blåvands Huk her.

Folk på stationen: Strummer Edwards, Bent Jacobsen, Henrik Böhmer, David Manstrup, Ole Friis Larsen