Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (233)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)
Se indlæg fra måned: jan. (5)feb. (10)mar. (30)apr. (30)maj (31)juni (18)juli (24)aug. (31)sept. (30)okt. (32)nov. (30)dec. (5)

Giftig vejr

tirsdag 8. august 2017
Gang i Landsvaler samt lidt Rørhøge
af HKn

Vejr: Vinden kom først fra ren syd (196) 3 m/s... men hurtigt gik den mod "bedre tider" Ø og forblev svag... Solen havde det lidt svært i dag den var mest fremme sidst på formiddagen og frem til lidt over middag... ellers overskyet 5-8/8. En rigtig varm dag.. hvor dagen startede med 16 grader og toppede med 24 grader. Sigten var lidt "snasket" som at kigge igennem et glas med asievand...selv om den kom op på 18 km.

Igen i dag måtte jeg have Alex på "slæb" og vi fik hurtigt selskab af Manstrup ude på posten.... Michael var manden bag nettene... På hukket havde vi visse forventninger... men hurtigt måtte vi erkende at den nye vindretning ikke rigtig sparkede "røv" alligevel...Noget af det mest iøjnefaldne var de mange Landsvaler som havde sat kurs mod syd... Men heldigvis er Alex manden der kan redde en morgenobs med gode historier....

Hjemme på stationen kunne Michael berette om, at især første runde bød på fugle i nettene... men herefter aftog fuglene kraftigt... Han fik fanget en Sortstrubet Bynkefugl som dagens bedste fugl. Ringmærkningen blev forlænget lidt i stationshaven, da Jonas Gadegaard fra NKV godt ville låne nettene til hans tur, hvilket gav lidt ekstra fugle på totalen...

Ringmærkning: Skovpiber 1. Jernspurv 1. Hvid Vipstjert 1. Sortstrubet Bynkefugl 1. Rødhals 2. Solsort 2. Sangdrossel 1. Havesanger 2. Tornsanger 2. Gærdesanger 2. Løvsanger 3. Gransanger 1. Musvit 5. Tornirisk 1. Gulspurv 1. I alt 30 fugle fordelt på 15 arter.

Fra omkring middag opdagede vi pludselige at der var kommet gang i lidt Rørhøge træk samlet kom dagen op på 7 trækkende fugle, hvoraf de 6 var 1k fugl mens den sidste var en hun... Det blev også til lidt Musvåger (lokale ?) og Tårnfalke..

Om eftermiddagen tog Michael og undertegnede en ekstra obs på havet for at se om der var kommet mere gang i trækket efter vinden var gået i Ø... Vi måtte dog erkende at vi kun kunne "pynte" lidt på morgenobsen... men det var nu ganske hyggeligt og sidde og mærke den varme vind i nakken... og snakke lidt om "gamle dage" på feltstationerne

HKn

 

Dagens fugl en Fyrmejse i garnene

mandag 7. august 2017
Michael fangede dagens bedste fugl på Hukket
af HKn

Vejr: Så var vinden heldigvis nede i den gode retning igen... Den stod på SV (220) 8 m/s.. Det meste af dagen ganske smuk vejr, som gav et flot lys med blå himmel og sol...om aftenen kom der skyr og lidt regn....4-8/8. Sigten fremragende 15 km. Temperaturen gik fra 16 til 18 grader.

I dag kunne vi køre fuldt program da Michael Bjerregaard fra Fyn var ankommet for at passe ringmærkningen en lille uges tid.... stor tak til ham.... Nå men mens Michael fik nettene op drog jeg på Hukket sammen med Alex Rosendahl... Vi havde en ganske behagelige morgen, hvor der måske var lidt færre fugle end man kunne forvente.... vinden indbød jo ellers til lidt Islandske Ryle træk... Vi så dog enkelte flokke og mellem dem var der en anden af de smukkeste vadefugle et par Strandhjejler... Sulerne er virkelig forsvundet for Hukket de seneste dage, vi havde under 30 fugle... Igen i dag fik vi lidt Almindelige Kjover i bogen......og om eftermiddagen så Micahel yderligere et par trækkende fugle.

Nettene væltede ikke ligefrem med fugle, men jeg tror Michael nød det alligevel.... en af de sidste fugle han fangede var en Fyrremejse... så første dag bød på en ny mærkeart for ham.... sådan... godt gået.

Ringmærkning: Solsort 2. Sangdrossel 1. Jernspurv 1. Gærdesmutte 3. Grå Fluesnapper 1. Gærdesanger 1. Musvit 1. FYRREMEJSE 1. Tornirisk 1. I alt 12 fugle fordelt på 9 arter.  

Alex Rosendahl var den store støttepædagog i dag.... han hjalp mig med morgenobsen og senere var han også aflastningspædagog, da han af hensyn til de andre tog mig med til mit elskede barndomshjem Tipperne og senere endte vi ved Vest Stadil fjord..... hvor vi fik bogførte 2 Hvidvingede Terner og 2 Rovterner...tak for turen og bagerbrødet....

HKn

Vinden fik en snert af nord....øv

søndag 6. august 2017
En morgenobs hvor der kom kraftige byger
af HKn

Vinden havde fået en snert af nord og kom i dag fra VNV (280) om morgen, men gik senere atter ned i ren V 10-11 m/s... Dagens første timer var en blandet fornøjelse, da der kom et par kraftige bygger ind... men man skal jo være positiv.... det gjorde sandet vådt og derfor var der ingen sand i luften. Om eftermiddagen masser af sol 5-8/8. Sigt 15 km. Temp. 15-18 grader.

Den lille vinddrejning betød meget færre trækfugle i dag, til gengæld var der kommet en god gang Sølvmåger ind... de fou. især ivrigt omkring pælerækken tideligt om morgen... Jeg havde igen i dag selskab på obsen, Søren Gjaldbæk gav en god hånd med og var med til at holde humøret oppe, mens vi stod og gemte os bag det grønne skur når bygerne tæskede Hukket.... Der var desværre langt mellem fuglene i dag.... Strandskaderne havde også tabt pusten... det blev samlet i dag kun til 527 fugle... vadefugletrækket var faktisk ikke eksisterende... Sulerne var total forsvundet.... men vi fik da presset 4 Almindelige Kjover ud af anstrengelserne...

Da jeg kom hjem til stationen dukkede Sven Bødker op, han havde gode sager med til ganen... så da blodsukkert atter var i top... tog jeg en tur sammen med Sven til Filsø.... Vi så et par fine Sølvhejrer samt en stak Skestorke inden vi vente næsen hjem til Blåvand. Her fik vi hurtigt selskab af Jørgen Grønne som kiggede forbi til en halv kop kaffe.....Ellers tog jeg afsked med Eva og Bo... deres pladser kommer dog ikke til at stå tomme længe... Michael Bjerregaard og Alex Rosendahl har nemlig meldt deres ankomst... Michael skal ringmærke den kommende uge, så lad os håbe han fanger en masse småfugle.... jeg drømmer allerede om en Vandsanger.....

HKn

Over 1000 Strandskader og næsten en Stormsvale

lørdag 5. august 2017
Efterårsstemning i Bunkeren
af HKn

Vejr: Der var atter skruet godt op for vindstyrken.... Om morgen var vinden oppe på 14 m/s fra V (264).. i løbet af formiddagen begyndte den at aftage og nåede ned på 8 m/s om eftermiddagen... Gennemgående en ganske smuk dag, hvor dagen vekslede lidt med skyer og blå himmel 5-7/8. En del sol samt enkelte byger om eftermiddagen.. Sigt 15-18 km. Temp. 16-17 gtader.

Jeg indså ret hurtigt... at det var Sabinebunkeren der skulle være mit "kontor" i dag... så jeg kom tidligt hjemmefra.... det tager jo altid længere tid at nå der op end man tror. Det var helt hyggeligt at gå på stranden i mørket og mærke vinden... Jeg fik hurtigt selskab af Manstrup og Böhmer og sammen gennemført vi en god morgenobs, hvor stationens logofugl Strandskaden var dagens hyppigste vadefugl samlet bød dagen på 1119 fugle.... og det var næsten udelukkende adulte fugle. Af mere spændende ting fik vi 6 Almindelige Kjover... Jeg stod for dagens fejlobs. da jeg nåede at få artsbestemt en Alm. Ryle til en Lille Stormsvale... klar afskåret hale osv. den var lige i skabet.... det kunne ikke gå galt.. men da den kom frem igen lignede den alt for godt en Alpina.....Suk Knudsen... Efter morgenobsen smuttede drengene videre og jeg blev lidt på stranden og talte mågerne... der var ikke de store antal, men jeg fik dog aflæst en engelsk farvemærket Svartbag... det var første gang jeg fik aflæst en måge med UK ring.... Nede ved skurvognen løb jeg ind i min "landsmand" Søren Gjaldbæk" som også var blevet fristet af dagens friske vejr... Søren kom senere ned til en kop kaffe på stationenen....

Om eftermiddagen dukkede Eva og Bo op for Esbjerg.... det var tid til den årlige fototur til Blåvand og i løbet af aftenen skulle deres fotokammerat Peter Lyager også være på pletten... Så hyggligt med gæster på stationen igen....

HKn

At last

fredag 4. august 2017
Hyggelig morgen... men en skøn Kaspisk
af HKn

Vejret: Der var sgu sus i kjolen... Vinden gik fra 11-16 m/s fra SV (242) og var kraftigst om eftermiddagen. Vejret var vel egentlig bedst om morgen og frem til middag... om eftermiddagen blev Hukket berørt af lidt korte men kraftige byger.  Skydække 4-7/8. Sigten lidt præget af dis og til tider byger 5-18 km. Forsat godt varmt 17-18 grader....

Da jeg vågnede hertil morgen var der ikke noget der gjorde ondt i kroppen længere.... i min alder overvejer man så et kort øjeblik om man er røget til himmels i løbet af natten .... men den var dog god nok jeg var her endnu.... det var nemlig på tide at slå en streg...influenzaen var overvundet og jeg var klar til at komme i arbejdstøjet....

Vindretningen og styrken fik jo en til at drømme lidt om havfugle selv om det forsat er lidt tideligt på sæsonen for sådan noget fowl...Men gode forekomster af Wilsons Stormsvale i det SW Cornwall samt Irland øgede troen på det umulige... Der gik heller ikke mange minutter før en Storkjove stemplede ind og smed sig midt i revet, hvor den blev og rastede i over en time inden den drog mod nord... Men ellers blev de eneste andre rigtig havfugle i dag lidt Sulerne med over 400 stk.. hvor der sikkert har været en del gengangere imellem... Spredte vadefugleiagttagelser blev det også til.... dagens talrigeste blev Strandskade med 378, hvor næsten alle var adulte fugle... En gennemgang af de rastende Måger og Terner gav en fin 1. sommer (2k) Kaspisk Måge (så var min dag reddet)... Dagens mest sjældne fugl var nok den 57. iagttagelser af en trækkende Bjergand i august gennem tiderne.

Sidst på formiddagen mens jeg sad og tastede morgenobsen ind kiggede en sommerhusgæst ind... Han havde fundet en død Bogfinke med ring... det var en som jeg selv havde ringmærket i foråret 2016 som 2k... Selv om det var ærgerligt den var død... så er det skønt når folk kommer forbi og holder os underrettet og viser interesse....mere af den slags...tak for det.

Om eftermiddagen tog jeg endnu en tur ned på Hukket, da vinden jo forsat var ganske optimal.... men der var nogen færre fugle end om morgen.... Mest iøjnefaldende var en del trækkende Fjord/Havterner  (100+) som alle gik syd.... Mens Sulerne i modsætning til om morgen næsten alle gik nord.

HKn

 

 

"Feberobs"

torsdag 3. august 2017
Regn og regn og endelig kunne den støvsamlende kikkert bruges
af HKn

Vejr: Regnen startede omkring 03.30 hertil morgen og blev ved frem til kl. godt 12.00... Herefter kiggede solen frem nogle timer, men der nåede forsat at komme et par mindre byger forbi Hukket. Godt med vind, mest stærk mens regnen stod på.... Vinden kom fra S (200) 10-13 m/s.. Overskyet frem til middagen, herefter sol og hul i skydækket 5-8/8. Sigt 5-10 km. Lunt 17-19 grader.

For 3. dag i streg var jeg total ødelagt af "mandeinfluenza", men blev reddet på målstregen af regnen, som derved ødelagde muligheden for en morgenobs.... Men omkring middag klarede det op og jeg besluttede at slæbe min feberkrop afsted.... det var tid til min første "feberobs" som observatør... Det blev godt nok kun til en time men så var der også udsolgt.... men der skete heller ikke det vilde, vinden var nok for meget i S...Der var lidt få vadefugle samt en god stak rastende Suler ude bag revet.

Håber at være på toppen i morgen... det var jo ikke lige den start jeg havde forestillet mig med sommerinfluenza fra første dag af...Så hvis du har ondt af mig modtages alt fra søde sager, forstående sms`er og mails, et par strippere og hvad en observatør nu ellers har brug for...

Jeg er tilbage hvis nogle skulle være i tvivl....Håber vi mødes til mange gode timer på Hukket til gode fugleoplevelser osv.

En enkelt sjov genmelding fra foråret fik jeg i dag fra ZM.... Den 3. maj 2017 aflæste jeg en Gransanger med svensk ring under min ringmærkning i foråret.... Lidt i mod min forventning var den blevet ringmærket i Sverige d. 23.april 2017 og herefter trukket mod WSW en tur på 486 km..... spøjst med et så mærkeligt kompensationstræk

Kys fra HKn

 

 

Et par af de fåtallige!

onsdag 2. august 2017
Meget stille morgen, hvor der dog ventede nogle gode overraskelser.
af David Manstrup

Vejret kl 05:30: SV (222) / 7ms / 16,8 grd / 5:8 / 15 km sigt.

Det var en hård omgang, at få kroppen ud af sengen til morgen.. Oven i det, blev jeg mødt af et tomt hav ude på morgenobsen. Der var ikke mange trækkende vadefugle, ude over det ellers normalt livlige hav. Blot 53 Islandske Ryler og 70 Strandskader, kom jeg op på. Den lidt kraftigere vind/vindstød, har nok sat en lille stopper for vadefugletrækket. 

Jeg kunne til gengæld glæde mig over 1 trækkende Sortterne. Derudover kom der 5 Rider og 1 Dværgmåge, som vinden nok havde bragt med sig. Det lugtede jo fælt af havfugl, og kl 07.44 kom årets blot nummer to Storkjove, trækkende rigtig fint lige i revet. Den så lige muligheden for at, jagte en splitterne under trækket. Lidt synd for ternen, men den skal jo også have noget at æde.. 

Dagens anden store overraskelse bød på en Duehøg, som kom trækkende lavt, vildt forfulgt af svaler som faktisk gjorde mig opmærksom på rovdyret. Det var en elegant sag, som gled med god fart henover klitterne og videre sydpå. Første fund i år på hukket af denne art, som også kun knap er årlig herude. 

I morgen lover de en del regn hele formiddagen, så det ser ikke godt ud for morgendagens obs. Mathias og undertegnede smutter formentlig fra stationen, her senere på eftermiddagen. Mathias skal tilbage til nordsjælland, og jeg skal på arbejdsmarkedet igen de næste 3 dage inde i Esbjerg.

/David Manstrup

Startskuddet til augustmåned!

tirsdag 1. august 2017
Andelen af 1k-fugle øges, og tårnfalkene begynder at røre på sig.
af David Manstrup

Vejret kl 05:30: SV (203) /3ms/ 16,2grd /3:8/15 km sigt.

Obsen startede som vanligt kl. 05:30. Jeg havde overtaget observatørrollen sammen med Mathias, da Henrik desværre er blevet syg. Vi må håbe han snart er på dubberne og klar til endnu en sæson på fuglestationen..

Starten på morgenen var stille, med meget få vadere trækkende. Faktisk var det først fra omkring kl 07.00 der begyndte at komme lidt Strandskader (168) og Islandske Ryler (581). Derudover er sandløberne også begyndt at røre på sig, da der kom 102 individer i dag. Deriblandt var de første 1k fugle også i flokkene. Det bliver spændende at se, hvor god ynglesæsonen for vadefugle har været i år? Det vil den næste månedstid formentlig tegne et billede af. 

En anden art der viste sig lidt i klitterne var Tårnfalk, da den spæde start på trækket begyndte med 14 fugle i løbet af morgenen. Mange af fuglene kom rigtig godt, da mange af dem fulgte klitrækken, og dermed kom lige henover hovederne på os. Derudover kan nævnes 2 Alm kjover og 1 flot adult Sortterne i sommerdragt, som man altid bliver glad for at se herude. 

I morgen lover de nærmest præcist det samme slags vejr, med vestenvind, sol og varme. Mon ikke der er en ny portion fugle til os i morgen?

/David Manstrup

Sidste dag i juli

mandag 31. juli 2017
Atter over 1000 vadere
af Mathias Blicher Bjerregård

Vejr kl. 5.30: SV 7 m/s (204°), 16.8 °C, 6/8, 20 km

På denne sidste dag i juli stod jeg atter med en primært-solo-morgenobs, der dog var fint underholdende, idet der igen kom over 1000 vadere, talt i timerne 5.30-11.15. Som en klassisk sydvestenvindsdag var Strandskade klart talrigeste art med 839 fugle - bedste dag i sæsonen indtil videre. Men det ændrer sig forhåbentligt inden længe. Ellers kom der fint med Islandske Ryler og Stenvendere. Resten af arterne var fåtallige. Herudover var det i det hele taget en meget smuk sommerdag i Blåvand, som jeg har forsøgt at forevige med nedenstående panoramafoto:

IMG 2363

En enkelt morgentime fik jeg besøg af Paul Walser fra Schweiz, der glædede sig over Almindelig Kjove og bidrog med at finde en ung Ride. Også Bo fra Esbjerg dukkede op på vej til nordstranden for at fotografere de trækkende vadefugle. Måske jeg på et tidspunkt kan lokke nogle div-obs fra eftermiddagen, hvor der ellers ingen dækning var, ud af ham.

Om eftermiddagen vendte David tilbage til stationen efter et par dages fravær og til aften ankom Henrik Knudsen, der starter som observatør i morgen, 1. august. Hermed er ansvaret for den daglige dækning af trækket vist taget af mine skuldre for nu.. :-)

Vadefugletræktotaler: Strandskade 839, Stor Præstekrave 5, Strandhjejle 2, Islandsk Ryle 173, Sandløber 37, Almindelig Ryle 36, Lille Kobbersneppe 10, Småspove 1, Storspove 2, Rødben 9, Hvidklire 1, Stenvender 33

I alt: 1150 vadefugle. Dette bringer os godt op over 21.000 trækkende vadere i dette års juli måned, hvilket er den højeste julitotal siden 1994. Det kan man snart læse mere om i et kommende opsamlingsindlæg, men det skriver jeg måske først i morgen..

Mathias

Sæsonen runder 20.000 vadefugle

søndag 30. juli 2017
Endnu en god dag i østenvind
af Mathias Blicher Bjerregård

Vejr kl. 5.30: SØ 6 m/s (132°), 16 °C, 8/8, 10 km

I dag rundede sæsonen så de 20.000 vadere!

For syvende gang inden for 12 dage kom vinden fra et østligt hjørne, så der var endnu engang lagt op til et godt vadefugletræk. Jeg sad for en stor del alene på obsen i dag, men fik dog hjælp af Kurt Hansen fra Fredericia i to af morgentimerne. Han kunne i øvrigt berette om at have været på Hukket nogle timer i går middags og havde foruden en del vadere haft en fin sydtrækkende Almindelig Skråpe kl. 12.08. Godt den blev set! Ellers blev Ole Hansen også spottet fra obsposten, men han sad sit eget sted, så det er uvist hvor meget han så, som vi bommede.

Jeg dækkede 5.30-8.30, 10.15-12.45 og 14.00-14.30, i alt 6 timer. Det gav 1448 vadefugle, med Islandsk Ryle som klar vinder med 637 stk. Mest spændende obs var Krumnæbbet Ryle 2 og Dværgryle 1, mens de mest afvigende obs ift. tidligere dage var Hjejle 14 (største tal indtil nu), Hvidklire 0 (!) samt at der for første gang i denne periode var flere Stor- end Småspover. Der begynder også så småt at komme flere Store Præstekraver (47 i dag) og Stenvendere (44 i dag) og det tyder på at august er ved at nærme sig. Hvilket nok er rigtigt. Endelig kan nævnes 2 fede Almindelige Kjover der lå og jagtede terner i regnvejr helt inde i strandkanten.

Vadefugletræktotaler: Strandskade 271, Stor Præstekrave 47, Hjejle 14, Strandhjejle 21, Islandsk Ryle 637, Sandløber 93, Dværgryle 1, Krumnæbbet Ryle 2, Almindelig Ryle 146, Lille Kobbersneppe 118, Småspove 5, Storspove 9, Rødben 27, Mudderklire 1, Stenvender 44, ubestemt vadefugl sp. 12

I alt: 1448 vadere. Hermed har Blåvand nået 20.751 vadefugle denne sæson, heraf 20.361 artsbestemte sydtrækkende fugle. Målet om 20.000 "brugbare" vadere i juli er hermed nået. Mon ikke også vi når 21.000 i morgen.. til den tid vil der ligge en opsummering af juli måned 2017 her på bloggen.

Fed dag, men igen må jeg sige, at jeg savner, at der er flere folk herude.. det er netop en sæson som denne der skulle have været underlagt heldagsobservationer af vadefugletrækket som i 1972-73. Jeg er helt sikker på der er trukket mindst 25.000 vadere indtil nu og måske tæt på 30.000.

Slutteligt skal det nævnes at Kristian Birchvald Jensen og Bjørn Frikke kiggede forbi om eftermiddagen og ønskede mig tillykke med fødselsdagen. Det varmede.

IMG 2359

Ovenfor: udsigten over Sydhukket en time før solnedgang.. det måtte jeg lige have med.

Mathias 


FORRIGE     1  |  ...  |  11  |  12  |  13  |  14  |  15  |  ...  |  28     NÆSTE