Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
Se indlæg fra måned: jan. (10)feb. (13)mar. (24)apr. (29)maj (31)juni (30)juli (30)aug. (31)sept. (30)okt. (31)nov. (16)dec. (1)
Bomlærker, natsværmere og aftentur
Ringmærkningen var ganske rolig i dag. Der var hverken den store artsdiversitet, som jeg ellers stadig gang på gang glæder mig over her på stationen, eller de store antal, hvilket dog er til at forvente på denne tid af året. Der blev alligevel fanget en del Gråsiskener!
Dagens ringmærkning:
1 Løvsanger (Willow Warbler, Phylloscopus trochilus)
1 Gulbug (Icterine Warbler, Hippolais icterina)
1 Tornsanger (Whitethroat, Curruca communis)
6 Nordlig/Lille Gråsisken (Common/Lesser Redpoll, Acanthis flammea/cabaret)
1 Nordlig Gråsisken (Common Redpoll, Acanthis flammea)
I alt: 10 nye fugle
Gråsiskener! Foto: Rasmus Momme
Sam havde natsværmerfælden tændt igen i nat, og det resulterede i den travleste fangst indtil videre med hele 119 individer, hvoraf 109 var makronatsværmere. Der var både fascinerende gengangere, såsom Aftenpåfugleøje (Eyed Hawk-Moth, Smerinthus ocellata) og Lille Vinsværmer (Small Elephant Hawk-Moth, Deilephila porcellus), men også nogle nye nogle, som Fyrresværmer (Pine Hawk-Moth, Sphinx pinastri) og Måneplet (Buff-Tip, Phalera bucephala). Derudover var der hele 14 Zigzagspindere (Pebble Prominent, Notodonta ziczac). I alt blev det til 37 arter.
En af de mange Zigzagspindere. Foto: Merit Lenk
Fyrresværmeren. Foto: Merit Lenk
Månepletten. Foto: Taïma Lorentzen
David sad et par timer ved sydhukket og holdt øje med havet. Det blev ikke til det helt store, da han kunne tælle tallene op med to hænder, da jeg spurgte ham om dem. Han havde dog 3 Bomlærker (Corn Bunting, Emberiza calandra), hvilket er ganske godt! Før det har der kun været set 4 styk herude i år, så nu er vi på 7!
Det varme sommervejr fortsætter jo, så vi har brugt dagen på at sove (vi skal forberede til i aften!), og derefter tog vi en dukkert i havet - altid en skøn oplevelse! Vandet er ved at være rigtig varmt efterhånden.
Og nu, hvor vi har spist (lækker risotto, tak Rasmus!), og når bloggen er skrevet færdig, er det næsten tid til, at vi tager på en lille aftentur. Vi skal ud og lytte efter fugle omkring Varde Å, målet er at finde noget, der lyder sjovt :)
Folk på stationen: David, Rasmus, Samuel, Simon, Taïma, Merit
Sommerstemning
I dag var det Sam og Merit der stod for ringmærkningen. Det var en lettere tåget morgen, så vi havde nok alle hver især lidt forhåbninger til, hvad dagen mon ville kunne bringe af sjove ting. Men som det jo er her juni, så er der langt mellem snapsne, og det blev til en ret standard ringmærkning:
Ringmærkning:
- 1 Gærdesmutte (Wren, Troglodytes troglodytes)
- 2 Gransanger (Chiffchaff, Phylloscopus collybita)
- 1Løvsanger (Willow Warbler, Phylloscopus trochilus)
- 1 Tornsanger (Common Whitethroat, Curruca communis)
- 1 Kærsanger (Marsh warbler, Acrocephalus palustris)
- 2 Gråsisken (Redpoll, Acanthis cabaret/flammea)
- 1 Grønsisken (Sisken, Carduelis spinus)
- 1 Topmejse (Crested Tit, Lophophanes cristatus)
Et spektakulært højdepunkt var dog en genfangst af Gråsisken, med en Hollandsk ring på! En vildt sej genmelding, som vi glæder os til at høre mere præcist om, når vi får den sendt ind.
Simon, Taïma og jeg kunne mageligt sove lidt længere, og efter vi var stået op, havde fået spist lidt morgenmad, og Simon havde fået lov til at ringmærke sæsonens 3. topmejse, kørte vi 3 afsted ud for at luske. Vi var på en længere tur, først til sommerhusområdet på Skallingen, dernæst ved Skalling Laboratoriet, bagefter ved Nyeng og rundt i Ho by, og sluttede ved Grønningen og Kapellet. Der var ikke mange fugle at hive ud af krattene... men højdepuntkerne blev 3 tårnfalkeunger ved et af sommerhusene, og ikke mindst en vendehals ved Skallinglab. Da vi kørte derned hørte vi allerede fra bilen en syngende vendehals, og på vej tilbage kørte vi lige ind for at se om vi ikke kunne finde den - og inden vi overhovedet nåede at parkere bilen, hoppede der en lækker vendehals rundt på vejen!
De sødeste små, dunede, tårnfalkeunger <3
Vendehals fra Skalling Laboratoriet
Her til aften har vi spist et fantastisk grilmåltid prepareret af Simon med rodfrugts-pomfritter, portobellosvampe og forskellige slags pølser - det var simpelthen så sommerligt som noget kunne blive <3
Folk på stationen: Merit, Samuel, Simon, Taïma, Rasmus (Og her til aften er David ankommet)
Journaliststuderende og en 3. bysvale !
Hej allesamen,
Ringmærkning
- 1 Musvit (Great Tit, Parus Major)
1 Bysvale (House Martin, Delichon urbicum)
1 Tornirisk (Linnet, Linaria cannabina)
1 Bogfinke (Chaffinch, Fringilla coelebs)
1 Gærdesangere (Lesser Whitethroat Curruca curruca)
1 Havesanger (Garden Warbler, Sylvia borin)
1 Gråsisken (Redpoll, Acanthis cabaret/flammea) - 1 Topmejse (Crested Tit, Lophophanes cristatus)
I alt : 8 nye mærkninger
Folk: Bent, Merit, Rasmus, Samuel, Line, Simon og Taïma
( Unskyld venligst min dansk, jeg lærer det stadig. )
Birds and Butterflies
Calm and cloudy conditions soon gave way to clearer skies but the temperature was still mild and allowed for a pleasant morning's ringing involving 14 birds of eight species. The highlight being an adult male Lesser/Common Redpoll (Lille/Nordlig Gråsisken, Acanthis cabaret/flammea) with very extensive red flanks, breast and even red on the rump and ear coverts.
Adult male Lesser/Common Redpoll (Lille/Nordlig Gråsisken, Acanthis cabaret/flammea)
Bent dropped by in the morning to check on the progress of the breeding Little Terns (Dværgterne, Sternula albifrons). Unfortunately, he recorded more disturbance to the colony as there was evidence of car tire marks running directly through the colony with the rope snapped at each end! However, whilst repairing the fence he did note some very agressive behaviour from the adults so there is at least a sign some of the eggs may have hatched and there are chicks about. If you are by any chance visiting the area please stay outside the fenced area for the benefit of the birds.
Simon and Rasmus ventured out to Tipmose and Skallingen for some birding. Their escapade produced noisy Redshank (Rødben, Tringa totanus) parents busily protecting their precocial young, a family of Crested Tits (Topmejse, Lophophanes cristatus), and a somewhat unusual record of five Canada Geese (Canadagås, Branta canadensis). Butterflies were also out in force with a good representation of Glanville Fritillary (Okkergul pletvinge, Melitaea cinxia) on the wing.
Adult Redshank (Rødben, Tringa totanus)
Adult Crested Tits (Topmejse, Lophophanes cristatus)
Glanville Fritillary (Okkergul pletvinge, Melitaea cinxia)
Ringing:
2 Willow Warbler (Løvsanger, Phylloscopus trochilus)
2 Chiffchaff (Gransanger, Phylloscopus collybita)
4 Lesser/Common Redpoll (Lille/Nordlig Gråsisken, Acanthis cabaret/flammea)
1 Spotted Flycatcher (Grå Fluesnapper, Muscicapa striata)
1 Icterine Warbler (Gulbug, Hippolais icterina)
2 Common Whitethroat (Tornsanger, Curruca communis)
1 Garden Warbler (Havesanger, Sylvia borin)
1 Chaffinch (Bogfinke, Fringilla coelebs)
People: Merit, Taïma, Simon, Rasmus, Bent, and Samuel.
Snusket vejr - men svaler i nettet!
Efter nogle dage med fantastisk, sommerligt vejr, så havde DMI til i dag meldt vejrskifte med skyer og småregn. Det brugte nogle af os som undskyldning for at sove længe. Det satte dog ikke en stopper for ringmærkningen, som Merit og Rasmus i dag holdt kørende i 8 timer.
Det snuskede vejr gjorde, at de mange svaler, som efterhånden er på plads i området, fløj lavt, og vi har da i dagene op til nu også snakket meget om, hvor fedt det ville være med svaler i nettet - dog uden den store forventning om, at det ville kunne ske. Og dog.
Så skete det lige pludselig: en Landsvale var røget i nettet i Fyrhaven! En flot, flot han med lange halefjer.
Kort tid efter - som om det ikke var nok - så røg der ikke blot 1, men 2 Bysvaler i nettet! De var dagens højdepunkt og nogle ægte sweethearts - de smeltede vores hjertere hurtigere end isen, vi spiste til dessert i går aftes.
Ringmærkning:
3 Skovspurv (Tree Sparrow, Passer montanus)
2 Bysvale (House Martin, Delichon urbicum)
2 Tornirisk (Linnet, Linaria cannabina)
1 Landsvale (Barn Swallow, Hirundo rustica)
1 Gransanger (Chiffchaff, Phylloscopus collybita)
1 Munk (Blackcap, Sylvia atricapilla)
1 Tornsanger (Common Whitethroat, Curruca communis)
1 Jernspurv (Dunnock, Prunella modularis)
1 Gærdesmutte (Wren, Troglodytes troglodytes)
1 Gråsisken (Redpoll, Acanthis cabaret/flammea)
Folk: Taïma, Merit, Rasmus, Samuel, Line, Simon
Den ene sjældenhed efter den anden......!!!
Hvordan starter man lige bloggen til sådan en dag... Tjoh, jeg sov i hvert fald længe i morges for at indhente lidt af den søvn, som er mangelvare for os allesammen herude. Ikke engang fem minutter efter, at jeg vågnede, kom den første melding for i dag, som Bent sendte til fuglestationen: Rødhovedet Tornskade (Woodchat Shrike, Lanius senator) i Ål Plantage!
Da jeg så åbnede vinduet for at lufte ud, sagde Samuel op til mig, at de havde en spøjs Rørsanger (Reed Warbler, Acrocephalus scirpaceus). Da jeg kom ned, viste Samuel den frem og påpejede de karaktertræk, der talte imod en Rørsanger, frem for alt grundfarven, som passede en del bedre til Buskrørsanger (Blyth's Reed Warbler, Acrocephalus dumetorum). De fleste af målene passede dog bedst på Rørsanger. Forhåbentligt kan en DNA-test hjælpe med at afgøre sagen! For nu har vi skrevet den ned som Rørsanger, da der jo er mest, der taler for den.
Da der jo var blevet meldt den ene eller anden sjældenhed ud i morges, så blev nettene lukket, så snart standardtiden var ovre. Og på lukkerunden kom Samuel rigtig tilfreds ind og sagde, at han havde en ny ringmærkningsart med for ham - en Topmejse (Crested Tit, Lophophanes cristatus)! Det har været en målart for ham, siden han ankom, så den var han meget glad for!
Den fine Topmejse. Foto: Rasmus Momme
Dagens ringmærkning:
1 Topmejse (Crested Tit, Lophophanes cristatus)
2 Løvsanger (Willow Warbler, Phylloscopus trochilus)
5 Gransangere (Chiffchaff, Phylloscopus collybita)
1 Kærsanger (Marsh Warbler, Acrocephalus palustris)
1 Rørsanger (Reed Warbler, Acrocephalus scirpaceus)
1 Munk (Blackcap, Sylvia atricapilla)
1 Gærdesangere (Lesser Whitethroat, Curruca curruca)
1 Rødhals (Robin, Erithacus rubecula)
1 Rødstjert (Redstart, Phoenicurus phoenicurus)
2 Bogfinke (Chaffinch, Fringilla coelebs)
2 Tornirisk (Linnet, Linaria cannabina)
I alt: 18 fugle
Derefter tog John og Bjørn Frikke, som havde været på stationen om morgenen, afsted for at se den Purpurhejre (Purple Heron, Ardea purpurea), der er blevet set ved Skjern, mens vi andre prøvede at lægge en plan for dagen. Det endte med, at Simon og Line tog ud og hyggede hen over middagen, mens Rasmus, Sam, Taïma og jeg prøvede at overtale Bent til at køre med os mod Skjern (det lykkedes, trods bryllupsdag, tillykke og mange tak!). Lige inden vi tog afsted, fik vi dog også lige set en Rød Glente (Red Kite, Milvus milvus) flyve forbi stationen - ikke dårligt for denne tid på året!
Og så gik turen da afsted, fem folk i en lille bil, afsted mod sjældenhederne. Da vi ankom til området, var Purpurhejren dog ikke længere til at se, efter at være fløjet op. Mens vi ledte efter den hørte jeg dog pludseligt et dryppende kald, der mindede om "wet my lips" - en lille huskeregel for Vagtel (Quail, Coturnix coturnix), som Samuel lærte mig for blot et par dage siden. Og det var en Vagtel! Min allerførste, og jeg fik endda selv genkendt den. Sikke en god start på turen!
Blot få minutter efter hørte vi Samuel råbe og peje - og rigtig nok, der fløj Purpurhejren! For de fleste af os var det en ny art, og vi fik set den længe, dog ret langt væk.
Purpurhejren flyver væk. Foto: Rasmus Momme
Efter at have nydt den og også kigget lidt omkring, om der var noget andet spændende, gik vi tilbage mod bilen. Bent havde i mellemtiden fået minglet med de to andre fuglekiggere, der var der, og havde fået et tip om Pungmejse (Penduline Tit, Remiz pendulinus) og Drosselrørsanger (Great Reed Warbler, Acrocephalus arundinaceus) ikke langt derfra. Så der tog vi videre hen!
Vi så Drosselrørsangeren først - en stor, fin fugl, der sad i toppen af en busk og sang på livet løst. Den optimale obs af denne art!
Drosselrørsangeren synger. Foto: Rasmus Momme
Og så var det bogstaveligt talt blot et par skridt væk, at vi så Pungmejsen. Det var min første, men jeg var langt fra den eneste, der var fuldkommen forelsket i oplevelsen. For selvom nogle af de andre havde set en før, så tror jeg ikke, at nogen havde set en rede før i dag. Men den fine lille Pungmejse gjorde netop det: byggede en rede. Det var en helt fantastisk oplevelse, som vi alle tog lidt tid til at nyde, inden vi rev os løs fra den.
Pungmejsen kigger ud af sin rede. Foto: Merit Lenk
Indtil videre havde vi haft så meget held med os, at vi næsten ikke kunne tro det, så det var vel på tide til at dippe en art. Og rigtig nok, lige, da vi var steget ind i bilen igen, kom der en melding om Sort Stork (Black Stork, Ciconia nigra) helt tæt på, hvor vi var. Og den missede vi altså. Pyt skidt, vi fik så meget andet :)
Så vi tog altså tilbage mod Blåvand. Vi havde et sidste stop på turen: Ål Plantage, hvor vi ville se den Rødhovede Tornskade. Da vi havde parkeret bilen og gik hen mod stedet, hvor den sidst var set, fik vi en besked fra Simon og Line, der netop havde fundet den igen - og så blev der løbet (af nogle). Da vi ankom sad den rigtig fint relativt tæt på, og vi fik alle sammen nydt den et par minutter sammen. Det var alle myggestikkene værd - siger vi nu, vi må se, hvad vi tænker i morgen ;)
Den Rødhovedede Tornskade. Foto: Rasmus Momme
Og derefter tog vi også bare hjem. Det stod på en hurtig, men lækker aftensmad, og friskbagt brød og is til dessert, hvor vi alle sad glade om bordet og grinte og snakkede og nød dagens oplevelser endnu en gang. Det er en dag, jeg sent vil glemme, selvfølgeligt på grund af de fede arter, men især også for de skønne oplevelser, som de har bragt i det her fantastiske selskab!
Så vi siger godnat herfra, halvspist af myg, men tilfredse og trætte og glade!
Folk på stationen: Bent, Bjørn, John, Line, Martin, Rasmus, Samuel, Simon, Taïma, Merit
Varme - ENDELIG
Det er blevet sommer!!?!
Fra at man for 3 dage siden startede morgenobsen iført flyverdragt, er det nu nærmest blevet så varmt at man istedet sveder tran og savner sine shorts efter 3. netrunde! Og hvor spørsgmålet før i tiden var om man burde tage et par sokker mere udenpå, overvejer man nu blot om det ikke ville være smart, at smøre endnu et lag faktor 50 på sine allerede lidt forbrændte skuldre.
For SEVANS det er dejligt <3
Der var dømt hitmageri i dag! Jeg havde svoret at jeg ville lave heldagsmærkning (det skulle vise sig ikke heeelt at ske) samme med Taïma og Merit, og Sam og Simon var til gengæld draget ud i felten for at luske. Men der var ærlig talt ikke mange fugle i omløb… en gulbug (Hippolais icterina) og en kærsanger (Acrocephalus palustris) blev dagens sjoveste mærkede, og på trods af at Merit og jeg holdt fast i håbet om der pludselig ville sidde fuglEN, var vi efter 9 timer med kun 15 mærkede fugle godt trætte, og besluttede os for at lukke.
Dagens Ringmærkning:
2 Løvsanger (Willow Warbler, Phylloscopus trochilus)
2 Gransanger (Chiffchaff, Phylloscopus collybita)
1 Gulbug (Icterine Warbler, Hippolais icterina)
1 Kærsanger (Marsh warbler, Acrocephalus palustris)
6 Lille Gråsisken (Lesser Redpoll, Acanthis cabaret
1 Gærdesanger (Lesser whitethroat, Curruca curruca)
1 Skovspurv (Tree sparrow, Passer montanus)
1 Grønirisk (Greenfinch, Carduelis chloris)
I alt: 15 mærkninger
Almindelig Tigerspinder (Spilosoma lubricipeda) fra natsværmerfælden
Simon havde til gengæld held i sprøjten, og fandt en Markpiber (Anthus campestris) ved det hemmelige krat! Vildt sejt, men den forsvandt desværre inden han kunne nå at få dokumenteret den, og den blev desværre ikke genfundet... Men fedt at vide, at der fatkisk kommer fugle til - og spændende arter endda!!
Da nettene var lukkede, og Simon var hjemme, var det tid til badning! Hold kæft hvor har jeg savnet at have oprigtig lyst til at hoppe i havet – men det var intet mindre end stinkende varmt kl. 13, så det var bare skønt at blive kølet af, og bagefter ligge og tørre i solen. Vi gentager succesen i morgen ;-)
Sam havde været på en længere cykeltur helt til Ho og Tipmosen. Han havde ikke set mange fugle, men havde til gengæld set vildt mange fede kryb og kravl. Da han var hjemme, viste han mig et billede af en Spættet Bredpande (Pyrgus malvae), som han havde fotograferet ved Tipmosen. Det fik Simon, Merit, Taïma og jeg til at køre derned efter badning for at prøve at finde en -den er nemlig ret så sjælden, og ville være ny art for os alle. Men spættet bredpande fandt vi ingen af… men at Nyeng stå i fuldt flor var næsten en bedre oplevelse – det var vanvittig smukt. Og vi fandt heldigvis lidt andre gode kryb.
Grøn køllesværmer (Adscita statices) fra Nyeng
Der fotograferes biller ;-) noget må man jo lave, når man kun kan finde invertebrater i Tipmosen... det kan være I ser fotos af dem, på senere blogopslag!
Folk på stationen: Merit, Taïma, Samuel, Simon, Rasmus
Tur til Sneum Digesø
Hej allesammen,
I dag var min første fulde dag på en Fuglestation ! Jeg er glad for at starte i Blåvand. Vi vågnede tidligt til at ringmærke, heldigvis gik stormen bare forbi os, da vi sætte netene op.
1k Musvit (Great tit, Parus Major) Foto : Merit Lenk
Efter sisdte runde besluttede vi at stoppe, og så kom Sven Aage med en ny lampe og kage :) . Derefter tog vi afsted til Sneum Digesø. Der så vi mange flotte fugle : Havørn , Hvepsevåge, Trane, Sortterne, Klyde, Sorthalset lappedykker, Dværmåge og mange andre.
Da vi kom tilbage, tog de andre til stranden for at bade. Vi forsatte derefter med ringmærkning og aftensmad.
1k Skovspurv (Tree Sparrow, Passer montanus ) Foto : Ramus Momme
Ringmærkning :
1 Tree Sparrow (Skovspurv, Passer montanus)
1 Reed Warbler (Rørsanger, Acrocephalus scirpaceus)
2 Willow Warbler (Løvsanger, Phylloscopus trochilus)
1 Redstart (Rødstjert, Phoenicurus phoenicurus)
1 Great Tit (Musvit, Parus Major)
4 Chiffchaff (Gransanger, Phylloscopus collybita)
4 Linnet (Tornirisk, Linaria cannabina)
2 Starlings (Stær, Sturnus vulgaris)
1 Lesser Whitethroat (Gærdesanger, Curruca Curruca)
17 total
People: Merit, Taïma, Rasmus, Simon, Svend Aage and Samuel.
Rosy Starling!
A large influx of Rosy Starlings (Rosenstær, Pastor roseus) currently spreading from south east Europe suddenly made its mark on Blåvand this morning when one was discovered whilst conducting a net round. The bird appeared in the car park outside the station and imediately after being found flew to an exposed perch and began singing! Fortunately, all those at the observatory at the time had the oportunity to connect with this stunning adult male. However, it was rather restless and flighty and not long after all had seen it, it flew low north and disappeared behind the lighthouse garden after which it was not seen again.
Rosy Starling (Rosenstær, Pastor roseus). Photo: Rasmus Momme
Now that June has roled around the standardised observations which have taken place almost every day this spring have come to an end. As a result only opportunistic sightings made on an ad hoc basis will be published on DOFbasen until the autumn seasonal counts begin.
See the link below for more sightings from the Blåvand Huk locality...
Ringing:
2 Willow Warbler (Løvsanger, Phylloscopus trochilus)
3 Icterine Warbler (Gulbug, Hippolais icterina)
1 Blackcap (Munk, Sylvia atricapilla)
1 Garden Warbler (Havesanger, Sylvia borin)
1 Lesser Redpoll (Lille Gråsisken, Acanthis cabaret)
2 Chiffchaff (Gransanger, Phylloscopus collybita)
1 Lesser/Common Redpoll (Lille/Nordlig Gråsisken, Acanthis cabaret/flammea)
1 Linnet (Tornirisk, Linaria cannabina)
2 Marsh Warbler (Kærsanger, Acrocephalus palustris)
1 Spotted Flycatcher (Grå Fluesnapper, Muscicapa striata)
1 Starling (Stær, Sturnus vulgaris)
1 Blackbird (Solsort, Turdus merula)
People: Merit, Taïma, Rasmus, Bent, David, and Samuel.
Biæder og Humlerovbille!
Dagen startede helt roligt, med til dels spejlblankt hav i den ene retning og tæt tåge den anden retning, som langsomt sneg sig hen over hukket og blev hængende i en halv times tid.
Tilsvarende var morgenens observation, som jeg stod for, også meget rolig med blot et par Toppede Skalleslugere (Red-breasted Merganser, Mergus serrator), 3 Gravænder (Shelduck, Tadorna tadorna) og en Småspove (Whimbrel, Numenius phaeopus) som morgenens højdepunkter.
Se alle dagens tal her.
Fuglestationen hænger i tågen. Foto: Merit Lenk
Ringmærkningen, som Samuel og Rasmus stod for, var også ganske rolig med blot 13 nye fugle:
1 Løvsanger (Willow Warbler, Phylloscopus trochilus)
2 Gulbug (Icterine Warbler, Hippolais icterina)
2 Munk (Blackcap, Sylvia atricapilla)
1 Havesanger (Garden Warbler, Sylvia borin)
1 Tornsanger (Common Whitethroat, Curruca communis)
2 Bogfinke (Chaffinch, Fringilla coelebs)
4 Lille Gråsisken (Lesser Redpoll, Acanthis cabaret
En af de Karmindompapper (Rose Finch, Carpodacus erythrinus), der har sunget de seneste dage. Foto: David Manstrup
Så da Svend Aage ankom med kage hen på formiddagen satte vi os intetanende ud på bænken og nød sommersolen og den dejlige varme ro, mens vi snakkede om vores forventninger til resten af ugen (for den kunne blive ganske god!). Der blev snakket om sjældenheder, og så fik vi aftalt at tage en tur til Nyeng. Og pludselig hører man bare "Biæder!" (Bee-eater, Merops apiaster) blive råbt ude fra bænken, og Samuel løber ind og råber også til os indenfor: "Bee-eater!". Så fik vi da alle fart på, og vi spredte os også hurtigt over den lille del af mosen, vi måtte gå ind i på trods af, at militæret lavede øvelser størstedelen af dagen. Vi fandt den dog ikke igen - sikke en skam! I det korte øjeblik, hvor den var der, fik desuden også kun Svend Aage og David set den, på trods af, at Bent stod lige ved siden af dem. Men en super fed art, som jeg virkelig håber kommer igen snart! Den har jeg drømt om i lidt tid nu.
Efter, at der var faldet lidt ro på, besluttede vi os for endeligt at tage afsted til Nyeng. Der var stort set helt vindstille, da Bent, Samuel, Rasmus og jeg ankom, og varmeflimmer gjorde det lidt besværligt, at lede efter fugle på fladerne. Alligevel fik vi da set både Havørn (White-tailed Eagle, Haliaeetus albicilla) og Skestork (Spoonbill, Platalea leucorodia), og Bent fik også vist os nogle af planterne, der vokser der.
Vi var allesammen lidt trætte, tror jeg, da vi langsomt bevægede os tilbage mod bilen, men pludselig begyndte Rasmus da at rode rundt i kokasserne. Heldigvis kendte jeg allerede til princippet om at lede efter biller i kokasser, ellers ville det da have været noget af et spøjst syn.
Det var fedt at få vist de små fine biller, der agilt prøvede at grave sig væk, hver gang man fandt en. Og jeg tror da også, at det var den bedste introduktion til møgbiller, jeg overhovedet kunne have fået, da Rasmus pludseligt helt begejstret viser os en Humlerovbille (Hairy Rove-beetle, Emus hirtus)! Det tog os lidt tid at finde den passende begejstring, da ingen af os jo egentligt vidste, hvor sjælden den er eller ikke er, men da Rasmus sagde, at den er stærkt truet og rødlistet i Danmark, så begyndte vi da at forstå hans entusiasme. Det tog ikke længe før vi alle vendte den ene kokasse efter den anden, og vi endte da også med at finde 3 styk!
Så vi var alle godt tilfredse med turen, og vi endte også alle lidt med at glemme fugle i den tid. Det tog også lidt tid endnu, inden vi overhovedet kom i tanke om den Biæder, vi alle havde misset, hvilket siger noget om den begejstring, der havde grebet os.
Den smukke Humlerovbille i al sin pragt. Foto: Rasmus Momme
Kokassen, der viste sig at gemme på den første af tre Humlerovbiller. Foto: Merit Lenk
Folk på stationen: Bent, David, Rasmus, Samuel, Svend Aage, Merit