En fin mandag lidt imod forventningerne, efter at vejrudsigten viste sig at holde med forholdsvis hård vind og regn fra sydvest. Ringmærkerne åbnede slet ikke nettene, men nogle af dem gik med på den lange tur til Sabinebunkeren, først og fremmest for at finde læ, og vi var fem til at finde og tælle trækfugle ude over havet. Vi blev belønnet med bemærkelsesværdige observationer som 1.376 Strandskader (Haematopus ostralegus) i løbet af dagen, deraf over halvdelen i standardtidens tre timer og langt de fleste øvrige, mens vi tjekkede måger og terner på vej hjem efter morgentællingen.

Solskin og hård vind er en god kombination til at opleve et smukt træk. Her en flok Strandskader i selskab med en Storspove (Numenius arquata).

Her er Storspoven lidt tættere på. Underarten, som forekommer i Danmark kan blandt andet kendes på stribede armhuler. Det kniber det med på denne fugl, som så formentlig er en ung fugl fra i år. Foto: Ole Friis Larsen/BFU

Sortænderne (Melanitta nigra) blev ført tættere på land af bølgerne end normalt, og det lykkedes os at finde en Amerikansk Sortand (Melanitta americana) imellem dem. Den skiller sig ud med en stor orange knob på næbbet, og knobben lyste godt op, når vi fik solskin mellem skyerne. Særlig værd at bemærke var bestemt også en Mellemkjove (Stercorarius pomarinus), som er noget kraftigere bygget end de Almindelige Kjover (Stercorarius parasitticus), som vi ser næsten dagligt.

En del af morgenholdet i Sabinebunkeren, som hedder sådan, fordi den er berømt for observationer af den sjældne Sabinemåge (Xema sabini) netop derfra. Bunkeren er det eneste sted på stranden med tørvejr og observationsudsigt i regn, men er også god i hård blæst. Udsigten er til gengæld begrænset til stranden og havet. Foto: Ole Friis Larsen/BFU

De knap 1.400 Standskader pyntede godt i statistikken i forhold til, at vi har været lidt bagud i forhold til sidste års træk på 8.500 Strandskader, men der er heller ikke nødvendigvis dårligt at være bagud. Hvis en stor del af fuglene kommer tidligt i trækperioden, kan det skyldes et dårligt yngleresultat, som får de adulte/voksne fugle til at forlade ynglelokaliteterne tidligere end ellers, og omvendt kan et sent træk være tegn på større ynglesucces. Det kan vi først vide, når det samlede resultat foreligger.

Den vidt berejste Kaspiske Måge fra Polen. Et langt tyndt næb og det mørke øje er med til at afgøre arten. Foto: Matthias Haupt

26. juli bragte vi til sidste i bloggen et billede af en måge med polsk farvering. Vi var enige om, at den forekom at være den sydøstlige art Kaspisk Måge (Larus cachinnans) i komplekset af sølvmågearter, som nogle steder i Europa yngler med hinanden og får afkom, der hverken er den ene eller den anden art. Den slags blandede kolonier findes blandt andet i Polen, så vi var lidt forsigtige med bestemmelsen. Nu har vi fået svar på aflæsningen af ringen, og mågen blev mærket med farvering som unge i en ’ren’ koloni af Kaspiske Måger i Zbiornik Mietkowski i det sydvestlige Polen 11. juni 2020. Den viste sig også at være endnu et eksempel på, at Blåvandshuk trækker vidt berejste måger til over store afstande. Den nu tre år gamle måge blev allerede i oktober 2020 set to gange i det nordlige Spanien og sidste år ved kysten lidt nord for Bordeaux i Sydvestfrankrig, hvorfra den kan være kommet til Blåvandshuk langs kysterne af Frankrig, Belgien, Holland og Tyskland.

Mandag ankom Louis Poulsen fra Bornholm til fuglestationen, for at arbejde som førsteobservatør ved Blåvandshuk, indtil sæsonen slutter midt i november. Han har erfaring med Østersøens trækfugle fra Bornholm og et ophold på Skagen Fuglestation sidste år.

Se alle dagens observationer og ringmærkninger fra Blåvandshuk i DOFbasen her.

Folk på stationen: Anne Hjortlund Hansen, Strummer Edwards, Joseph Stephan, Louis Poulsen, Andreas Pedersen, David Manstrup, Ole Friis Larsen.

En beskeden søndag for ringmærkere og trækobservatører dækker alligevel over, at en håndfuld fugle i nettene er nok til, at vores unge folk under oplæring fik værdifuld træning og undervisning, og stationens tre trækobservatører havde en hyggelig morgen med to Almindelige Kjover (Stercorarius parasiticus) på jagt efter terner, som de kunne stjæle fisk fra, og udveksling af erfaringer i feltbestemmelse af de vadefugle, der trods alt kom. Optimismen er i behold, selv om trækket af vadefugle er lidt bagud på point med 8.000-9.000 i juli i år holdt op mod cirka 33.000 i løbet af juli, august og september sidste år.

Til gengæld kom vi hjem med energi i behold til at hjælpe med ommøblering af stationen. Vi fik sat to nye hvide tavler op, en i stuen til aktiviteter, og en i køkkenet til ønsker om indkøb. Nogle billeder blev flyttet rundt, fordi boremaskinen så at sige var kommet på bordet. En ny trækvogn blev samlet, og det samme blev to nye senge, så der nu er plads til flere overnattende folk – blandt andet, så flere kan holde møder eller deltage i kurser på fuglestationen.

Foto: Ole Friis Larsen/BFU

Søndag ankom tyske Joseph Stephan på 22 år for at deltage i både ringmærkning og trækobservationer som praktikant i sit 7. semester på studiet i landskabsarkitektur. Han har i forvejen lidt erfaring fra en ringmærkergruppe i sit lokalområde ved Arnschwang i Bayern tæt på grænsen til Tjekkiet.

Se alle dagens observationer og ringmærkninger fra Blåvandshuk i DOFbasen her.

Folk på stationen: Anne Hjortlund Hansen, Strummer Edwards, Joseph Stephan, Henrik Böhmer, Andreas Pedersen, David Manstrup, Ole Friis Larsen.

Even though we had a relatively low number of birds today, it was still very productive! We started off the first few net runs with cool birds like Eurasian Blackcap  (Munk) and another young Stonechat (Sortstr. Bynke.).  

We were thankfully able to use the low number of birds to get some work done, including creating a station-specific guide for band sizes using english common names.  We also put some finishing touches on clearing out the net lanes (Henrik did a bit of mowing yesterday in a few areas which were starting to get overgrown) which made the actual net runs much easier. 

Later in the day we were also able to show a few people around the station, including friends of Henrik and Anne's parents.  Unfortunately, it took until the second net run to catch a bird to show them but they were all very pleased to be able to see a young Yellowhammer (Gulspurv). 

The observation team also had some nice finds, with a Green Sandpiper (Svaleklire) being the hightlige. We also had other nice finds like over 100 Red Knot (Islandsk Ryle) and an Arctic Skua (Almindelig Kjove).  

Tomorrow is going to be Henrik's last day for a while, so hopefully we'll get some great birds for him! 

Forventningerne om et stort træk af vadefugle fredag morgen, efter at vinden omkring midnat var drejet rundt og kom fra en østlig retning, faldt lynhurtigt til jorden, og der kom færre vadefugle end i de seneste foregående dages vind fra nordvest, som vi normalt anser for ringere til vadefugletræk. Den slags trækdage imod forventningerne er en af grundene til, at det stadig er spændende at gå ud og set på træk – vi kan aldrig vide, hvad der sker, og der er meget, vi stadig mangler at finde forklaringer på.

Fredagens tælling blev alligevel en interessant oplevelse med årets første udtrækkende Rørhøg (Circus aeroginosus), da en ung fugl fra i år (1k, første kalenderår) kvart i seks fortsatte ud over havet på fast kurs mod sydvest. 13 udtrækkende Tårnfalke (Falco tinnunculus) var også bemærkelsesværdige og med til at gøre det til lidt af en tidlig rovfugledag. Hvor mange tænker mon på rovfugletræk i slutningen af juli?

En af morgenens 13 udtrækkende Tårnfalke. Foto: Ole Friis Larsen/BFU

Noget træk bliver mest registreret som forskelle i antallet af rastende fugle, som leder efter mad eller hviler sig på stranden. I de seneste dage er mængden af terner taget til. Fredag morgen var der en håndfuld Hvide Vipstjerter (Motacilla alba), som ikke før er set på stranden i denne omgang, og der var et par hundrede nye Hættemåger (Croicocephalus ridibundus), som foruragerede og pludselig lettede og trak ind over land mod øst i de sidste minutter, før dagens tælling sluttede klokken 8.15.

Tre af dagens Hættemåger på træk mod øst. Nogle af Hættemågerne på stranden er stadig i fuld sommerdragt, mens andre har grånende hætter og er i fuld gang med at skifte til vinterdragten. På flyvende fugle ses lige nu også fældningshak i vingerne. Foto: Ole Friis Larsen/BFU

Hjemme på kontoret regnede David ud, at fuglestationens observatører siden 7. juli har registreret sammenlagt 36.000 fugle på træk ved Blåvandshuk. Det giver i gennemsnit lidt over 1.600 trækfugle per dag.

Ringmærkerne fangede 10 fugle, som ikke havde ringe i forvejen, og nogle få med ringe til genaflæsning med en Træløber (Certhia familiaris) og sæsonens første Munk (Sylvia atricapilla) som de mest bemærkelsesværdige.

Se alle dagens observationer og ringmærkninger fra Blåvandshuk i DOFbasen her.

Folk på stationen: Anne Hjortlund Hansen, Maria Neumann, Kim Stendorf, Strummer Edwards, Henrik Böhmer, Andreas Petersen, Bjørn Nordestgaard Frikke, David Manstrup, Ole Friis Larsen.

Even though we've already had quite a few great days of ringing so far, we all knew that the conditions for today would be incredibly promising.  For the first time in the season, it would be the perfect low winds, good cloud cover, and no rain. 

We started the day off with some good numbers, with multiple Blackbirds (Solsort) being found in each garden.  Notably, one had an insane amount of fishing material (and a lure that we cut off in the net) wrapped around one foot.  We started working on cutting it off while we extracted it and were able to safely remove the rest once we brought it back to the ringing lab.  Thankfully, it seemd like the bird was fine we relased it with not trouble.

You can see the amount of string wrapped around it's foot, and this was even after we had already removed a good deal!

The morning continued to be succesful with us catching a few birds in each garden during every run, including a House Sparrow (Gråspurv) which Henrik has been hoping to catch for a while.  During our 8:00 net run thing started to get really busy, with 6 bullfinches (Dompap) being in one net! I was sent back to the station to get a head start on the bullfinches (Dompap) and when they came back a few minutes later, they had 4 more birds! The highlight of that group was definitely a young Stonechat (Vestlig Sortstrubet Bynkefugl), it was insane how thin his legs were! 

First time I've had a muscipidae in hand!

The rest of the day was relatively calm but still had good numbers of birds(we only stopped catching a few each run around 2:00 in the afternoon), with the most significant other catch being a trio of Willow Warblers (Løvsanger).  If you want to get live updates on how the ringing is going or see more in-hand photos, we've created an instagram account! We'll be posting in-hand videos, highlights, and other great stuff that we're very excited to share with ya'll.  There is a link that we posted on our facebook for one of the reels but you can also find us by searching blaavandfuglestation or Blåvand Fuglestation.  

Når vi går hjem efter dagens morgenobservation, går vi som regel ikke lige hjem, men tager en omvej helt ud i strandkanten for at kigge på de måger og terner, der står og hviler sig eller leder efter mad i havstokken. Vi leder efter eksotiske arter og varianter, men har også et særligt fokus på fuglenes ben – som kan være forsynet med farveringe, der er til at aflæse direkte i kikkert eller teleskop eller på fotos hjemme ved computeren.

Aflæsning af ringe er selvfølgelig helt afgørende for den viden, vi kan få via ringmærkning af fugle.

Måger er svære at arbejde med, for mange af arterne ligner hinanden, og der kan være stor individuel variation indenfor samme art. Desuden har de forskellige dragter efter deres alder og efter årstiden, og på den måde kan man hurtigt stå over for en flok, hvor der næsten ikke er to, der er helt ens. Det er lige netop det, der gør det vanskeligt og interessant.

Tirsdag formiddag var vi flere om at interessere for den samme forholdsvis lille gruppe måger, fordi der ikke var andre flokke at beskæftige sig med, og det gav pote.

Et udsnit af mågerne, som vi arbejdede med tirsdag formiddag. Yderst til højre står en Kaspisk Måge med længere næb, mørkt øje, længere ben og større bryst end Sølvmågerne, som den ellers ligner. Bemærk også den meget sorte og mindre Sildemåge med hvid ring på det ene ben til forskel fra den anden gulbenede Sildemåge. Foto: Ole Friis Larsen/BFU

Her fandt vi mellem Sølvmågerne (Larus argentatus) en med farvering, som vi også havde været i stand til at aflæse koden på nogle dage før. Det er blandt andet aflæsning af farveringe, der har bidraget til erkendelsen af, at Sølvmågerne er i dyb krise og flyver langt omkring for at finde mad, efter at minkfarme, lossepladser og fiskeriet er enten forsvundet eller indskrænket voldsomt. Selv om der stadig kan være rigtig mange Sølvmåger på stranden, viser ringene, at gennemsnitsalderen på fuglene stiger og stiger, uden at der dukker nye unge fugle om, og at det altså bare er et spørgsmål om tid, før antallet vil falde hastigt, når de gamle måger dør.

Vi fandt også to Kaspiske Måger (Larus cachinnans), som er en østlig sølvmågetype, der breder sig mod nordvest og stadig oftere bliver set i Danmark med de nærmeste ynglekolonier i Polen og i de seneste år så tæt på Danmark som et indkøbscenter midt i Berlin.

Ung Middelhavssølvmåge fra i år på stranden ved Blåvandshuk bare et par måneder efter, at den blev ringmærket som redeunge ved en sø i Schweiz. Koden på ringen er sløret på billedet. Foto: Ole Friis Larsen/BFU

To andre måger i flokken skilte sig ud både ved at have farveringe med ’eksotiske’ farver og koder og ved deres udseende. Den ene var en helt ung måge fra i år med mørkere og varmere brune farver end normalt hos unge Sølvmåger og en gul farvering med usædvanlig kombination af bogstaver og tal. Den anden var en Sildemåge (Larus fuscus). Dem er der mange af på stranden ved Blåvandshuk, men denne havde en varmere sort farve, som fik de ellers sorte lokale Sildemåger til at se mere blåsorte ud. Desuden var den mindre og så ud til at have en smule længere vinger, og så havde den en hvid farvering med kun fire bogstaver og tal i en kombination, der bliver brugt i Finland. Der er det den østlige underart fuscus (Larus fuscus fuscus), som også bliver kaldt Baltisk Sildemåge, der forekommer.

Den finske farvering bekræfter, at Sildemågen ved Blåvandshuk er af den østlige underart fuscus, som er meget sjælden i Nordsøen, men bemærk også den varmere sorte farve og mindre størrelse samt det langstrakte udseende på grund af lange vinger i forhold til Sildemågen bagved. Foto: Ole Friis Larsen/BFU

Den østlige underart af Sildemåge er et meget sjældent syn ved den jyske vestkyst og omkring Nordsøen i det hele taget, og det kræver solid dokumentation – som en finsk farvering – at få en observation godkendt. En af dem, der arbejdede med den lille flok måger på stranden tirsdag formiddag – og i hele denne uge – var den tyske ringmærker Matthias Haupt, som selv sætter farveringe på måger og terner langs den tyske nordsøkyst og ind i Holland. Han er kommet på stranden ved Blåvandshuk hvert år i juli/august i mange år for at aflæse farveringe på især nogle af de Splitterner (Thalasseus sandvicensis) og Fjordterner (Sterna hirundo), som har selv er med til at mærke. Fundet af den finske Sildemåge var kun hans anden observation nogensinde af underarten ved Nordsøen.

Mågen med den polske farvering onsdag formiddag er med til at vise, at måger fra store dele af Europa mødes ved Blåvandshuk og denne del af Nordsøområdet i det hele taget. Foto: Ole Friis Larsen/BFU 

Matthias Haupt sørgede også for, at vi hurtigt fik den mørke unge måge sat på plads. Fjerdragten passede fint på den sydlige sølvmågetype Middelhavssølvmåge (Larus michahellis), og Matthias mente at typen af farveringen svarede fint til ringe, der bliver brugt på netop den art i Sydtyskland og Schweiz. Han kontaktede en bekendt sydtysk ringmærker og blev hurtigt henvist til en schweizisk ringmærker, og på den måde fik vi i løbet af få timer bekræftet, at mågen er ringmærket som redeunge af Middelhavssølvmåger i Schweiz i slutningen af maj.

Det er anden gang på en uge, at vi har fundet en Middelhavssølvmåge med farvering på stranden ved Blåvandshuk.

Onsdag formiddag blev det til en enkelt måge med farvering. Den havde koder, som bliver brugt af den polske ringmærkningscentral, og det bliver interessant at se tilbagemeldingen derfra. I Polen yngler alle tre arter – Sølvmåge, Kaspisk Måge og Middelhavssølvmåge – nogle steder hulter til bulter med hinanden. ’Vores’ måge på stranden lignede mest en helt almindelig Sølvmåge, men den kan altså udmærket også vise sig at være en krydsning mellem to af arterne eller en måge, som ingen har vovet at artsbestemme under ringmærkningen, fordi det ikke var til at se, hvem der var forældre til den.

Se alle dagens observationer og ringmærkninger fra Blåvands Huk her.

Folk på stationen: Anne Hjortlund Hansen, Maria Neumann, Kim Stendorf, Geert Lauritzen, Strummer Edwards, David Manstrup, Ole Friis Larsen.

Even though we were able to find some other great birds during our ringing and surveys today, we were all shocked to find a Eurasian Green Woodpecker (Grønspætte) during our ringing surveys today! Besides that, the observation team was greated with great numbers of skua (Kjove), including the first Great Skua (Storkjove) of the year!

Suprisingly enough, we actually spotted the Green Woodpecker (Grønspætte) before catching it in the net.  While waiting in the station, Henrik pointed out a large sized bird flying near the bunker at the lighthouse before it landed slightly to the left of it.  Henrik was able to ID it as a Green Woodpecker (Grønspætte), which is less than annual in around the station.

Besides everything else that went into this, it's hard to emphasize how insane the initial spotting from Henrik was.  This digiscope I took to help get the exact location where it landed shows just how far away it was.  

Eventually we saw it fly off in the direction of the Heligoland trap, and we were all crossing our fingers we would be able to ring it.  We waited another 10 minutes before our next net run (this was still during our standard ringing so we were still following standard protocols) and headed out to the lighthouse garden.  We ended up catching a few birds in the first nets (although they were all recaptures), including and Icterine Warbler (Gulbug) and a Lesser Whitethroat (Gærdesanger).  We headed towards the Heligoland trap, where it appeared that there were no birds, until Henrik noticed that there seemed to be something large already in the box and promptly shut it.  All of use were very pleasently suprised to find the Green Woodpecker (Gronspætte) we were hoping for already inside the trap!

After processing the other captures, we had to head back to the station since the Green Woodpecker (Gronspætte) actually needs steel rings instead of the standard aluminum.  We began to process it and it was clearly a first year bird. Besides that, it was incredible to see a whole different set of equipment used to take our normal data due to it's size.  

We even had to use a completely different set of pliers because it was a steel band! 

After we finished processing the bird, we took it outside to take a few photos to document as much as possible for this rare capture (the bird wasn't showing signs of exhaustion or much stress and when we released it it flew was perfectly fine).  We ened up finding that this was the fifth record in nearly 60 years of ringing at Blåvand! 

It definitely took a few hours for us to understand how lucky we were to actually have been able to ring this guy!

Today the bird ringing brought us some absolutely incredible birds! We were able to ring multiple new species for the season, including a Wryneck (Vendehals)! The observation team also had some great finds including Manx Shearwater (Almindelig Skråpe) and Caspian Gull (Kaspisk Måge).  

Even though we started off the day slow with Dunnock (Jernspurv), Tree Sparrow (Skovspurv), and Icterine Warbler (Gulbug), in the middle of the morning we started catching some insane birds! We caught a pair of Eurasian Bullfinches (Dompap) (both the europea subsp.), our first of the season.  

The Wryneck (Vendehals) was without a doubt the highlight of the day.  The famous snake imitation that they do with their neck was so impressive to see in person and it was even doing that while being extracted! The actual intracacies of the feather patterns was incredibly striking and blew all of us away.  

The Wryneck (Vendehals) was definitely a shocking find at the lighthouse after it was catching very few birds leading up to it.

After that, we continued to catch a few birds, including three Crested Tit (Topmesje).  Even though they are relatively scarce in most seasons, they have been some of the most frequent captures so far! 

These Crested Tit (Topmesje) were all caught in the same net run and we decided it would be nice to show all three at once.

En våd søndag lukkede og slukkede på forhånd for ringmærkerne, som til gengæld kunne sove længe, men bød også på et fint træk af vadefugle og Sortænder (Melanitta nigra) i pauser mellem alt vandet fra sydvest. Observatørerne vovede sig ud til stranden og kom i gang med morgentælleriet et kvarter forsinket. Med en enkelt byge undervejs gik det an at se på træk i to timer, indtil vejrradaren på mobiltelefonerne viste, at den næste byge ville vare i flere timer, og vi akkurat nåede hjem, før det begyndte at sile ned.

Som udvekslingsstuderende fra Gedser Fuglestation må jeg konstatere, at vejret kan være lige barskt ved landets sydligste og vestligste punkt. I Gedser har vi den fordel, at vi altid kan komme i tørvejr ved en gammel marinestation og næsten altid finde læ. Til gengæld skal vi finde os i vejrliget i fem timer hver dag, hvor standardtiden ved Blåvand for mange år siden er fastsat til tre timer – med lidt mere rå arbejdsforhold og oftere i modvind med observationsretning mod nordvest og vest, mens vi i Gedser mest kigger mod øst og syd og har den samme vind mere i ryggen.

Små Kobbersnepper med lange opadbuede næb og Islandske Ryler med korte næb har ofte krydser Atlanterhavet fra Grønland eller det nordøstlige Canada, før de flyver forbi Blåvandshuk. På dette tidspunkt er de stadig i sommerdragter. Foto: Ole Friis Larsen/BFU

Søndag blev vi det første par timer belønnet med flere hundrede Sortænder og et mere artsrigt træk af vadefugle end i de foregående dage. Der var flest Strandskader (Haematopus ostralogus) og Små Kobbersnepper (Limosa lapponica), men også Småspover (Numenius phaeopus), Stenvendere (Islandske Ryler (Arenaria interpres), Sandløbere (Calidris alba) og en Dværgryle (Calidris minuta), der virkelig så meget lille ud mellem de Almindelige Ryler (Calidris alpina), som den kom flyvende sammen med. Fint var det også med en Toppet Lappedykker (Podiceps cristatus) og to Almindelige Kjover (Stercorarius parasiticus). Ustadigt vejr kan godt være smukt for fugletræk.

En håndfuld Strandskader på vej 'indenom' søndag eftermiddag. Alle er adulte/voksne fugle med helt røde næb. Årets unger har lange mørke spidser på deres næb - dem ser vi lige nu kun ganske få af. Foto: Ole Friis Larsen/BFU

Det var også på tide, at vi fik lidt mere gang i vadefugletrækket. I 2019 kom der 20.000 af dem forbi Blåvandshuk i juli. Indtil nu har vi i år registreret 5.500 vadefugle i juli, og der er bare en uge tilbage af måneden. Nogen forklaring har vi ikke, og der er ikke grund til bekymring, fordi antallet et enkelt år er ringere end andre år, men det skulle nødig gentage sig flere år i træk.

Vores amerikanske medarbejder Strummer kastede sig midt på dagen ud i regnen og kom stakåndet og pjaskvåd tilbage med en beretning om langt over hundrede Små Kobbersnepper. Det fik os andre af sted til en ekstra eftermiddagsobservation, da regnen endte, og det klarede op ved 15-tiden. Vi oplevede en times tid med pæne flokke af især Strandskader og Små Kobbersnepper og nåede op på i alt 728 vadefugle.

Se alle dagens observationer og ringmærkninger fra Blåvandshuk her.

Folk på stationen: Anne Hjortlund Hansen, Strummer Edwards, Henrik Böhmer, David Manstrup, Ole Friis Larsen.

Det var med afdæmpede forventninger vi gik ud på dagens morgenobs. 7 ms nordvestenvind og med vindstød på cirka 10 ms lignede det en stille dag.
Og det blev det også! Omkring 200 Strandskader fløj syd i løbet af de første lyse 4 timer, men udover strandskader var trækket nærmest ikke eksisterende. 
Efter den obligatoriske morgenobs gik Ole og jeg derfor på stranden, for at tjekke måger og terner. 

Vi kunne hurtigt glæde os over en farvemærket måge med rød ring. Nu gik jagten ind på at ringen skulle aflæses, da vi da kan få dataet på fuglen. Det lykkedes med hiv og sving at få nok fotomatriale til at kunne se at der stod "3P6H". Samme fugl er fotograferet på Fanø som 1k. Fuglen er ringmærket som en Middelhavssølvmåge fra Kroatien!! :)

Vi fandt derudover 3 andre kaspiske måger, hvoraf en 3k fugl ikke lod sig skræmme væk - mågerne er meget bange i år.. De flyver ligeså snart vi bare nærmer os. Men denne fugl var ligeglad med min tilstedeværelse:

Henrik, Strummer og Anne passede haverne flittigt, men de måtte nøjes med blot 4 nye fugle i nettene, heriblandt endnu en Stillits som ikke er vildt talrig i nettene.

//David Manstrup